Det internationale diplomati er på overarbejde for at finde en måde at tvinge serbere og albanere i Kosovo til at holde fred på
DIPLOMATIET
LONDON - Tusindvis af vrede mennesker gik i går på gaderne i Kosovo og krævede NATO-styrker indsat i den urolige region, hvor albanske separatistiske guerillaer slås med serbiske sikkerhedsstyrker for at få provinsen løsrevet fra Serbien.
Dermed illustrerede de tydeligt den overhængende fare for, at enhver nok så velment, fredsskabende indsats i den serbiske provins risikerer at blive fortolket som en tagen parti for de albanske separatister.
At undgå det, samtidig med at man skaber fred, kræver diplomatisk linedans af en kaliber som i et kinesisk artistcirkus. Men sværhedsgraden betyder ikke, at det internationale samfund opgiver forsøget på at hale de stridende parter tilbage til forhandlingsbordet. Det var de albanske separatister i Kosovo, som afbrød forhandlingerne i protest mod serbernes voldelige hærgen.
Embedsmænd fra de seks lande, der udgør den såkaldte kontaktgruppe for eks-Jugoslavien - USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien og Rusland - mødtes i Paris i går for at drøfte mulighederne men med hovedvægten på at sikre russisk opbakning. Rusland er normalt en af Serbiens allierede.
Voksende pres på FN
Ifølge telegrambureauer lavede embedsmændene en liste over tiltag, som nu går videre til de seks landes udenrigsministre, der mødes i London på fredag. Tiltagene går ud på at stoppe volden i Kosovo ved at trække det serbiske militær og politi tilbage, indsætte en international overvågningsinstans, og give en sikkerhedsgaranti for, at albanske flygtninge kan vende tilbage. Embedsmændene opfordrede også til, at ministrene sætter en deadline for, hvornår volden skal stoppe, før der vanker yderligere sanktioner.
Efterhånden som flere og flere Kosovo-albanere flygter fra de serbiske soldater, og efterhånden som antallet af dræbte og sårede eskalerer, vokser også presset for at få FN til at vedtage en resolution, der vil sanktionere militær indgriben via NATO i selve Kosovo. En indgriben, som NATO p.t. er i færd med at planlægge.
Og da Rusland er et af de permanente medlemmer af FN's sikkerhedsråd, kan russerne nedlægge veto mod resolutionen. Rusland lægger ikke skjul på, at landet så langt foretrækker en traditionel diplomatisk tilgang frem for en militær. Diplomater siger, at Rusland er i regelmæssig kontakt med Serbiens ledere for at udøve politisk pres.
Men politik kan komme til kort. Så må der skrappere metoder til. Så Storbritannien har fremlagt et udkast til FN-resolution, som opfordrer begge parter i Kosovo til at søge at nå deres mål med fredelige midler. Teksten fordømmer dog kun Beograd.
Mere kontroversielt indebærer resolutionsudkastet, at en stat, regionale eller internationale organisationer kan autoriseres til at gribe ind direkte. Teksten bruger udtrykket "med alle nødvendige midler" - hvilket er diplomat-sprog for kampfly, tanks og soldater.
Der er ikke nævnt nogen deadline f.eks. for, hvornår serbiske styrker skal have trukket sig ud af Kosovo, før NATO tænder for sit isenkram og giver tropperne marchordre. Men ifølge en britisk diplomat i New York kan det udmærket tænkes, at en sådan deadline vil blive indføjet, når det står klarere, hvor hurtigt NATO kan mobilisere.
Heftig mødeaktivitet
Om og i givet fald hvornår FN kan vedtage resolutionen afhænger af, hvad der sker de kommende dage. Sikkerhedsrådet kan indkaldes med det samme men mødes under alle omstændigheder uformelt i dag i New York. Det sker for at tale om konflikten mellem Eritrea og Etiopien, men hvis der er bevægelser i Kosovo-sagen inden da, vil det emne også havne på dagsordenen.
