Læsetid: 7 min.

Nyhedsoverblik

9. juni 1998

Kosovo-kampefortsætter
*Den etnisk-albanske leder Fehmi Agani og den amerikanske udsending Christopher Hill ankom mandag til krigszonen i det vestlige Kosovo for at besigtige følgerne af serbisk politis offensiv mod separatisterne i provinsen.
Aganis besøg var det første i det vestlige Kosovo siden sidste uges offensiv, da hele områder - der udgør omkring 30 pct. af provinsen - blev afspærret som følge af kampene mellem serbisk politi og Kosovos Befrielseshær (KLA).
Albanske kilder oplyser, at flere end 50 mennesker er blevet dræbt i forbindelse med den seneste offensiv. Ligeledes er hele landsbyer raseret og tusinder af civile tvunget til at flygte fra kampene.
Serbiske kilder oplyser, at kampene fortsatte mandag, da bevæbnede albanere angreb to serbiske landsbyer ved Srbica i det vestlige Kosovo.

Danmark vil slås for energiafgifter
*Danmark vil kæmpe for, at der bliver indført energiafgifter i EU, når medlemslandenes miljøministre den 16. juni skal diskutere, hvordan fællesskabet skal leve op til løftet om, at fællesskabet vil reducere udledningen af CO2 og fem andre drivhusgasser med 8 procent inden år 2012 i forhold til 1990.
Ifølge Miljøstyrelsen har Danmark allerede forpligtet sig til at skære 17 procent af CO2-udslippet. Men vi er villige til at skære yderligere otte procent, så vi kommer op på 25 procents reduktion, hvis de andre lande går med til at indføre fælles virkemidler.
Men indførelsen af fælles virkemidler bliver en hård nød at knække for miljøministrene. Miljøstyrelsens oplæg til miljø- og energiminister Svend Auken (S) er, at Danmark skal presse hårdt på for at få de øvrige medlemslande til at sige ja. Men i den sydlige del af EU er der udbredt skepsis mod ideen, så der kan blive kamp til stregen. Og skal de fælles virkemidler gennemføres, er det er en forudsætning, at alle medlemslandene er enige.

Sociale skel skiller EU-vande
*Folkeafstemningen den 28. maj var præget af et dybt socialt skel mellem ja- og nej-stemmerne. Mens ja-siden vandt massivt frem blandt højere funktionærer og veluddannede unge, kom der langt flere nej-stemmer fra arbejdere, landmænd og pensionister.
Det viser en analyse af folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten, som professor Søren Risbjerg Thomsen har udarbejdet for Ugebrevet Mandag Morgen.
"Nej-fremgangen var størst blandt arbejderne. Men nej-andelen voksede også i en ellers EU-positiv gruppe som landmændene. Til gengæld fik ja-siden mange ekstra stemmer blandt højere funktionærer og unge under uddannelse. Amsterdam-afstemningen forstærkede den sociale polarisering mellem de veluddannede og de dårligt uddannede, siger Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet til Mandag Morgen.
En analyse af de enkelte valgkredse, som ugebrevet har foretaget, peger i samme retning. Ja-siden gik markant frem i middelklasse-kredse i København og Århus, hvor Socialdemokratiet og SF traditionelt står stærkt.
Derimod var arbejderkredsene ikke præget af samme skred. Samtidig gik nej-siden stærkt frem på landet og i de mindre byer - især i det ellers EU-positive Jylland.
Søren Risbjerg Thomsen ser det nye EU-mønster som led i et bredere skifte, hvor holdningerne til de "ny-politik-emner" går på tværs af de gamle højre-venstre-skillelinjer.

Advarer mod generel DNA-test
*Alle mænd i Tranumparken i Brøndby Strand burde sige nej til at afgive en blodprøve til brug ved en DNA-sammenligning med de sædrester, der er fundet på den myrdede Susan Rasch Ipsen.
Advokat og professor i strafferet Bent Unmack Larsen siger til Ritzau, at det er betænkeligt, hvis politiet vælger at teste en større gruppe beboere. Selv ville han sige nej af principielle grunde.
"Det er et skråplan, hvis politiet begynder at teste større grupper. Mange siger ja, alene fordi de er bange for at komme under mistanke ved at sige nej. Dermed har vi fået et skræmmesamfund, hvor man lægger sig helt åben for politiet", alene fordi man er bange for at komme under mistanke, siger Bent Unmack Larsen.
Kriminalinspektør Willy Eliasen, Glostrup, har i weekenden udtalt, at man måske vil bede de mandlige beboere i området at give en blodprøve til en DNA-analyse.

USA brugte gas mod desertører
*USAs militær brugte nervegas under et angreb i 1970 for at dræbe amerikanere, der var deserteret under Vietnam-krigen. Det rapporterede ugebladet Time og tv-stationen CNN sent søndag.
Ifølge rapporten benyttede en særlig hærenhed nervegassen sarin under et angreb på en landsby i Laos, som man mente var tilholdssted for amerikanske soldater, der var deserteret.
Brugen af nervegassen sarin - der også er kendt som den gift, der blev benyttet ved terrorangrebet på Tokyos undergrundsbane i 1995 - blev ifølge Time og CNN godkendt af præsident Richard Nixon. Også det amerikanske efterretningsvæsen CIA medvirkede i planlægningen.
En af Time og CNN's kilder til historien er et medlem af den øverste ledelse i USA's militærstab, admiral Thomas Moorer. En anden kilde, Robert Van Busbirk, var delingsfører og en af dem, som deltog i sarin-aktionen, der gik under kodenavnet "Operation Tailwind" (Operation Medvind, red.).

