Læsetid: 4 min.

Ørkenens Maradona

12. juni 1998

Said al-Owairan var saudiernes folkehelt i 1994. Siden fik han tilnavnet Den Forbandede og blev kastet i fængsel. Nu er han ude i varmen igen

VM 98
Paris - I efteråret 1994 kørte en mand rundt på motorvejene omkring Saudi-Arabiens hovedstad Riyad i en midnatsblå Mercedes 600 SEC coupé. Ingen, der så ham kunne vide, at han ikke skulle nogen steder hen, men bare kørte med vesterlandsk popmusik drønende ud af bilens højttalere.
Måske så og hørte Allah det, men han skred ikke ind. Det gjorde præsidenten for det saudi-arabiske fodboldforbund, kongesønnen Faisal ben Fahd, da den køreglade mand snart efter begyndte at have et bestemmelsessted: Bahrain.
Mandens navn er Said al-Owairan. Han var dengang 26 år og fodboldspiller. Folkehelt og de royale oliemilliadærers yndling, efter at han ved VM i USA havde øvet en bedrift, som andre end saudiere vil kunne huske, så længe der spilles fodbold i verden.
I Saudi-Arabiens kamp mod Belgien stod det 0-0, da al-Owairan driblede sig igennem halvdelen af det belgiske hold over det meste af banens længde for at slutte af med at tordne bolden forbi den forbløffede Preud'homme i målet. En bedrift, som man i min generation ellers kun kunne læse om i Jan-bøgerne, men som skaffede de VM-debuterende saudiere en sensationel adgang til ottendedelsfinalerne. Her blev de standset af svenskernes større erfaring, men alle var glade og holdet kunne rejse hjem til hyldest og gaver. Den midnatsblå coupé var en af dem.

Saids søde liv
I kedsomhedens og forbuddenes by Riyad kan man intet få af det, som Said Al Owai-ran syntes man burde fejre en sejr og pludselig velstand med. Det kan man i den nærliggende nabostat Bahrain, og der begyndte Said at køre hen, da han var blevet træt af at køre formålsløst alene rundt om natten. I Bahrain var der lys, casinoer og biografer. Der var barer med sprut, musik og kvinder af østeuropæisk herkomst. Alt det forbudte.
Said al-Owairan begyndte at blive overvåget af det religiøse politi, mutawa, men det var næppe nødvendigt. Ørkenens Maradona kunne alligevel ikke være anonym nogen steder. heller ikke i Bahrain, men hans popularitet var så stor, at man ikke uden videre kunne straffe ham. Bægeret løb bogstaveligt over, da Said med sin klub Al Shabab skulle spille i Cairo.
De saudiske spillere kan ikke rejse hen, hvor det passer dem, men uden at sige det til nogen tog Said al-Owairan et fly fra Cairo til Marokko, hvor han i Casablanca tilbragte 14 dage uden at nogen vidste, hvad han foretog sig. Men de kunne jo gætte, og da han vendte hjem til Riyad på sin returbillet, ventede vreden og forbandelsen. Knælende i det kongelige palads' tykke tæpper for prinsen og fodboldformanden Faisal ben Fahd, måtte den tidligere folkehelt - nu med tilnavnet Den Forbandede - love bod og bedring, men ekskluderet fra landsholdet blev han. Han spillede sin sidste kamp den 11. oktober 1995, som saudierne tabte med 2-1 til Mexico.
Siden har den officielle forklaring været, at Said al-Owairan blot ikke var god nok til det saudiske landshold, og det har været tabu at tale om ham eller forske i hans skæbne - men det skulle blive værre: Et år efter udelukkelsen fra landsholdet blev Den Forbandede antruffet i selskab med en flaske whisky og denne gang et par libanesiske piger.

Sendt i fængsel
Straffen faldt prompte. Said al-Owairan blev dømt for opførsel uforenelig med Koranens forskrifter og blev smidt i fængsel i et år. Nogle kilder siger husarrest. Andre fængsel. Selv sagde Said al-Owairan til L'Equipe i november 1997, at det var et fængsel i Riyad, men at han blev behandlet fint: "Jeg kunne træne alene med en bold i op til halvanden time om dagen, og jeg kunne holde min fysiske form ved lige. Jeg blev behandlet som en VIP. Jeg kom godt ud af det med mine medfanger, for saudierne er omgængelige mennesker både uden for og inden for fængselsmuren. Jeg er stadig det samme menneske, men jeg accepterer min straf og at have måttet betale for mine fejl."
Said al-Owairan fandt sin velgører i Al Shahabs brasilianske klubtræner Julieto: "Said er en meget stor spiller, og som så mange store spillere har han to ansigter. Men overlad dog til Gud at dømme ham som menneske. Pelé havde sine skyggesider, og Maradona var vel ikke nogen helgen. Men de var gigantiske personligheder som spillere, og det er al-Owairan også."
Julieto banede vejen for al-Owairan tilbage til klubholdet efter udstået straf, og en anden brasiliansk træner har givet ham plads igen i den saudiske landsholdstrup. Det er Carlos Alberto Parreira, som førte Brasilien til verdensmesterskabet i 1994, og som nu er chef for det saudiske VM-hold. Said al-Owairan vendte tilbage til landsholdet i en venskabskamp mod Island i december 1997 - men at den endte 0-0 skal ikke bedrage nogen.
Al-Owairan er midtbanespiller og kreatøren af det saudiske spil, men det teknisk fremragende hold råder i målmanden Mohammed Al Dayea og de to forsvarere Mohammed al-Khilawi og Abdullah Suleiman over andre bemærkelsesværdige folk.
"Vi ved, at de er store teknikere, men det, der gør dem farligst, er nok at de har nylig VM-erfaring," sagde Danmarks træner Bo Johansson forleden. Og mon ikke.
I 1994 slog de både Belgien og Marokko og tabte i indledende runde kun 2-1 til Holland, inden de blev standset af Sverige med 3-1 i ottendedelsfinalen. Sverige, som nåede semifinalen og blev nummer tre.
Og man kan vel ikke håbe på, at de i dag mod Danmark møder op med tømmermænd.

Mere om VM side 14

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her