Læsetid: 4 min.

Skatterabat til boligejere opvejer mindre fradrag

5. juni 1998

Husejernes pengepung bliver ikke tømt af pinsepakken. En skatterabat for nuværende boligejere opvejer til dels det mindre rentefradrag, viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

De nye boligejere rammes hårdest af skattereformen. For alle andre boligejere gælder, at deres økonomi i høj grad afhænger af, hvornår de har købt deres bolig. Men generelt er de økonomiske virkninger af regeringens pinsepakke ikke særligt dramatiske for husejerne. Det viser nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Generelt er politikere og økonomer ret uenige om pinsepakkens velsignelser. Traditionelt er det højrefløjen i dansk politik, som bekymrer sig om husejernes økonomi. Men i forbindelse med regeringens aktuelle forslag om økonomisk indgreb er det ikke bare Venstre og de konservative, der mener, at regeringens forslag om ændret ejendomsbeskatning og reduktion af rentefradraget vil ramme husejerne for hårdt:

Hær af økonomer
SF har foreslået regeringen at aftrappe rentefradraget fra 46,4 til 32,4 pct. over mere end de planlagte fire år. Og Enhedslisten ønsker, at nye boligejere kan indefryse ejendomsværdiskatten som offentlig pant i ejendommen, hvis de har købt hus i det seneste år.
Heroverfor står en mindre hær af økonomer, som grundlæggende finder det samfundsøkonomisk nødvendigt at holde ejendomspriserne i ave. Blandt andre Bent Madsen, økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Skatterabat
Den virkelig smarte eller heldige husejer solgte sit hus for tre uger siden og køber ny bolig om et par måneder.
Denne person nåede både at indkassere den eksplosionsagtige prisudvikling på ejerboliger siden 1993 og får samtidig gavn af det prisfald, som højere ejendomsskatter og reduceret rentefradrag udløser.
For alle andre husejere gælder, at tidspunktet for deres boligkøb er helt afgørende for, hvordan skatteændringerne kommer til at påvirke deres økonomi.
Bent Madsen mener dog ikke, at de privatøkonomiske virkninger af pinsepakken bliver så drastiske, fordi reduktionen af rentefradraget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i ejendomsbeskatningen. Og her er der en skatterabat til nuværende ejere.
Den foreslåede omlægning af lejeværdien til en kommunal ejendomsværdiskat vil godt nok betyde en højere skat på ejerboliger:
*For en ejerbolig med en ejendomsværdi på 1,5 millioner bliver den årlige merudgift 2.580 kroner.
*For en ejerbolig med en ejendomsværdi på 2,5 millioner kroner bliver merudgiften næsten 4.000 kroner.
Men regeringens lovforslag indeholder også skattenedslag for nuværende ejere. Disse nedslag betyder, at beskatningen bliver lavere end den nuværende. Bent Madsen har regnet ud, hvor mange penge det drejer sig om:
*En ejer, hvis bolig har en ejendomsværdi på 1,5 millioner kroner slipper med at betale 10.800 kroner mod før 12.420 kroner.
*En ejer, hvis bolig har en ejendomsværdi på 2,5 millioner kroner slipper med 25.800 mod før 28.060 kroner.
Skattenedslaget, der bortfalder ved ejerskifte, mildner altså virkningerne af omlægningen fra lejeværdi til kommunal ejendomsværdiskat for de nuværende ejere. Og opvejer således til dels reduktionen af rentefradraget.

Etablerede familier
Familier, som er på vej til at købe en ejerbolig for første gang, blive meget lidt berørt af skatteomlægningerne, mener Bent Madsen.
Han forventer, at ejendomspriserne falder med 10-15 procent, på grund af den større ejendomsbeskatning og det mindre rentefradrag:
"Sandsynligvis sætter prisfaldet sig ret hurtigt igennem. Og det vil holde nye ejere nogenlunde "skadesløse" i forhold til skattejusteringerne."
Anderledes ser det ud for etablerede familier.
Venstres økonomiske sekretariat har beregnet, at en familie med et gennemsnitsparcelhus mister 15-20 procent af værdien i deres hus, fordi priserne falder. Men uanset om der er tale om et kapitaltab på ti eller tyve procent er det vanskeligt at finde en økonom - herunder de økonomiske vismænd - som ikke synes, det er godt at huspriserne holdes i ro, påpeger Bent Madsen:
"Man skal sammenholde det med, at ejendomspriserne er steget med mere end 40 procent siden 1993. For de boligejere, som har haft deres nuværende ejendom i et par år, kan det prisfald, som skattereformen bevirker, mere end rummes indenfor den stigning i værdien, som er fundet sted siden de købte boligen."
"Kun helt nye boligejere risikerer at blive låst fast i deres nuværende bolig, fordi de skal 'lægge penge på bordet', hvis de ønsker at sælge nu eller i nærmeste fremtid. Den situation vil de almindelige prisstigninger på boligmarkedet dog eliminere i løbet af få år."

Nye ejere betaler
Venstres økonomiske sekretariat har også beregnet, at reduktionen af rentefradraget, afskaffelsen af standardfradraget for nye husejere og den nye kommunale ejendomsværdiskat alt i alt kommer til at koste en familie med et gennemsnitligt parcelhus 9.000 kroner om året.
Beregningerne fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd giver et noget andet resultat, og viser, at de økonomiske fordele og ulemper afhænger i høj grad af, hvornår boligejerne har købt deres bolig.
Et eksempel: To boligejere tjener begge 400.000 kroner og bor i en bolig, hvis ejendomsværdi er en million kroner.
Den eneste forskel mellem dem er, at den ene har en renteudgift på 60.000 kroner om året (typisk en ung boligejer), mens den anden har en renteindtægt på 10.000 kroner om året (typisk en ældre boligejer).
Forskellen i skattebetalingen før og efter skatteomlægningerne bliver, at den gamle ejer skal betale 6.800 kroner mindre i skat, mens den unge ejer skal betale 1.064 kroner mere.
Det er altså de forholdsvis nye boligejere, der vil blive belastet mest af skattereformen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her