Læsetid: 4 min.

Er det et nyt Srebrenica?

11. juni 1998

Præsident Clintons vaklende holdning i Kosovo-konflikten bliver nu kritiseret af republikanerne

USA
BOSTON - Hvis de serbiske polititroppers fremfærd i byen Decane i vestlige Kosovo er typisk for deres aktuelle militærkampagne mod kosovo-albanerne, så ligner denne nye konflikt på Balkan-halvøen til forveksling den etniske rensning i Bosnien i 1992-95.
Tirsdag fik den højtstående amerikanske diplomat i Beograd, Richard Miles, tilladelse af præsident Slobodan Milosevic til at besøge Decane og de omkringliggende landsbyer. Det var ikke et kønt syn, skriver en medrejsende journalist fra dagbladet Boston Globe.
"For en uge siden havde Decane 20.000 indbyggere. I dag findes der ikke nogle kosovo-albanere tilbage. Næsten hver eneste bygning er blevet beskadiget, inklusiv moskéen, udenfor hvilket vi fandt iturevne eksemplarer af koranen. Bondegårde, forretninger og spisesteder er blevet brændt ned af serberne," rapporterer Guy Dinmore.
Polititropper og regulære enheder fra den jugoslaviske hær skal have bombarderet byen for at ryge medlemmer af Kosovos Befrielseshær ud. Som følge skal 60.000 mennesker fra Decane og omegn være på flugt.
Ifølge flygtninge, som er nået frem til Albanien, blev kosovo-albanere, der blev i Decane, tilbageholdt af de serbiske tropper. En gruppe med kvinder, børn og ældre blev sendt over grænsen til Albanien, mens mellem 200 og 400 mænd blev ført bort. Deres skæbne er uvis.

Minder om Srebrenica
Optrinet minder om begivenhederne i Srebrenica i sommeren 1995, da serbiske bosniere sparede kvinder og børn, men henrettede flere tusinde bosniske mænd, muslimer ligesom kosovo-albanere. Tragedien i Srebrenica vækkede for alvor Europa og USA til dåd efter tre års dvale, og bidrog til NATO's beslutning om at bombardere militære installationer i bosniske områder under serbisk kontrol. Nogle få måneder senere blev en fredsaftale underskrevet i Dayton, USA.
Sammen med europæiske ledere har præsident Bill Clinton gang på gang svoret, at man har lært af fejltagelserne i Bosnien og under ingen omstændigheder vil tillade en gentagelse i Kosovo.
I 1993 advarede præsident Clinton den serbiske præsident, at USA under ingen omstændigheder ville kunne acceptere et militært indgreb mod kosovoere af albansk herkomst, som udgør 90 pct. af befolkningen i den serbiske provins.

Skruer op for retorik
Men efter de sidste par måneders krig i Kosovo lyder Clintons gamle advarsel som intetsigende overdrivelser. Tirsdag skruede præsidenten lidt op for retorikken.
"Der er forskel på Bosnien og Kosovo i den forstand, at Kosovo ikke er en uafhængig stat, men tilhører Jugoslavien," sagde han. "Men det afgørende er, at jeg agter at gøre alt, hvad jeg magter for at hindre en gentagelse af blodbadet og den etniske rensning i Bosnien. Jeg har derfor givet bemyndigelse til og støtter fuldt ud NATO's planlægning."
Clinton nævnte imidlertid hverken et bombardement af serbiske stillinger og tanks i Kosovo eller indsættelsen af amerikanske tropper langs den grænse, som Albanien og Makedonien deler med Kosovo. Manglen på amerikansk beslutsomhed skyldes en indlysende frygt for, at et direkte militært indgreb i Kosovo vil ægge den voksende guerilla-bevægelse til at gå i offensiven. USA er lige som Europa ikke rede til at støtte provinsens uafhængighed.
Mere eller mindre samme argument blev imidlertid fremført under Bosnien-krigen, hvor de vestlige lande nægtede bosniske muslimer indkøb af våben til at forsvare sig og NATO stod passivt bi, mens massakrerne fortsatte. Altsammen begrundet med en politik, som gik under navnet 'inddæmning' af serberne.

Republikansk kritik
Men den amerikanske regerings vaklende holdning overfor de serbiske overgreb i Kosovo bliver nu kritiseret fra uventet hold, nemlig republikanerne i Kongressen.
"Vi bliver nok nødt til at sende tropper ind. Jo længere vi venter, des værre bliver det," siger Chuck Hagel, medlem af Senatets udenrigsudvalg.
"Clinton befinder sig utvivlsomt i et vanskeligt dilemma, men det løser man altså ikke ved at kæle for Milosevic med løfter om at ophæve sanktionerne, hvis han går i en dialog med den civile opposition i Kosovo. Det tolker han som en blødsøden holdning," siger Warren Zimmerman, USA's ambassadør i Jugoslavien fra 1989-92, til New York Times.

Læren i Bosnien
Kosovo-albanernes valgte politiske leder Ibrahim Rugova var for nogle uger siden på besøg hos Clinton i Det Hvide Hus. Kort efter fik den tidligere amerikanske udsending til Balkan, Richard Holbrooke, overtalt Milosevic til at møde Rugova mod et amerikansk løfte om at suspendere USA's og EU's investeringsforbud i Jugoslavien.
Holbrookes initiativ blev kritiseret skarpt af EU-landene, fordi Milosevic blev belønnet uden at give et konkret løfte om at holde sine tropper ude af Kosovo. Mødet med Rugova fandt sted, men i mellemtiden havde Milosevic sendt sine styrker ind i Kosovo, hvor de gik til angreb på byer i provinsens vestlige del, som støder op til Albanien.
Holbrooke - der kun arbejder ad hoc for præsident Clinton - har siden forsvaret sit tilbud til Milosevic ud fra den betragtning, at kun en gulerod-og-stok politik kan bringe resultater.
"Det læret vi i Bosnien," sagde den amerikanske diplomat fornylig.
Han går nu ind for at anvende en trussel om militær aktion som et afskrækkelsesmiddel mod Milosevic.
"Men det afgørende spørgsmål er, om det kun er os - USA og Europa - der lærte noget af krigen i Bosnien. Har Milosevic også lært noget," siger han til New York Times.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her