Læsetid: 5 min.

Røddernes rødder

6. juni 1998

'Frihed er jo mere end bar/og stille sig op med sin guitar/og synge Halleluja for sig selv' - Nye cd'ere fra Bamse, Rock Nalle og Jodle Birge

POP
"Mig og mine venner glemmer aldrig vores rødder..." , synger Bamse (Flemming Jørgensen) i åbnings- og titelsangen på et 25 års jubilæums-album. Og det er formentlig den enkle, ukomplicerede forklaring på, at Bamse så naturligt og ubesværet har indtaget og fastholdt sin position inden for danskpoppen gennem alle disse år.
"Vores rødder" er dansk-amerikansk pop-tradition fra 50'erne og frem - den første rockbølge blandet med det gamle Giro 413-repertoire. "Vores rødder" er samtidig det næsten daglige møde med publikum, ikke ved koncerter, snarere ved hal-baller over hele landet.
Bamse har fornemmelse for det enkle, det tydelige, det ukomplicerede, men samtidig en selvironi som er temmelig usædvanlig inden for den branche. Man skal ikke have teksthæfte med, hverken når man hører ham på scene eller på plade. Hans stemme er stor og udtryksfuld og han repræsenterer en varm og naiv troskyldighed.
Mange af især hans tidlige sange er ren nonsens. Midt i 70'erne var det - som nu - svært for danske grupper at synge på dansk. Bamse parodierede den engelske syge ved at synge ind imellem temmelig grovkornede 'undersættelser' af engelsk-amerikanske hits. Badfinger-sangen "Blodwyn" blev til debutpladen "Blodtud". Siden kom "Birger og Lulu" ("Bee-Bop-A-Lu-La"), "Rend og hop" ("At the Hop"), "Jeg har kun tre tænder" ("The Great Pretender"). Og hittet som alle elskede at hade: "Vimmersvej" ("Wimoweh").
Lidt efter lidt vovede han sig frem med egne tekster og melodier og resten af karrieren har været en blanding af over-(under-)sættelser og hjemmegjorte ting. Mange af hans tekster er fortsat nonsens, sådan at forstå at de er meningstømte varianter over kendte popklicheer. Selvkritik er ikke hans stærkeste side, når det kommer til nødrim og hurtige løsninger, men han er fortsat i stand til at overraske med brillante oplevelsessange eller overraskende nytolkninger. Og han er formentlig den eneste i branchen, der kan rime 'Ramona' med 'ozonlag' og 'jeg tar min telefon af' og slippe fra det med livet i behold.

Fysisk kærlighed
Stærkest står han med sine overraskende fysiske kærlighedssange. Mange vil huske Endnu en gang, hans stille men drivende erotiske gendigtning af en Dr. Hook-sang: "Når din krop har fået nok af mig/og jeg ligger helt flad på din seng..."
Og glæden ved det fysiske slår fortsat igennem: "Det er så fedt når vi ligger her/og fniser dumt, mens vi fletter tæer." Et henkastet rim, en sød oplevelse, helt nede på jorden og ikke stor poesi, men en glad og personlig tone man ikke vil høre fra andre danske sangskrivere.
En forårssang handler om, hvordan "det sitrer og kløer/alle sanser er tændte" - fortælleren søger sammen med kvinden ud til stedet, "hvor bækken bliver til kilde", hvor de er sammen "hvis ellers græsset kan bære."
En sang med titlen Et med naturen handler lige så entydigt om sex på skovbunden.
Et andet tema: hans helt uforbeholdne glæde ved den ægteskabelige tosomhed. Typisk er sangen Du går over min forstand - endnu engang er han helt på knæ for kvinden, som han ikke er sikker på, han har forstået. Han har i hvert fald ikke forstået, hvorfor hun er så usikker på sig selv, når det nu er ham, der ikke kan finde ud af hende. Da hun efter en aften i byen gelejder en halvfuld sanger hjem og bare styrer og passer på og tager ansvaret - det er lige før hans hjerte sprænges.
På jubilæumspladen findes også en nytolkning af grædeklassikeren Crying Time. Bamse er i duet med Anne Grethe, der også står for oversættelsen, som har fået en flot drejning. Nok bliver der grædt og grædt og grædt, men Mest af glæde, som sangen hedder på dansk. De to solister skubber hinanden længere ud, end de hver især plejer at komme. Duetten er et mindre popmesterværk.

Drenge
Det private, selvoplevede slår igennem i en vise der hedder Drenge, en popsang om en pubertetsoplevelse af angst og usikkerhed: "Drenge/De græder om natten.../ Vil ikke være ved det/men alligevel kan man se det/Er barske og hårde/og lette at såre..."
Bamse har hele karrieren været noget af det mest upolitiske. Derfor er det også overraskende på denne cd at løbe ind i en Europa-sang. Den er fra begyndelsen af 90'erne, men kan udsendt i dag næsten kun høres som et indlæg i den netop overståede valgkamp:
"Nu er det forår i Europa/grænser brydes ned.../ Nu kan vi så gå rundt og tro/At verden blir ny og go'/Bare fordi vi vælted en mur/Når den dér virkelighed/at hver er sin egen lykkes smed/stadig dur./For frihed er jo mere end bar/og stille sig op med sin guitar/og synge Halleluja for sig selv."
Der er nok en god grund til at Bamse aldrig er blevet protestsanger, men det er spændende, at han også tør spille ud på den front.
Jeg ved ikke, om Bamse har det helt store publikum blandt dette blads læsere. Det er ikke sikkert, det entydigt er hans fejl. Men jubilæumsalbummet kunne være en anledning til at prøve at få indhentet det forsømte - med 25 års forsinkelse.

Nalle
Også Nalle har sine rødder - urrocken fra årene før The Beatles. I 60'erne fik han succes som soulsanger ("In the Midnight Hour"), i 70'erne røg han ind på dansktoppen ("Go'e gamle fru Olsen"). Efter en lang pause er han nu tilbage ved udgangspunktet: den ukomplicerede gang-i-den-danse-rockmusik. Unge rapfodede musikere giver den store stemme en effektiv og troværdig baggrund. Repertoiret: En enkelt Fats Domino, men også en J.J.Cale ("They Call Me The Breeze"), fire sange af Mickey Jupp, som Nalle også tidligere har dyrket. Og Little Richard-klassikeren "Good Golly Miss Molly", som Nalle altid har drømt om at få trykket ordentligt af på plade.

Jodlen
Jodle Birge har været med næsten lige så lang tid. Det er til gengæld ikke til at fatte. Hans register er så begrænset, at kun de færreste vil være i stand til at afspille en hel Birge-cd uden at blive ramt af symptomer på mangelsygdomme. Hans seneste cd er til dels indspillet i Nashville, til dels med amerikanske studiemusikere som for en god dagløn låner lidt legitimitet til countrysangere fra Honduras, Smålandsøerne og Hobro. På denne plade går det ud over sange fra bl.a. Willie Nelsons og Don Williams' repertoirer. Eneste trøst: De er næsten uigenkendelige.

* Mig og mine venner. Bamses Venner. Dobbelt-CD. CMC-Records 6208-2

* Never 2 Late. Rock Nalle. Marsk Music. MM1460

* Tiden læger alle sår. Jodle Birge. Harlekin. 6238-2

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her