Læsetid: 1 min.

Radikal nestor: Udskyd lov om udlændinge

22. juni 1998

Konservative lufter mulighed for kompromis om udlændingepakken

Tilfredsheden i store dele af de radikale bagland med, at regeringens udlændingeudspil er kørt ind i problemer, modsvares nu af konservativ kompromismulighed.
Søndag foreslog den konservative ordfører Helge Adam Møller, at permanent opholdstilladelse fremover først skal gives efter fem år - mod regeringens tre år.
"Det er en meget markant indrømmelse fra os," sagde Helge Adam Møller søndag aften til TV-Avisen. Både de konservative og Venstre har hidtil fastholdt, at grænsen skulle op på syv år.
"Om regeringen også synes, at det er markant, må vi høre, når vi mødes på tirsdag," sagde Helge Adam Møller.
CD's ordfører Arne Melchior kalder forslaget lidt af et tilbud og fronemmer at der "en god vilje" Tilvsvarende meldinger kommer fra Kristeligt Folkeparti. Det var søndag ikke muligt at få en kommentar fra indenrigsminister Thorkild Simonsen.
Den tidligere radikale landsformand Asger Baunsbak Jensen vil derimod have hele lovkomplekset udskudt til efteråret. Det er især forslaget om, at flygtninge uden arbejde skal have 2.000 kr. mindre i kontanthjælp om måneden end danskere, der har gjort ham harm:
"At give udlændinge 80 procent af den ydelse, danskere får, er imod ethvert princip om ligestilling mellem borgere. Jeg er ganske imod. Det skærer ind til benet af det radikale menneskesyn," siger han.
Hertil siger de radikales retspolitiske ordfører, Jørgen Estrup: "Jeg kan godt forstå Asger Baunsbaks synspunkt, men jeg synes, han ser bort fra, at danskere og udlændinge står i en vidt forskellig situation."
"Grunden til, at vi i sin tid accepterede flygtningeydelsen er , at de mennesker, som skal igennem integrationsperioden, faktisk får en række ekstra ydelser. Det koster og skal financieres," siger Jørgen Estrup.

Side 2: Udlændingepakke halter til det sidste

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her