De katolske fredspartier klarede sig godt ved valget til Nordirlands nye selvstyrende forsamling. Protestanterne er dybt splittede
SCHULL - Revolutionens leder, terrorens undskylder og den politiske strategis mester Gerry Adams tog i går endnu et skridt væk fra den voldelige kamp for et forenet Irland og ud på demokratiets vej.
Lederen af Sinn Fein, den irske undergrundshær IRA's politiske arm, fik som én af de f¢rste politikere i Nordirland vished for, at han er blevet valgt til den nye lovgivende forsamling i Belfast, som den historiske fredsaftale opretter. Andre kendte skikkelser fra den stridbare nordirske scene kommer også ind. Den stærkt anti-irske protestantiske præst, Ian Paisley, den milde og moderate katolik, John Hume, og den hårdt pressede leder af det st¢rste protestantiske parti, David Trimble, fik tilstrækkeligt mange stemmer som vælgernes f¢rste prioritet til, at det relativt hurtigt stod klart, at de var valgt.
Men på grund af det indviklede valgsystem, hvor vælgerne skal udpege hele seks prioriteter, som så optælles den ene efter den anden, var der i aftes stadig usikkerhed om forsamlingens endelige sammensætning.
Umiddelbart ser det ud til, at de katolske partier - John Humes Social and Democratic Labour Party og Gerry Adams' Sinn Fein - får stor opbakning. Men i den protestantiske lejr er der dyb splittelse.
David Trimbles Ulster Unionist Party er normalt langt st¢rre end Ian Paisleys Democratic Unionist Party, som er modstander af fredsaftalen og dermed også af den lovgivende forsamling. Men if¢lge vælgernes f¢rsteprioriteter, så det ud, som om Ian Paisley & Co. halede ind på David Trimbles parti, som han har haft svært ved at samle bag sin opbakning til fredsaftalen.
Det helt store sp¢rgsmål - om nej-sigerne vil få så mange stemmer, at de kan kaste alvorligt grus i forsamlingens maskineri og muligvis helt ¢delægge den - var i går uafklaret, fordi det afhænger af, hvem vælgerne peger på som anden-, tredie-, fjerde- osv. prioritet. If¢lge fredsaftalen skal vigtige sp¢rgsmål have opbakning fra både katolikker og protestanter for at kunne vedtages.