Læsetid: 4 min.

Racisters værste fjende

26. juni 1998

Fra en fæstning i Alabama har en advokat og hans 70 soldater ført en årelang krig mod racistiske grupper i Amerika

MONTGOMERY - "Ingen adgang", står der prentet med store bogstaver.
Trappen op til bygningens facade snor sig rundt om en sort, massiv granitvæg, hvorpå jeg en anelse overrasket bemærker et citat af Martin Luther King, Jr., indhugget i hvide bogstaver.

...Indtil retfærdighed siler ned som regn og retskaffenhed bruser frem som et vandløb

Foran muren står en gråsort granitskulptur, hvor navnene på 40 mænd og kvinder - som blev dræbt under borgerretskampen i 60'erne - er skåret ud af den sejlglatte overflade.
Jeg er uforvaret bumpet ind i mindesmærket for den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, tegnet af den berømte arkitekt Maya Lin. Skulpturen tjener som facade for Ku Klux Klan-bekæmperen Morris Dees' gruppe Southern Poverty Law Center (SPLC) i Montgomery.
Bygningen er omgivet af en mur og trappen er spærret. Der findes ingen dør - kun en høj, tung og metertyk hvid port, som fører ind til naboejendommen. En velbevæbnet sikkerhedsvagt kommer stormende. "Hvad laver De her," spørger han aggressivt

Stor sikkerhed.
Først da Dees' højre hånd dukker op og giver grønt lys, kan jeg træde igennem betonporten og videre ad en dør på bagsiden af bygningen.
"Ku Klux Klan brændte vores kontorbygning ned i 1983 og så sent som i februar i år opdagede FBI, at en højreorienteret racistisk terrorgruppe ved navn New Order planlagde at myrde Dees og springe vores kontorbygning i stykker. Derfor har vi væbnet opsyn døgnet rundt," fortæller Mark Potok.
Det er næppe en overdrivelse at sige, at den karismatiske hvide advokat og borgerretsforkæmper Morris Dees har etableret et ry som alle amerikanske racistgruppers fjende nummer ét. Gennem 30 år har han overlevet at udfordre Ku Klux Klan, nynazistiske grupper og den radikale militsbevægelse i en stribe retssager, og vundet de fleste af dem.
Dees bor med sine to børn udenfor Montgomery på en ranch omringet af pigtråd. Politi står vagt døgnet rundt. Hver morgen bliver han i en armeret bil ekskorteret af politi på motorcykler til fæstningen i Montgomery, hvor Southern Poverty Law Center har til huse.
"Morris rejser meget rundt og holder foredrag på universiteter, og hver gang er det en hovedpine for hans sikkerhedsvagter," fortæller Potok.
Fornylig afslørede FBI, at en bevæbnet racist promte vendte om, da han opdagede, at politiet tjekkede for våben ved indgangen til et auditorium, hvor Dees skulle forelæse. I 1996 blev medlemmer af en militsgruppe i delstaten Oklahoma dømt skyldige i et mislykket forsøg på at sprænge centret i Montgomery i luften med en bombe bygget af ammonium-nitrat.

Fjende nummer ét
Efter en timelang rundvisning på Dees' kommandocentral forstår man let, hvorfor diverse racistiske og regeringsfjendtlige grupper frygter SPLC. Organisationen beskæftiger fuldtids 70 medarbejdere med at rekonoscere, indsamle og udbrede oplysninger om 3-400 aktive grupper, herunder Ku Klux Klan. De to største afdelinger hedder 'Klanwatch' og 'Militia Task Force'.
"Vi har et arkiv med dokumentation på 57.000 racistiske overfald, herunder 15.000 fotos. Når det lokale politi, FBI, Justitsministeriet eller Kongressen ønsker oplysninger om en gruppe eller et overfald, henvender de sig her," fortæller Mark Potok, som styrer organisationens public relations og redigerer kvartalsmagasinet Intelligence Report.
Overalt på kontorerne ser man computere.
"Internettet har været en velsignelse for hadgrupper. Nu kan de nå ud til millioner af mennesker via hjemmesider og rekrutterer nye tilhængere. En del af vores opgave går derfor ud på at overvåge deres aktiviteter på nettet," forklarer Potok.
At holde en så stor organisation kørende kræver en konstant tilstrømning af penge, men i tidens løb har centret opbygget en fond på 600 mio. kr. ved hjælp af frivillige bidrag. Ikke desto mindre arbejder 17 ud af de 70 ansatt i det daglige med at indsamle penge.

KKK overskygget
I begyndelsen fokuserede SPLC fremfor alt på Ku Klux Klan og social og økonomisk ulighed i de 11 sydstater.
"Men i dag er KKK som bevægelse blevet overskygget af Christian Identity og de nynazistiske grupper. Da vi startede i 1981 havde diverse KKK-grupper rundt i landet 11.000 medlemmer. Det tal er faldet til 5.000 i 1990'erne," oplyser Mark Potok.
Forklaringen på Ku Klux Klans svindende tilslutning er dels interne opgør mellem forskellige sekter og dels en medlemsflugt til Christian Identity-grupper, som påstår, at Eva i Edens Have havde sex med slangen (som identificeres med jøder og farvede), hvorfor hvide mænd - der nedstammer fra Adam - skal styre verden og forsvare den vestlige civilisation mod et jødisk komplot.
Men Ku Klux Klan kan komme igen. Den hemmelige organisation har flere gange tidligere i amerikansk historie oplevet en pludselig renæssance efter nogle årtiers dvale.
"I dag nyder KKK's racistiske budskab ikke den store interesse. Den hvide middelklasse er flygtet til forstæderne og har forladt det offentlige skolesystem. De to racer lever igen adskilt," siger Mark Potok.
Deres budskab er gået ind.
"KKK var de første til at fordømme positiv særbehandling for mindretal. Nu er dét blevet almindeligt accepteret visdom blandt republikanere og mange demokrater."

*Fjerde artikel i en serie om livet i USA's sydstater tredive år efter mordet på Martin Luther King. Serien fortsætter. Femte artikel bringes her ved siden af.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her