Læsetid: 7 min.

Nyhedsoverblik

6. juni 1998

Boneloc-sag får juridisk efterspil
*På baggrund af professor Lars Nordskov Nielsen stærkt kritske rapport om Sundhedsstyrelsens rolle i Boneloc-sagen, har Patienforeningen Danmark besluttet sig for at anlægge sag mod Sundhedsstyrelsen. Patientforeningens formand Marianne Thomsen fortæller, at man også vil anlægge sag mod tidligere overlæge på Rigshospitalet, Jørgen Steen Jensen, samt firmaet Wolff og Kaaber, som var med til at udvikle cementen, det engelske firma Biomet Ltd. og Rigshospitalet. Ifølge Patientforeningen Danmark er der opereret omkring 4.000 patienter med Boneloc. De patienter, der er opereret efter den 1. juli 1992, får automatisk erstatning i henhold til loven om patientforsikring. Patienter, der er opereret før den 1. juli 1992, kan søge om erstatning. Trods Nordskovs kritiske rapport afviste sundhedsminister Carsten Koch i går, at der kan blive tale om erstatning. Fremskridtpartiet har krævet sundhedsministeren i samråd efter han afvisning af erstatning.

Ophæv sanktioner mod Nordkorea
*Forud for sin officielle rejse til USA, fastslog den sydkoreanske præsident, Kim Dae-Jung, i går at han støtter ethvert tiltag fra USA til at ophæve de amerikanske sanktioner mod Nordkorea.
"Sydkorea vil ikke modsætte sig en ophævelse af sanktionerne mod Nordkorea. Men jeg vil ikke presse USA til at gøre det. Det vil være at blande sig i et land interne affærer," sagde den sydkoreanske præsident på et pressemøde i følge Reuters. Han tager i dag til USA på sit første officielle besøg, siden han blev præsident for 100 dage siden.
Nyhedsanalyse her på siden

Lysere fremtid for russere i Letland
*Efter hård kritik fra blandt andet EU, har det lettiske parlament taget skridt til at forbedre mulighederne for at opnå statsborgerskab for de knap 700.000 russerne, som bor i Letland. Efter syv timers debat fremsatte parlamentet ændringsforslag, der ophæver kvotesytemet for statsborgerskab og alle, der er født efter 1991, bliver automatisk statsborgere.
"Dette er et klart fremskridt i den rigtig retning," sagde udenrigsminister Valdis Birkavs til Reuters. Han har arbejdet for at få parlamentet til at ændre den skrappe lov, der er blevet kritiseret for at overtræde menneskerettighederne.
Ændringsforslagene skal tredjebehandles, men i følge lettiske politikere er det sandsynligt, at de bliver ophævet til lov.
Artikel side 5

Skarp kritik af udlændingelov
*En lang række humanitære, faglige og folkelige organisationer sendte fredag et åbent brev til Folketingets politikere i protest mod visse dele af forslagene til den nye udlændingelov.
Det er især fire områder af lovforslaget, der vækker bekymring: Den nedsatte integrationsydelse, begrænsning i den fri bosætningsret, indgrebet mod arrangerede ægteskaber og indgrebet mod asylansøgeres ret til at indgå ægteskab her i landet. De 28 organisationer, der spænder fra Amnesty International, FN-forbundet, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Kvindeligt Arbejderforbund, Dansk Magisterforening, Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp og Mosaisk Trossamfund, mener, at lovforslaget støder mod grundholdninger om lige rettigheder og pligter i det danske samfund og skaber forskelsbehandling.
Artikel side 4

Etiopien bomber Eritreas hovedstad
*Russisk-byggede kampfly fra Etiopiens luftvåben gennemførte fredag eftermiddag et luftangreb mod lufthavnen ved Eritreas hovedstad, Asmara. Dermed synes udsigterne til en snarlig løsning af en grænsestrid mellem de to lande at være skudt i sænk.
I Addis Abeba fik Eritreas ambassade besked af de etiopiske myndigheder om at skære dets ambassade-stab ned til tre, og de øvrige diplomater fik ordre til at være ude af landet inden syv dage.
Striden mellem Etiopien og nabolandet Eritrea drejer sig om herredømmet over et grænseområde på 400 kvadratkilometer.
De to lande har diskuteret en grænsedragning siden 1993. Men 6. maj opgav de de fredelige forhandlingerne og greb til militære midler. Begge lande beskyldte modparten for at have indvaderet deres land. Sverige krævede fredag den optrappede militære konflikt mellem Etiopien og Eritrea taget op i FN's sikkerhedsråd.
Det meddelte statssekretær i det svenske udenrigsministerium Gun-Britt Andersson, efter hun fredag eftermiddag havde haft et møde med de to landes ambassadører.
"Kom til fornuft. I har ikke råd til det," sagde hun til de to landes ambassadører og antydede, at Sverige er klar til at afbryde sin ulandsbistand til de to østafrikanske lande, hvis de fortsætter deres militære opgør.
Artikel på forsiden

VM-billetter blev ligeligt fordelt
*En fransk domstol afviste fredag et sagsanlæg, som en række medlemmer af Europa-Parlamentet har anlagt mod de franske arrangører af fodbold-VM. Sagsøgerne hævdede, at den ulige fordeling af de 2,5 mio. billetter til VM-slutrunden er i strid med EU's regler.
Den franske domstol afviste imidlertid sagen af tekniske grunde.
Parlamentarikerne havde anlagt sagen på vegne af borgerne i Europa, men dommeren mente, at de berørte borgere selv måtte anlægge sager enkeltvis.
Samtidig afviste dommeren et erstatningskrav fra de franske VM-arrangører, der mente, at sagsanlægget indeholdte urigtige beskyldninger om diskrimination. Blandt sagsøgerne var to danske medlemmer af Europa-Parlamentet, Freddy Blak (S) og John Iversen (S). De betegner begge domstolens afgørelsen som en halv sejr, fordi dommeren med afvisningen af erstatsningskravet har signaleret, at VM-arrangørerne rent faktisk har forbrudt sig mod gældende EU-regler.

Skotsk flertal for selvstændighed
*Flertallet af den skotske befolkning ønsker uafhængighed af Storbritannien, viser en meningsmåling, der blev offentliggjort i avisen The Scotsman fredag.
Hvis der skulle være folkeafstemning i dag, ville 52 procent stemmen for skotsk selvstændighed, mens 42 procent fortsat går ind for tilknytningen til Storbritannien.
Det er et nederlag for det regerende Labourparti, som organiserede og støttede en overvældende ja-tilslutning til et halv-selvstændigt Skotland med eget parlament og begrænsede skatteudskrivnings beføjelser sidste år.

Britisk stolthed på tyske hænder
*Efter flere måneders forhandlinger snuppede den tyske Folkevognskoncern VW den britiske bilproducent Rolls-Royce foran rivalen BMW, der ellers havde set næsen op efter indbegrebet af britisk luksus. Men Volkswagen bød mest. 430 millioner pund eller 4,7 milliarder kroner. Og da det var næsten 100 millioner pund over de 340 millioner pund, BMW havde budt tidligere, sagde aktionærerne ja tak til VW. BMW, der hidtil har leveret motorer til Rolls-Royce, sagde tidligere fredag, at de ville bryde kontrakten, hvis Volkswagen løb af med sejren. Derfor risikerer VW at stå med en Rolls-Royce uden motor.

Blair advarer Milosevic
*NATO-landene forhandler stadig for at finde en løsning på konflikten i Kosov. Det fastslog den britiske premierminister Tony Blair i går, mens han samtidig sendte en advarsel til de to parter. "Det vil være en meget alvorlig fejltagelse at tro, at vi ikke er meget beslutsomme," sagde den britiske premierminister. Kosovoalbanerne er dog ikke parate til at forhandle, sålænge serbisk politi fortsætter med at angribe befolkningen i Kosovo. Op mod 12.000 kosovo-albanere er de seneste uger flygtet fra nye hårde serbiske angreb på områder langs Kosovos grænse til Albanien.
Artikel side 7

Kohl angriber atom-industrien
*Den tyske forbundskansler Helmut Kohl angreb i går de tyske atomkraftværker for ikke at have levet op til deres ansvar. Angrebet kommer efter, at det er blevet offentliggjort, at atomkraftindustrien i flere tilfælde har været vidende om udsivning af radioaktivitet under atomaffaldstransporter uden at have informeret myndighederne.
"Det er ikke et spørgsmål om forpligtelsen til at give besked men et spørgsmål om ansvarsføelses overfor samfundet," sagde Kohl i går i en tale i Essen.
Kohls angreb skal ses i lyset af det forestående valg i september. Oppositionen har beskyldt Kohls miljøminister for at have holdt hånden over atom-industrien.

Økologisk eksportboom
*Det kan betale sig for de danske landmænd at satse på økologisk produktion. Den danske ambassade i Bonn har udarbejdet en rapoort, der viser, at især de tyske forbrugere bliver mere og mere interesseret i økologiske varer. Undersøgelsen viser, at de tyske forbrugere er blevet markant mere interesseret i økologiske varer siden begyndelsen af 1990'erne, og de er sågar villige til at betale mere for øko-produkterne. Over 80 pct. af befolkningen vurderes at ville betale en merpris på op til 15 pct. for at få varer, der er produceret uden sprøjtegift og kunstgødning, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten, fredag.
Præsidentfornærmelse koster dyrt
nPersoner, der fornærmer Hvideruslands præsident Aleksander Lukasjenko, risikerer nu op til fem års fængsel i henhold til et lovforslag, der torsdag blev fremlagt i landets parlament.
Ved førstebehandlingen af lovforslaget, der også strammer reglerne for politiske demonstrationer, gik 64 parlamentarikere ind for loven, mens to var imod. Loven gør det bl.a. kriminelt at bære Lukasjenko-kritik på plakater.
"Et sådant lovforslag vil forsvare præsidentens ære og værdighed," sagde Mikhail Mjasnikovisj, der er Lukajenkos stabschef.
Lukasjenko-styret er i flere år blevet kritiseret som et af de mest udemokratiske i den tidligere Østblok.

Kommission skal forme ny grundlov
*"Folketinget har i de senere år bevæget sig meget tæt på en krænkelse af grundloven. Der laves al for megen lovgivning, som reelt udhuler grundlovens beskyttelse af det enkelte menneskes frihed. Ved en kommende ændring af grundloven er der behov for en kraftig opstramning af grundlovens bestemmelser om den personlige frihed," lød det fra Venstres formand Anders Fogh Rasmussen, da han holdt sin grundlovstale i Terndruplund ved Terndrup nord for Hadsund. Og mens Fogh kritiserede den danske lovgivning for at være på kanten af grundloven, så krævede Fremskridtpartiets leder, Kirsten Jacobsen, at der nedsættes en grundlovskommission, der kan forberede en ny og mere moderne grundlov. "En ny grundlov skal præcisere reglerne om suverænitetsafgivelse til andre lande, så vi ikke skal opleve flere sager herom ved Højesteret," sagde Kirsten Jacobsen under sin grundlovstale i går.
"Den skal også indeholde en præcision af reglerne om ekspropriation. Det skal skæres ud i pap, at ekspropriation kun kan ske mod fuld kompensation. Grundlovskommissionen skal også se på tredelingen af magten, og Folketingets kontrol med regeringen."
Artikel side 4

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her