Læsetid: 2 min.

Nye argumenter imod kviksølv i tænderne

8. juni 1998

Sølvfyldninger kan erstattes med plast uden risiko for hormonstoffer, siger Sundhedsministeriet

Tandlægerne kan godt lave plomber af plastic uden at de afgiver det hormonlignende stof Bisphenol A.
Det oplyser miljøminister Svend Auken i et svar til Folketingets miljøudvalg.
En vigtig grund til at bruge amalgam med kviksølv er dermed faldet bort.
Kviksølv er et meget giftigt tungmetal. Det ophobes i kroppen på dyr og mennesker.
Hidtil har man ment, at der var et valg mellem to onder:
*Enten bruger tandlægerne amalgam, som indeholder kviksølv.
*Eller også bruger de plast, med risiko for at forstyrre hormonsystemet.
Professor Philippe Grandjean, Odense Universitets afdeling for miljømedicin, sagde for nylig i en fjernsynsudsendelse, at han foretrak
amalgam med kviksølv frem for plastfyldninger, der afgiver hormonstof.
Men miljøminister Svend Auken har forelagt spørgsmålet for Sundhedsministeriet. Her siger man, at tandlægerne godt kan sikre brugerne imod Bisphenol A.
Det er kun 2-3 af de fyldninger og lakker, tandlægerne bruger, der kan afgive det famøse stof, og dem er det teknisk muligt at undvære.
Der er stadigvæk diskussion om holdbarheden af store plastfyldninger i kindtænder.
Tandlægerne er uenige. Flertallet, som støttes af Sundhedsstyrelsen, mener ikke at plastfyldningerne er gode nok. Men et voksende mindretal er holdt op med at bruge amalgam, både på grund af risikoen for patienterne og for dem selv. De siger, at de nye materialer holder mindst lige så godt som gammeldags "sølvfyldninger".

Indtil videre
Kviksølv er en farlig miljøgift. Efter udfasningen af kviksølvbatterier er tandfyldninger i dag den største forureningskilde. Miljøstyrelsen siger at amalgam skal forbydes når man har et brugbart alternativ. Hidtil har man regnet med et forbud i 1999, men i vinter foreslog Miljøstyrelsen en ny bekendtgørelse, der tillader amalgam "indtil videre".
De nye oplysninger taler for et forbud nu, mener sekretariatschef Christian Ege Jørgensen i Det Økologiske Råd.
I dag er der krav om opsamling i filtre på tandlægeklinikkerne, så man modvirker udslip til vandmiljøet. Men slammet skal deponeres i tyske salthorste og man kan ikke helt undgå en spredning af kviksølv til miljøet via folks afføring og udånding, fra krematorier og tandlægeklinikker, siger for eksempel tandlæge Henrik Lichtenberg, Hillerød.
Han kritiserer også, at man giver offentlige tilskud til en miljøgift via sygesikringen, mens plastfyldningerne ikke er tilskudsberettigede.

Indånding
Tilhængerne af amalgam siger, at det ikke er sundhedsfarligt, fordi kviksølvet ikke er organisk bundet.
"Det er rigtigt når det gælder mave-tarm-systemet, men det gælder ikke indånding," siger Christian Ege Jørgensen.
"Kviksølv fordamper fra tandfyldningerne, især når man indtager varme drikke. Der er målt lige så meget kviksølv i udåndingsluft som grænseværdien for kviksølvdampe i arbejdsmiljøet," siger sekretariatschefen i Det Økologiske Råd.
I Sverige har tandlægerne sat brugen af amalgam ned til 15 procent af samtlige fyldninger, selv om rapporter er nået frem til den konklusion, at man ikke bliver syg af amalgam - bortset fra at enkelte patienter er allergiske.
Af hensyn til miljøet har den svenske Riksdag, ligesom den danske Miljøstyrelse, besluttet at brugen af amalgam skal ophøre så snart der findes et fuldgyldigt alternativ.
Hvis det ender med et forbud i Sverige, vil det være ud fra et forsigtighedsprincip, siger det danske Sundhedsminium, som fastholder at der "endnu ikke er fundet et økonomisk acceptabelt, fuldgyldigt fyldningsmateriale til erstatning for amalgam."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her