Krigsforbryder for retten
*FN's krigsforbrydertribunal i Haag tog mandag hul på sagen mod den 28-årige bosniske kroat Anto Furundzija, der er anklaget for at have ledet en notorisk terrorgruppe i 1993. Gruppens medlemmer torturerede ifølge anklageskriftet muslimske civile og voldtog muslimske kvinder.
Furundzija nægter sig skyldig. Han blev arresteret af en NATO-specialenhed i den bosniske by Vitez.

Langt færre fik asyl
*Der har været et kraftigt fald i antallet af opholdstilladelser i asylsager i første kvartal 1998, Således fik 983 en sådan tilladelse, hvilket er 383 færre end fjerde kvartal 1997. I første kvartal 1997 blev der givet 1.415 opholdstilladelser, oplyser Danmarks Statistik
De fleste, som fik tilladelsen i første kvartal i år, kommer fra Irak (263 personer) og Somalia (245). Det antal personer, som har fået opholdstilladelse uden at få flygtningestatus, er gået ned fra 162 i fjerde kvartal 1997 til 145 i første kvartal i år. 95 af personerne i denne gruppe kommer fra Bosnien-Hercegovina.
I første kvartal 1998 blev der registreret 2.055 tilladelser til familiesammenføring. Det er 506 færre end i fjerde kvartal 1997, men dog en stigning på 238 i forhold til første kvartal 1997, hvor antallet var 1.817.
Det skal tilføjes, at familiesammenføringer vedrører flere andre grupper end asylmodtagere.

Storbritannien destruerer miner
*Storbritannien destruerede mandag 1000 antipersonel-landminer for at demonstrere viljen til at skaffe sig af med landets lager af en million landminer inden år 2000.
Forsvarsminister George Robertson så til, mens minerne blev detoneret ved fire store eksplosioner på Salisbury Plain i det sydlige England.
"Verden vil være et sikrere sted, hvis andre lande vælger samme vej, hvilket jeg opfordrer dem til", sagde Robertson.
I december underskrev Storbritannien sammen med over 100 andre lande Ottawa-konventionen, der forbyder antipersonel-landminer.
Den britiske regering har lovet at skaffe sig at med dens landminer inden 1. januar 2000 - fem år før tidsfristen i Ottawa-konventionen.

Oplysningslov skal laves om
*Loven om folkeoplysning skal forenkles. Det skal være nemmere at overskue loven med dens regler for eksempelvis tilskud og lokaleanvisning. Derfor har undervisningsminister Margrethe Vestager (R) nedsat en arbejdsgruppe, der skal gå paragrafferne efter i sømmene.
"Jeg har lagt op til, at vi nu skal vurdere alle dele af loven. Lige siden loven blev vedtaget, har der været diskussioner om, hvad man kan undervise i efter folkeoplysningsloven", siger undervisningministeren, der ser frem til at få en ny og mere tidssvarende lov.

Auken belærer Rusland om miljø
*Energi- og miljøminister Svend Auken (S) beskrev miljøarbejdet som et demokrati-spørgsmål, da han mandag i Moskva mødte sin russiske kollega, Viktor Danilov-Daniljan, forud for den europæiske miljøministerkonference i Århus 23.-25. juni, hvortil der ventes miljøministre og miljøeksperter fra 75 lande.
"Det er en demokratisk ret for alle at få information om sit miljø, at have mulighed for at påvirke vigtige miljøbeslutninger, og at få miljøbeslutninger prøvet ved en retslig instans. Det er et offentlighedsprincip", sagde Svend Auken på et pressemøde med sin russiske kollega.
"Korruption, skjult information og hemmelighedskræmmeri hører ikke demokratiet til", tilføjede den danske miljøminister.

Cannes-film som bog
*Festen kommer ikke kun på biograflærredet, når den danske prisvinder fra filmfestivalen i Cannes får premiere den 19. juni. Samme dag udgives Festen i bogform af forlaget Per Kofod.
Den vil bl.a. rumme synopsis og manuskript til filmen samt de såkaldte dogme-regler, som både denne film og det andet danske Cannes-bidrag, Lars von Triers Idioterne, er lavet efter.
uken er vært for miljøkonferencen i Århus 23.-25. junie, i alt 1200 personer inklusive repræsentanter for NGO-miljøbevægelser.

Nigerias diktator Sani Abacha er død
*Nigerias statsoverhoved, general Sani Abacha, er død og er blevet begravet i henhold til muslimsk tradition, oplyste diplomater mandag i Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou.
Abacha blev begravet i sin fødeby Kano i det nordlige Nigeria, oplyste diplomaterne, der deltager i topmødet for statsledere for landene i Den Afrikanske Enhedsorganisation (OAU).
Mandag aften bekræftede også det statslige, nigerianske nyhedsbureau, NAN, at Abacha er død.
Den 54-årige Abacha, der var muslim, døde af et hjerteanfald, oplyste familiemedlemmer tidligere mandag over for den amerikanske tv-station CNN.
I løbet af mandagen blev sikkerheden intensiveret omkring præsidentvillaen i Nigerias hovedstad, Abuja.
Abacha blev statsoverhoved for Afrikas folkerigeste stat i november 1993. Generalen, en af landets mest erfarne soldater, blev Nigerias syvende militære leder.
Siden sin indsættelse har han gentagne gange lovet, at Nigeria ville vende tilbage til civilt styre. Men helt til sin død nægtede han at føre dette løfte ud i livet.
Den nigerianske diktators anslag mod oppositionen i landet har ført til vidtgående internationale sanktioner, ligesom Nigeria er blevet udelukket af det britiske statssamfund, Commonwealth.
Senest i marts i år slog det nigerianske politi hårdt ned på oppositionens demonstrationer.
Nigeria skal efter planen afholde præsidentvalg den 1. august i år.

Redigeret af Charlotte Aagaard og Jørn Kring

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu