Læsetid: 6 min.

Rullende grænsejagt i Schengen-land

27. juni 1998

Sådan undgår man, at Marc Dutroux flygter ud af Belgien, selv om grænserne
er åbne. Og sådan undgår man, at illegale indvandrere strømmer ind i Holland, selv om paskontrollen er væk

MAASTRICHT - "De kørte som en brækket arm. Derfor snuppede jeg dem," siger Ron Fiddelaers og tager styrthjelmen af.
Få minutter forinden har han på sin motorcykel vinket en tysk indregistreret bil ind til siden på motorvejen mellem Liege og Maastricht. Men Ron Fiddelaers er ikke interesseret i at udstede en fartbøde. Han er mere interesseret i de "fire kinesere", som sidder i bilen.
"Den ene har britisk pas, den anden har et kørekort, den tredje har et sygesikringskort uden billede, og den fjerde har slet ingen legitimation," konstaterer Ron Fiddelaers og slår fast, at de bliver nødt til at bringe dem ind til basen i Maastricht.
Vi er på en rasteplads, to kilometer inde på hollandsk territorium, tæt ved grænsen til Belgien. En grænse, der kun er markeret med blå-gule skilte med navnene Nederland og België på. Ron Fiddelaers er ikke en normal politibetjent. Han er første sergeant i det hollandske grænseværn, De Koninklijke Marachaussee.
Bag træerne på rastepladsen har korpset opstillet to mørkeblå busser. En stor, hvor man tager fingeraftryk, fotos og taster data ind i en lille bærbar computer. Og en lille, hvori man sætter de personer, som skal til nærmere afhøring. I den lille bus sidder allerede to bosniere.
"Den ene siger, han bor i Belgien. Den anden at han bor i Tyskland. Men ingen af dem har pas eller anden ID med sig. De vil blive sendt tilbage," siger Ron Fiddelaers.
Officielt hedder opgaven for korpset "mobil overvågning af udlændinge." Formålet er at hindre ulovlig immigration ind i Holland.
Efter grænsernes totale åbning i 1995 som følge af Schengen-aftalen, er paskontrollen forsvundet helt fra grænserne mellem Holland, Belgien og Tyskland. Men kontrollen er der i realiteten stadig. Den foregår nu blot to-tre kilometer bag grænsen ved mobil stikprøvekontrol. Og man skal vel at mærke stadig have sit pas i inderlommen, når man krydser en grænse. Selv inden for Schengen-landene.

Øje for angst
"Vi kigger først og fremmest efter specielle kendetegn. Østeuropæiske biler, fremmedartet udseende, måden folk kører på, eller hvis folk reagerer med angst eller skræk, når vi nærmer os," fortæller C.O.R. Houben, der er leder af korpsets Maastricht-brigade, som holder specielt øje med 100 kilometers grænse til Belgien.
"Efter Schengen er vores arbejde blevet komplet forandret. Det er langt sværere at arbejde systematisk. Derfor bruger vi nye metoder, hjulpet af moderne teknik," siger C.O.R Houben med henvisning til, at der også er luftovervågning, og at man fra bussen har direkte adgang til det nye Schengen-register over uønskede, eller eftersøgte personer, Sirene.
"Da Marc Dutroux (belgisk pædofili- og mordanklaget, red.) flygtede fik alle betjente i det sydlige Holland besked om det i løbet af ti minutter," fortæller han.
"Det kan være et ganske farligt job," siger C.O.R. Houben, mens vi for sjov kører over grænsen til Belgien.
"Ofte kommer vores kontrol som en overraskelse for folk. Vi dukker uventet op, og det er der mange med urent mel i posen, som reagerer med frygt på. Det kan give episoder. Især kan der være en risiko på vores små check-points," siger han uden at ville nævne konkrete tilfælde.
"Men heldigvis har vi militær træning bag os. Vi går rundt med normale politivåben, men vores militærdivision, som vi kan tilkalde, har større våben," siger han.
De Koninklijke Marechaussee hører under det hollandske forsvarsministerium.
Af samme årsag bliver Houben i dag suppleret af en talsmand for forsvarsministeriet, Freek Vonk. Sidstnævnte fortæller, at det paradoksalt nok bliver nødvendigt at ansætte 200 ekstra personer i korpset, siden paskontrollen forsvandt. Nu er de over 600 til den konkrete opgave at holde øje med Hollands to grænser mod Tyskland og Belgien. I Brigade Maastricht er der 40 ansatte.
"Der er meget at lave," konstaterer han.
Det er C.O.R. Houben, som står med de daglige problemer helt enig i. Han konstaterer, at "grænsekontrollen er blevet dårligere," siden de åbne grænser. Men det er en logisk konsekvens af et politisk valg, hvor man har vejet fordele og ulemper ved åbne grænser.
"Man har politisk besluttet, at grænserne skal være åbne. Vi udfører så blot vores arbejde ud fra de betingelser vi har. Vi samarbejder med belgisk og tysk politi, fordi de nye realiteter gør det nødvendigt. Man kan ikke sammenligne æbler og pærer. Betingelserne er nogle andre," supplerer Freek Vonk hurtigt.

