Læsetid: 4 min.

Sigtet via udelukkelsesmetoden

18. juni 1998

Trods stærkt svækket bevisbyrde fæster politiet fortsat lid til Susan-sagens tredje forsøg på DNA-profil

Politiet bygger sin sag mod den 50-årige mand, der er sigtet for mordet på den 10-årige Susan Rasch Ibsen fra Tranumparken i Brøndby, på en række faktorer, der er konstateret via udelukkelsesmetoden. Det står nu klart, efter at det for anden gang mislykkedes retsgenetikerne at skabe en DNA-profil fra en klat sæd, der blev fundet på den myrdede pige, og chancen for, at det lykkes i tredje forsøg, synes minimal.
Planen er at matche en sådan profil med en blodprøve fra den 50-årige. Men der er et vist indhold af 'fremmedstof' i sæden, og det er dette stof, Retsgenetisk Institut arbejder på at fjerne. Dertil kommer, at to små blodpletter i den sigtedes lejlighed har vist sig at være ubrugelige - den ene, der fandtes ved sengen, var nok blod, men ikke fra Susan, og den anden plet var slet ikke blod.
Bevisbyrden synes således betydelig svækket, og Information har derfor spurgt vicekriminalinspektør Kai Hermann, hvad Glostrup Politi bygger sin fortsatte sigtelse på.
"Det er jo via udelukkelsesmetoden. Han var den eneste enlige i opgangen, han var
alene, han havde ikke noget alibi, og da han så nægtede at få foretaget en blodprøve, var det prikken over i'et."
- Men den holder jo ikke. I må ikke mistænke ham alene fordi han ikke vil afgive en blodprøve, det er hans ret at sige nej.
"Det er rigtigt, og derfor siger jeg også, at det var prikken over i'et, ikke andet. Det var fordi vi i forvejen havde mistanke til ham. Derfor ville vi have en blodprøve, og fordi han ikke ville afgive den, var vi nødt til at anholde og sigte ham, for ellers havde vi ikke lov til at tage blodprøven efter de gældende regler i retsplejeloven".

Aben har ingen nøgle
- Det der DNA, det er jo ikke hundrede procent sikkert.
"Man anser det for at være rimelig sikkert. Men det kan da godt være, at der findes en eller anden abe ovre i Amazonas, der har samme DNA-profil, men sandsynligheden for, at den også har en nøgle til kælderrummet, er meget lille", siger Kai Hermann.
- Hvad nu, hvis tredje forsøg på at skabe en DNA-profil også mislykkes?
"Det vil selvfølgelig ikke være rart, hverken for os eller den sigtede, der fortsat vil have en mistanke hængende over hovedet."
- Hvad vil der ske, hvis han bliver løsladt på grund af mangel på bevis? Han risikerer jo at blive lynchet, når han vender hjem til opgangen?
"Det håber jeg ikke. Beboerne og alle andre derude fra har udtrykt, at han kun er mistænkt, ikke dømt. Nogle vil da nok kikke skævt til ham, men vi vil i givet fald prøve at fortælle borgerne, at man ikke skal hidse sig op over det".

Kunne ikke slippe væk
På baggrund af efterforskningsarbejdet har politiet koncentreret sig om en bestemt opgang i Tranumparken, hvorfra der er blodspor gennem kælderen og hen til det kælderrum, hvor liget blev fundet.
"For en morder ville det mest oplagte være at grave et lig ned i en skov eller gemme det væk på anden vis. Og når det ikke er sket i dette tilfælde, og når man i stedet har skjult det under nogle papkasser i et kælderrum, så er det sandsynligvis, fordi der lige siden Susan forsvandt, har været politi over det hele i kvarteret. Derfor har det været svært at slippe væk med et lig", siger Hermann.
Sigtelsen mod den 50-årige bygger på følgende:
*Liget blev fundet i et kælderrum, der, sammen med en række andre kælderrum, ligger tæt på den pågældende opgang. Det må derfor være én, der har nøgle til kælderen.
*Der blev fundet blodspor fra stueetagen i opgangen, ned ad kældertrappen, gennem kælderen og hen til kælderrummet.
*Den 50-åriges lejlighed ligger i stueetagen, hvor blodsporet stoppede.
*Afhøringer har vist, at af de andre i opgangen var to bortrejst i det tidsrum, hvor Susan blev myrdet, fire havde samlevere og/eller børn, som de tilbragte tiden med, mens én - den 50-årige - var enlig.
*Den 50-årige havde ikke noget alibi.
*Mens de øvrige fra opgangen frivilligt tilbød at aflevere en blodprøve til DNA-analyse, nægtede den 50-årige, bl.a. fordi han havde interesseret sig for en sideløbende debat om DNA-profilers brug i sager som den pågældende, hvor advokat Bent Unmack Larsen, med henvisning til både Gestapo og middelalderens inkvisitioner, havde anbefalet beboerne at nægte.
Blodsporene fra kælderrummet og op til stueetagen har form af regelmæssige mikroskopiske bloddryp fra den dræbte pige, som politiet derfor forestiller sig er blevet båret fra opgangen og ned i kælderen. Imidlertid er der, inden politiet fandt liget og begyndte at lede efter konkrete spor, foretaget rutinemæssig trappevask af alle trapper i opgangen, undtagen trappen ned til kælderen, der ikke hører med i rutinen. Dette er i flere aviser blevet til, at politiet hæftede sig ved, at blodsporet stoppede i stueetagen, ud for den sigtedes lejlighed. Men til Information siger vicekriminalinspektør Kai Hermann, at lokaliseringen af blodsporet - netop på grund af rengøringen af alle de øvrige etager - ikke i sig selv peger på én i stueetagen; det fortæller derimod kun politiet, at de må interessere sig for én i opgangen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu