Læsetid: 2 min.

Problemer med blyholdig benzin skal kortlægges i Europa

8. juni 1998

Det er svært nok at kortlægge de fælles europæiske miljøproblemer, men sværere endnu
at løse dem sammen

Det Europæiske Miljøagentur har kortlagt udviklingen af miljøet og miljøpolitikken i 44 europæiske lande fra Atlanterhavet til Det Kaspiske Hav. Næste skridt er at omsætte viden til handling.
Rapporten er bestilt af de europæiske miljøministre i Sofia i 1995. Den skal fremlægges på den fjerde pan-europæiske miljøministerkonference i Århus den 23.-25. juni.
"På trods af al retorikken er samarbejdet om miljø det eneste paneuropæiske sektorsamarbejde, der fungerer," siger konferencens vært, miljøminister Svend Auken.
På konferencen i Århus skal miljøministrene diskutere hvordan miljøindsatsen i Østeuropa kan finansieres og hvordan den kan blive prioriteret højere i de økonomisk trængte tidligere sovjetrepublikker.
Som tidligere omtalt i Information skal der vedtages en ny konvention om offentlig adgang til miljøinformationer og demokratiske rettigheder på miljøområdet. En konvention, der vil betyde større åbenhed, også i EU. Der skal også underkrives nye internationale aftaler om grænseoverskridende luftforurening.

Svært at fjerne bly
Det er også meningen at der skal vedtages en fælles europæisk strategi for udfasning af bly i benzin.
Strategien er udarbejdet i en arbejdsgruppe under dansk ledelse og den var tænkt som et letforståeligt og populært eksempel på miljøfremskridt, der batter.
Men den er samtidig et eksempel på hvor vanskeligt det kan være at samarbejde mellem alle de europæiske lande.
Ingen af dem er uenige i formålet og nytten af at bekæmpe blyforureningen. Fra de vesteuropæiske lande, hvor udfasningen er gennemført har man også erfaringer med, hvordan det kan gøres.
Raffinaderierne kan omstilles for en pris der svarer til mellem 7 og 21 øre pr. liter benzin, siger arbejdsgruppens leder, Thomas Becker. Store investeringer er under alle omstændigheder nødvendige på raffinaderierne i den østlige del af Europa. Og det vil være en spildt chance, hvis ikke man samtidig sørger for at få indrettet dem så de laver blyfri benzin.
Alligevel støder omstillingen på store problemer.
Det er en udbredt fordom at bilerne tager skade af blyfri benzin. I virkeligheden passer det ikke, siger Thomas Becker. Kun den rumænske bilfabrik Dacia laver stadigvæk bilmodeller, der ikke kan køre blyfrit. Men for at overvinde fordommen skal der information og oplysningskampagner til. Det har myndighederne i mange tilfælde ikke råd til.
Myndighederne mangler også penge til at kortlægge problemet og lægge en konkret plan for udfasningen.
Det middel, der har virket effektivt i blandt andet Danmark, er at gøre blyfri benzin billigere end blyholdig benzin. Men det forudsætter et velfungerende afgiftssystem med tilhørende kontrolmuligheder. Ellers risikerer man at indsatsen drukner i snyd og svindel. Og dertil kommer ejerforholdet. I Vesteuropa har man at gøre med nogle få, meget store selskaber, der ejer olieraffinaderierne og det meste af distributionen. Det er forholdsvis enkelt at forhandle med dem og lægge en plan der kan overholdes.
I de tidligere sovjetrepublikker, inklusive Rusland, er statens raffinaderier i visse tilfælde overtaget af privat kapital, der har tilknytning til mafiaen. At lave aftaler og få dem overholdt kan på de vilkår være svært i sig selv.
Ifølge Thomas Becker har udviklingsbankerne heller ikke været særlig villige til at medvirke. Den europæiske udviklingsbank har tværtimod nedtonet miljøprofilen til fordel for profithensyn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her