Ingen blind jagt
Både han og Houben afviser, at grænsekontrollen nu har fået karakter af en Big Brother-agtig menneskejagt, hvor der sættes særlig fokus på folk med anden hudfarve.
"Vi er ikke ude i en ren, blind jagt på mennesker. Vi laver rutinekontrol, og så falder vi måske over noget," siger Freek Vonk.
I den seneste måned pågreb de 428 mennesker med utilstrækkelig dokumentation. I alt undersøger korpset normalt 4.000 mennesker på en måned.
Hvis en person kommer til Holland og fremstammer ordet 'asyl', har vedkommende - nøjagtigt som i Danmark - ret til at få sin sag behandlet.
"I sådanne tilfælde giver vi asylsøgeren hånden og overdrager ham til de hollandske myndigheder, som står for den side af sagen," fortæller C.O.R. Houben.
Men først tjekker man, om personen har søgt asyl i et af de øvrige Schengen-lande. Det er blandt andet det, som foto- og fingeraftryksregistreringen skal bruges til. Kun hvis personen ikke har søgt asyl i et andet af land, kan vedkommende anerkendes som asylsøger i Holland.
For at få denne nye politik til at fungere, er det vigtigt at samarbejdet mellem landene fungerer på det praktiske plan. Samme kommunikation som grænsekorpset har det almindelige ordens- og kriminalpoliti i Maastricht. Det sker gennem en ny EU-støttet database, EMMI (Euregional Multimedia Information Service).
"Det er helt nødvendigt for os. Vi bliver derfor oftere og oftere konfronteret med udenlandske lovovertrædere. I disse situationer er det bydende nødvendigt at vores 2.000 politifolk her i kredsen kan få hurtig information," siger Hank de Heus, der er politikommissær for internationalt samarbejde i politikredsen Limburg-Zuid, der ligger som en sæk omgivet af Tyskland og Belgien.

20.000 informationer
Hvert år går der omkring 20.000 informationer til og fra hovedkvarteret i Maastricht. To-tredjedele er belgiske og tyske forespørgsler. En tredjedel er hollandske forespørgsler til kollegerne i Tyskland og Belgien.
"Se, her er en pige, som er savnet i Liege," siger Ad Geus, én af fire personer i politihovedkvarteret i Maastricht, der kun beskæftiger sig med at udveksle informationer med Belgien og Tyskland.
"Jeg sender beskeden videre, så alle vores politifolk har den information på deres computere nu," siger Geus, der i dag har behandlet 150 'sager'.
De tre lande i grænseregionen, har forskellige nationale regler for, hvilke oplysninger der må udleveres.
"I Holland skelner vi mellem hårde informationer - det vil sige kriminelle handlinger, der er begået - og bløde informationer - som omhandler ting, der endnu ikke er sket. Det sidste kan være kriminelles bevægelser og lignende. Vi må ikke udlevere bløde informationer, så det gør vi ikke," siger Hank de Heus.

Biljagt i Belgien
Biljagter er et andet punkt, hvor Schengen har betydet øget samkvem mellem de forskellige landes politi og grænseværn. Hollandsk politi har eksempelvis lov til at foretage en forfølgelse ind over belgisk territorium, trække våben og foretage en arrestation. Først herefter skal man overdrage de anholdte til de belgiske myndigheder.
"Der er meget snak om det betænkelige ved, at man kan krydse grænsen. Men det er en perifær diskussion. Det vigtigste for os i udførelsen af vort arbejde er, at vi kan udveksle informationer hurtigt. Det opfylder 95 procent af vores nye behov efter grænsernes åbning," siger de Heus.
Hos grænseværnet er C.O.B. Houben enig. Han har intet imod, at der - på hollandsk jord, mellem rastepladsen og den belgiske grænse - holder to belgiske politibiler i baghold på en lille afkørsel. Eventuelle mistænkelige køretøjer eller personer på vej ind i Belgien, er de klar til at tage sig af - på deres egen rullende grænsejagt.

*Anden artikel fra det den grænseløse region Euregio Maas-Rijn i hjørnet, hvor Tyskland, Belgien og Holland støder sammen. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her