Læsetid: 5 min.

Sex i toget

23. juni 1998

Om ballon-fetischisme, virtuel dommedag og afføringsmidlet Klyx

Herhjemme
"Birger, for fanden, du må simpelthen få fat i det ny nummer af Virus. Det er fuldstændig bizart, nærmest et intellektuelt pornoblad. Der er artikler om ballon-
fetischisme, bordeller, pornomusik, amatørpornofilm, ufo- og konspirationsteori og afføringsmiddellet Klyx, you name it, it's there," råber min ven Zonker stakåndet i telefonen.
Jeg napper Virus i den lokale muslimske kiosk på vej ud til mine forældre i Roskilde. Hopper ombord på linje 18, løber ned ad trapperne på Valby Station. Toget venter allerede. I sidste sekund springer jeg ind gennem de mat-røde døre. Svedende sætter jeg mig ned. Virus-time.
Jeg skraber løs på forsiden - den er lavet som en stor skrabe-forside - og en nøgen kvinde kommer frem. Sidemanden kigger nysgerrigt over skulderen.
Jeg åbner bladet. "What do cigars and pussy have in common? Most men love to savor the tastes of both. Now you can have the best of both pleasures. You can purchase a fine cigar that has been stroken inside a wet, hot pussy," står der på den første side jeg læser. Teksten er ledsaget af ikke mindre end et foto af en cigarrygende pussy.
Intet overlades til tilfældighederne i Virus, 'click'-generationens hellige skrifter, der normalt ikke er et pornoblad, men denne gang zoomer ind på sex.
Jeg læser først Fuldmægtig Vangs netsider. Han har kastet sin liderlige lasso over nettets sex- og pornosider. For "Fakta er jo, at en af de helt afgørende faktorer for nettets udbredelse, har været adgangen til at hente porno," forklarer han.
Mine øjne standser ved et bizart eksempel: Formidlingen af kontakt mellem amerikanere med cool cash i Bally-mappen og - siger og skriver - unge russiske kvinder, der har fået amputeret et eller flere lemmer. Naturligvis ledsaget af et billede, der heller ikke overlader noget til fantasien: En lettere afbleget russisk kvinde knalder resterne af sit afskårede ben lige ind i læserens øjenæble. Pris for ugens tilbud, små 10.000 danske kroner plus flybilleten. Det nævnes ikke om prisen er dobbelt så høj, hvis kvinden mangler flere ben, desværre.
Fuldmægtig Vang har virkelig oppet sig denne gang - lidt for meget for min smag, og bestemt også for min sidemands. Han blik flakker op og ned mellem mit ansigt og bladet. Jeg bladrer hurtigt videre.

Airgasm
"Han elsker at røre ved balloner og puste dem op. At presse dem mod kroppen, nøgen eller inden under tøjet. Han får udløsning af at sidde eller ligge på balloner, indtil de knalder." Sådan præsenteres Kaboom fra artiklen 'The big bang'.
Min sidemand, der ligner en fuldmægtig i Landbrugsministeriet, kigger fuldstændig underligt på mig, og skynder sig ud på toilettet og snupper en ekstra Fontex - tror jeg.
Ballon-fetischisme og ballon-sex er emnet for denne artikel. "Syn's du ikke, den skulle have en alternativ Cavling-pris? Den er jo genial, sober og hylende morsom," spørger jeg det lyseblå slips, da han kommer tilbage. Han går sin vej igen. Øjeblikkeligt. Jeg læser videre og møder familien Blow-up.
De er mildest talt excentriske, og Mr. Blow-up er blevet interviewet i CNN iført sit 60 centimeter store, oppustelige ballonhovede. Cool, og heldigvis er der endnu et godt billede.
Mr. Blow-up er vild med med ligposer af latex.
"Det giver en intens oplevelse af en selv og ens sansning at ligge i ligposen. Omverdenen lukkes ude. Alle følelser trækkes tilbage til kroppen, som bliver pirret over det hele af tætsluttet latex," siger Mr. Blow-up. Nu rødmer jeg. Kigger op. Ingen har bemærket noget, så jeg zapper lynhurtigt videre til en afdæmpet artikel.

Up yours
"Op i røven med klyx," lyder titlen på Christina Høiers afdæmpede artikel om afføringsmidlet Klyx. Nu kan jeg slappe af, intet at frygte.
Klyx var enestående, da det kom frem i 1959, fordi det var vand og sæbe, der blev brugt og ikke salt. Salt kan være ret barskt ved en tarm, og to liter kan tage pusten fra enhver. Med Klyx var det nok med 120 ml. eller 240 ml. sæbevand, når jeg at læse inden jeg afbrydes. En temmelig gravid kvinde sætter sig tungt i sædet ved siden af. Jeg fortsætter læsningen.
"Det er løgn, det er skæbnen," mumler jeg for mig selv. Klyx er det lavement, som fødende kvinder får ejakuleret dybt op i deres endekanaler, når de skal føde, fortsætter artiklen. Jeg kigger på den gravide kvinde. Du siger ikke noget, advarer jeg mig selv. Hold mund. Og så: "Undskyld, men kender du Kl... æh har du en tandstik," redder jeg den næsten på stregen. Hun ryster på hovedet. Ryster det meget.
Næste artikel. Roskilde nærmer sig. Mads Brüggers artikel 'Dommedag bliver skuffet' trækker som en magnet.

Virtuel apocalypse
På den hemmelige militærbase, Område 51, nord for Las Vegas, forbereder USA's regering "den teknologi som gør, at den yderste dag kan opføres som illusion," læser jeg.
Det amerikanske militær har lavet et computersystem, der kan kontrollere alle verdens EDB-anlæg. Ideen er så at "sprøjte hologrammer ind i skyerne, 3-D billeder af flyvende tallerkner og muligvis religiøse figurationer. Samtidig vil vejret gå grassat på grund af US ARMY's elektronmagnetiske maga-radar-anlæg HAARP."
Altsammen meget godt, men hvad har det med sex at gøre, spørger jeg ud i luften i den nu næsten tomme kupe.
Det forklarer konspirationsteoretikeren Hayakawa: Basen fik navnet Område 51, selv om der er ikke nogen logisk forklaring, for 51 har intet med stedet at gøre. Men det er oplagt, at fem plus en giver seks, Djævlens tal.
Han spår, at den virtuelle dommendag snart finder sted: Jeg har på fornemmelsen, at det sker inden for de næste tre år, hvor tre år følger på hinanden - det er tæt forbundet med Bæstets år. 1998 divideret med tre giver 666, 1999 vendt på hovedet giver 666, og 2000 divideret med tre giver 666,666,666 ... Overbevisende.
Formålet er øjensynligt at bane vejen for et globalt diktatur, mener altså Hayakawa, mens højtalerne skratter: "Næste station Roskilde, Roskilde er næste station."
Jeg lægger Virus på sæddet, slået op på artiklen om pornofilm, og går ud af toget, mens jeg stille bander over, at der ikke er skjult kamera i DSB.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu