Læsetid: 4 min.

Skarp kritik af psykiatrirapport

12. juni 1998

Kritik af psykiatrien blev behændigt udeladt i ministeriel rapport om anvendelse af tvang

Der rejses nu fra flere sider stærk kritik af den rapport, Folketingets Retsudvalg bestilte hos Justitsministeriet i forbindelse med forarbejdet til den nye lov om tvang i psykiatrien, som ventes vedtaget inden sommerferien.
"Den minder om politiets undersøgelse af sig selv i forbindelse med 18. maj-urolighederne på Nørrebro," siger advokat Kirsten Bindstrup om rapporten, der er udarbejdet af Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet.
Rapporten Tvang i psykiatrien, der skulle belyse hvordan loven om tvang i psykiatrien fra 1989 har fungeret i praksis, blev udarbejdet i perioden 1993-97 af reservelæge i psykiatri Per Maegaard Poulsen, i nært samarbejde med overlæge Peter Kramp.

To versioner
Da rapporten forelå i 1996, lød en af hovedkonklusionerne: "Der anvendes kun den nødvendige tvang i psykiatrien, og tvangsanvendelsen administreres korrekt."
Af rapportens forord fremgår det, at rapporten mangler en række undersøgelsesresultater, som vil blive fremlagt senere, men som, med rapportens ord, "ikke vil medføre, at konklusionerne fra denne rapport vil blive ændret."
I 1997 forsvarede Per Maegaard Poulsen en ph.d. afhandling baseret på den færdige undersøgelse. Konklusionerne er de samme som i rapporten, men ph.d. afhandlingen indeholder i tilgift resultater, der af jurister og patientbisiddere tolkes som udtryk for stærkt kritisable forhold omkring tvangsanvendelsen på psykiatriske hospitaler.

Fejl og mangler
Udeladt fra rapporten, men indeholdt i ph.d. afhandlingen, er bl. a. følgende afsnit:
*Selv om tvangsprotokoller i langt de fleste tilfælde blev tilført oplysninger om anvendt tvang, var disse oplysninger ofte mangelfulde eller behæftet med fejl, herunder ikke overholdte tidsfrister ligesom den anvendte hjemmel ofte ikke fremgik.
* Det kan konkluderes, at patienter, over for hvem tvang blev anvendt under inmdlæggelsesfolrøbet, blev behandlet intensivt og helt overvejende psykofarmakologisk i form af specifik neuroleptisk behandling.
n*Halvdelen af alle inkluderede (tvangsindlagte eller behandlede) patienter blev genindlagt med en median-varighed fra udskrivningstidspunktet på kun 38 dage. 3/4 af de indlagte patienter blev genindlagt indenfor fem mdr. efter udskrivningen.
* Jo yngre patienter var og jo flere gange de havde været indlagt, desto flere gange blev de genindlagt.
* Det er ikke muligt at dokumentere behandlingseffekten ud fra journalundersøgelsen.
* Ca. hver tiende psykiatriske heldøgnsnindlagte patient blev frihedsberøvet. (..) Frihedsberøvelserne varede mediant otte dage og mindst 3/4 varede 25 dage eller kortere, omend der var frihedsberøvelser med varighed helt op til 7. mdr.
* Den mediane tvangsfikseringsvarighed var 6 timer (...) mindst 25 pct. af tvangsfikseringerne varede i 18 timer eller længere, heraf i enkelte tilfælde helt op til 70-71 dage.
* Undersøgelsen viser, at det i et påfaldende stort antal tvangsfikseringer ikke var lægen, der havde truffet beslutning herom
*Patienter under indlæggelse er blevet mere og mere syge.
* Remme blev anvendt ikke helt sjældent. Det er overraksende, at der er tvangsfikseringer, hvor alene remme blev anvendt, idet loven faktisk ikke giver mulighed herfor.

Forkerte konklusioner
"Det er ukorrekt, når rapporten konkluderer, at tvangsanvendelsen administreres korrekt. Det fremgår tydeligt af ph.d. afhandlingen, at der er mange uløste problemer omkring brug af tvang," siger jurist Kim Pagels, som har skrevet speciale om psykiatrisk tvang. "Tvang administreres bestemt ikke korrekt, medgiver Ole Kølle, formand for Landsforeningen af Patientbisiddere og patientværger, Ole Kølle. "Formålet med loven af 1989 var at mindske brugen af tvang, men det modsatte skete. Tvangen er taget til år for år op gennem 90'erne, og der er desværre ikke noget i det nye lovforslag, der tager fat på disse problemer."
Det nærmer sig klart inhabilitet, når man sætter næstformanden for Retslægerådet, som er blevet kraftigt kritiseret for at altid at give lægerne medhold i klagesager om tvang, til at vurdere sin egen og psykiaternes indsats," mener advokat Kirsten Bindstrup, som har bred erfaring med klagesager fra tvangsindlagte og kriminelle psykiatriske patienter.
"Den skjulte tvang er et stort problem på de psykiatriske hopsitaler. Man skulle nok have set på, om ikke forholdene skulle reguleres noget mere, i lighed med reglementerne for indsatte", siger hun

Ingen problemer
Per Maegaard Poulsen afviser, at hans konklusion om korrekt tvangsanvendelse er i strid med de afsnit i afhandlingen, der ikke kom med i rapporten, som Peter Kramp var medansvarlig for.
"Der foregår intet, som er på kanten af det lovlige. Det er et område, som der ikke rigtig er lovgivet om. Det er er nogle ting, som er kommet frem indirekte, og som der ikke er regler for. Det er det jeg beskriver i afhandlingen," siger Per Maegaard Poulsen.
Overlæge Peter Kramp afviser, at rapporten er en hvidvaskning af et skrantende psykiatrisk system: "De systemer, som er sat til at kontrollere magtanvendelsen på psykiatriske hospitaler, har ikke fundet anledning til at kritisere eller omstøde afgørelser om tvang, undtagen i meget få tilfælde. Det må ses som et tegn på at systemet fungerer," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu