Læsetid: 3 min.

Ophedet reformdebat i vente

17. juni 1998

Fire nye EU-topmøder skal i det kommende år drøfte ændringer i samarbejdet - de vil næppe føre til nye store EU-traktater

CARDIFF - Der var en del som åndede lettet op for tidligt. Da EU-landenes stats- og regeringschefer mandag i Cardiff kom igennem deres diskussion om planlagte EU-reformer uden et ord fra Tyskland om, at landet vil have sænket sine indbetalinger til EU's budget, var der en forventning om, at der var ro i EU-lejren. Men tirsdag kunne den tyske finansminister, Theo Waigel, alligevel ikke dy sig, da stats- og regeringscheferne om formiddagen sad og gennemgik det udkast til konklusioner, som det britiske EU-formandskab i løbet af natten havde produceret og som skulle fremlægges som resultatet af mødet i Cardiff.
Under gennemgangen af konklusionerne sagde Waigel, at det skulle fremgå klarere af teksten, at en række EU-lande ønsker, at den forestående reform af EU's finanser skal indrettes på en sådan måde, at indbetalingerne til EU-budgettet bliver mere retfærdige, end det er tilfældet i dag, hvor Tyskland står for omkring halvdelen af netto-indbetalingerne i EU-budgettet.
"Der skal være en mere
fair og retfærdig fordeling," sagde den tyske forbundskansler, Helmut Kohl, på den pressekonference.

Tysk optimisme
I følge den tyske finansminister, viste tirsdagens diskussion om EU-budgettet, at "mange lande har anerkendt det alvorlige i Tysklands krav." Den tyske forbundskansler varogså optimist.
"Europa kan kun fungere, når man tager hensyn til hinanden. Vi plæderer for en fair behandling. Hverken mere eller mindre," sagde Helmut Kohl og gjorde i samme sætning op mærksom på, at den økonomiske vækst i et land som Irland i dag er på mere end fem procent af landets bruttonationalprodukt.
Irland er et af de lande, som i dag modtager store beløb fra EU-kassen og som er en oplagt kandidat til at skulle betale mere og modtage mindre fra EU i fremtiden.
På topmødet blev der udstukket nogle overordnede retningslinier for, hvordan arbejdet med den kommende EU-udvidelse skal forberedes. Der blev opstillet en intens mødekalender, som betyder at regeringscheferne skal mødes adskillige gange i løbet af de kommende måneder.
Næste møde kommer til at foregå i Østrig i oktober - kort tid efter det tyske valg. Her skal stats- og regeringscheferne mødes uformelt for at diskutere EU-samarbejdets fremtid. Dagsordenen for dette møde kommer til at indeholde spørgsmål om, hvordan EU-samarbejdet kan gøres mere populært hos borgerne og hvordan EU's institutioner kan bringes til at fungere mere effektivt. Bag dette begreb gemmer sig en række emner som blandt andet handler om, hvorvidt der skal være flere områder, hvor EU kan træffe beslutninger ved brug af flertals-afgørelser.

Møde i marts
Til december skal der igen afholdes EU-topmøde i Wien, og her skal stats- og regeringscheferne gøre status over de løbende forhandlinger om en reform af EU's landbrugspolitik, strukturpolitik og EU's finanser.
Forhandlingen om en reform af disse politikker skal derefter afsluttes på endnu et ekstra-ordinært EU-topmøde i Tyskland i marts.
Spørgsmålet om EU's finanser og Tysklands indbetalinger til EU-budgettet forventes ikke afsluttet før dette ekstra-topmøde i Tyskland.
Den tyske forbundskansler, Helmut Kohl, advarede efter Cardiff-topmødet om, at der i løbet af de kommende måneder vil dukke adskillige historier op i pressen om, at der blandt andet vil være lande, der truer med at blokere for EU's udvidelse, hvis der skal gennemføres reformer af EU-budgettet, som fører til, at disse lande i fremtiden vil modtage færre penge fra EU-kassen. Men som Kohl sagde:
"Alle disse historier vil være forkerte. Spørgsmålet om reformerne vil blive afklaret, men først sent om aftenen den anden dag på topmødet i marts." Mens Kohl turde give et klart billede af, hvornår reformerne om landbrugspolitikken og det fremtidige EU-budget afsluttes, var hverken han eller nogen anden deltager i EU-topmødet villig til at give noget konkret bud på, hvornår reformerne af EU's institutioner sættes i gang.
På topmødet blev det besluttet, at der skal tages stilling til dette spørgsmål, når den igangværende ratifikation af Amsterdam-traktaten er afsluttet. Det optimistiske bud går på, at traktaten kan træde i kraft ved årsskiftet.
Stats- og regeringscheferne har den første diskussion om de institutionelle reformer allerede på det ekstra topmøde i oktober. De vil gøre status endnu engang over dette spørgsmål i Wien i december. Planerne om at nedsætte en særlig arbejdsgruppe, der skal se på de institutionelle spørgsmål rumsterer stadig og dukker muligvis op igen i løbet af de kommende måneder. Men på topmødet i Cardiff var der ikke opbakning til at nedsætte en sådan reform-gruppe - de selv vil holde gang i diskussionen om dette emne på kommende møder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu