Læsetid: 5 min.

Opgør med velfærden

26. juni 1998

Den sidste uge har budt på en hel buket af udspil, der rokker ved givne velfærdsgoder - er det mon et opgør med forsørgerkulturen eller blot asociale nedskæringer?

Det kan nok være, at der i disse dage gøres op med forsørgerkulturen. Undervisningsministeren, der vil have de unge til at studere mere effektivt og betale mere selv.
LO der både vil skære i børnechecken og have de ældste folkeskoleelever til at droppe "sabbatåret" i tiende klasse. Viborg kommune, der vil have flere ældre til at passe sig selv. Socialministeren der vil tage pengene fra bistandsklienter, hvis ikke de aktiveres. Boligministeren, der vil fjerne i boligstøtten til de bedrestillede ældregrupper.
Ved et sammentræf af tilfældigheder eller som udtryk for ledende politikeres masterplan domineres nyhedsmedierne i disse dage af udspil om indgreb i de velfærdsydelser, som i årtier har været urørlige.
Det påtrængende spørgsmål - også under Folketingets afslutningsdebat i går - er netop, om der her tages visionære reformskridt i retning af at bringe det offentliges formynderi til ophør og ansvarliggøre danskerne for deres eget liv? Eller om man tværtimod er vidne til traditionelle, besparelsesmotiverede overgreb på den danske velfærdsmodel? Ser man nogle antrit til demontering af den satans stat ? Og i så fald til fordel for hvad?
En samfundsmodel, hvor reallønsfremgang for den enkelte gives topprioritet - så borgernes købekraft kan matche tendensen hen mod udlicitering, privatisering og brugerbetaling af velfærdstjenesterne?
Er dét Socialdemokratiets og de radikales store vision? Findes der mon en smukkere?
Eller er det hele bare en lidt tilfældig blanding af visioner og pragmatik, reformforsøg og spareiver?
Debatten om de ældres ret til velfærdsydelser i form af hjemmehjælp startede i Viborg kommune. I virkeligheden for længe siden, men først i denne uge blev det et nationalt anliggende, da Kommunernes Landsforening (KL) opfordrede landets kommuner til at revurdere ældre pensionisters behov for gratis rengøring.
Viborg indledte allerede sidste år en sådan vurdering, med det resultat at 250 ældre nu er frataget den kommunale rengøring i hjemmehjælpens regi. De pågældende vurderes at være i stand til selv at håndtere opgaven - enten ved selv at gøre rent eller ved at betale for privat hjemmeserice.
"Denne udvikling har jo været undervejs i årevis. Tidligere var det almindelig praksis, at hjemmehjælpere brugte tid på at lave mad ude i hjemmene hos de ældre. Den praksis er stort set afskaffet og erstattet af kommunal madudbringning, som de ældre selv må betale for. Hvis det er acceptabelt, at de ældre selv skal betale for deres mad, så burde det vel også være i orden, at de skal betale for deres rengøring," sagde ældrekonsulent i KL, Kurt Hjortsø, til Jyllands-Posten forleden.
På det principielle plan handler det om, hvorvidt samfundet har et moralsk og i så fald økonomisk ansvar for at sikre velfærden for den samlede generation af ældre, der jo har opbygget velfærden. Eller om også de ældre nu skal "aktiveres" og "ansvarliggøres" ved at tage økonomisk ansvar og yde efter evne. Sådan at de, der har midler, selv betaler for hjælpen - til fordel for de, der ikke har råd.
Efter de seneste dages hidsige debat har KL-formand Anker Boye (S) øvet sig ihærdigt i at tale med uld i mund. Alle, der har brug for vores hjælp, vil få den, siger formanden - og tilføjer, at man ikke kan udelukke en diskussion om brugerbetaling.

Differentiering af velfærdsydelserne efter behov står også på boligminister Jytte Andersens (S) program. Med den socialdemokratiske boligordfører Lissa Mathiasen som ballon-opsender udsendte regeringspartiet torsdag signalet om, at boligstøtten til lejere skal udmåles efter lejernes økonomiske formåen. Man vil gøre op med det gamle princip om ens støtte til alle og beskære eller fjerne støtten til f.eks. ældre med større kapitalindkomst.
Undervisningsminister Margrethe Vestager (R) vil til gengæld aktivere og ansvarliggøre de unge ved at ændre deres særlige velfærdsydelser. I sidste uge luftede ministeren et forslag om at skære i uddannelsesstøtten til unge, der bor hos forældrene, og i denne uge har hun i rapporten Kvalitet i uddannelsessystemet lagt op til at motivere de unge til at starte studierne tidligere og gennemføre dem hurtigere ved at gøre uddannelsesstøttens størrelse afhængig af studiestart og -afslutning.
SU skal altså i mindre grad end i dag være en velfærdsrettighed, et garanteret økonomisk sikkerhedsnet. Men i stedet i stigende grad et motivationsredskab for myndighederne til at sikre en øget grad af stræbsomhed hos de unge. Set under én synsvinkel en strategi for øget ansvarliggørelse af den enkelte, set under en anden synsvinkel en udhuling af et traditionelt velfærdsgode.
Under alle omstændigheder et redskab, der vil fremme de unges uddannelsesmæssige stræbermentalitet på bekostning af trangen til i de unge år at vinde andre og bredere livserfaringer via rejser, erhvervsarbvejde eller højskoleophold.
"Vi skal selvfølgelig passe på,
at de målbare værdier ikke overskygger de uddannende og udviklende aspekter, men det hensyn må ikke gøre os bange for at vurdere, om vi får noget for pengene," sagde undervisningsministeren ved rapportens fremlæggelse. Ikke underligt, at hun får ros af Dansk Industri.
Socialminister Karen Jespersens (S) nye sociallove, der i næste uge erstatter den hidtidige bistandslov, indebærer, at man kan miste enhver offentlig velfærdsydelse, hvis ikke man lever op til kravet om aktivering.
Et skridt væk fra den passive forsørgelse, men ifølge kritikerne også et skridt, der fjerner velfærdsstatens sidste sikkerhedsnet under de svageste.
"Jeg er helt enig i, at den passive forsørgelse ikke dur, og at det er godt at stille krav. Men det er naivt og uden kendskab til virkeligheden, hvis politikerne tror, at der er arbejde i alle de mennesker, der er på bistandshjælp. Nogle kan ikke," sagde socialrådgiver Hanne Reintoft, en af de nye loves skarpeste kritikere, tidligere på året.
Under Folketingets afslutningsdebat torsdag kritiserede Enhedslistens Frank Aaen i stærke vendinger regeringen for nu at ville stramme i den offentlige sektor. Det skete med henvisning til torsdagens rapport om Den kommunale økonomi år 2005, der med en forudsat beskeden årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent lægger op til opstramninger, rationaliseringer og omprioriteringer inden for ældreområdet, folkeskolen og daginstitutionerne. Frank Aaen finder det ikke holdbart, at man først med Pinsepakken "plukker befolkningen" for derefter at bebude "forringelser i den offentlige sektor."

Regeringens dilemma er naturligvis, at nogle jo skal plukkes endnu mere, hvis der skal være råd til at holde velfærdssamfundets ydelsesniveau intakt i en tid med stigende efterspørgsel.
Og da regeringen ikke finder danskerne motiverede for at betale endnu mere i skat, vælger man i stedet at holde igen på eller ligefrem bortmodernisere nogle af velfærdssamfundets traditionelle ydelser og goder.
Dét kunne sikkert godt i et vist omfang befordre den selvstænddiggørelse og det opgør med forsørgermentaliteten, som er blevet velfærdssystemets bagside, og som allerede for årtier siden blev påpeget af kritikerne af den satans stat.
Problemet i dag er, at det alene er de økonomiske virkemidler - reguleringen af hjemmehjælp, SU, boligstøtte, bistandshjælp etc. - der taler.
Den "tredje vej", der skulle sikre, at velfærdsstatens aftrapning ikke blot gav friløb for liberalisme og individualisering, men tværtimod skabte organisatoriske og mentale modeller for ansvarliggørelse, dén blev aldrig formuleret.
At den skulle være et element i disse dages mange velfærdsregulerende udspil er heller ikke så let at få øje på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu