Læsetid: 3 min.

Skrigerne

17. juni 1998

Heldigvis er der færre stille piger og hæmmede drenge end før

De hæmmede drenge og de stille piger var velkendte terminologiske størrelser, når psykologisk orienterede pædagoger drøftede skoleforhold i de første årtier efter 2. Verdenskrig. Jeg husker udmærket begge dele, for der var realiteter bag ordene. Disse drenge og piger udgjorde ikke nogen trussel mod disciplin og undervisning; det gjorde vi andre derimod indimellem. I hvert fald ønskede et par af mine lærere uden tvivl, at mit hæmningsåg havde været tungere at bære, og de prøvede at kompensere for det med lussinger og åndelig grusomhed. Men de fleste kunne nu godt lide, at der ikke kun var tyste zoner i undervisningslokalet.
De stille og hæmmede var gennemgående produkter af den gammeldags opdragelse, ifølge hvilken børn som bekendt skulle ses, ikke høres. Drenge tog ikke skade af et par på skrinet og fik det regelmæssigt, piger blev holdt tæt fastspændt i pligtens mølleværk, og for dem var det særlig vigtigt at holde sig inden for de vedtagne normer. De råbte ikke, de bandede ikke, de sloges ikke, men var henvist til en passivitet, der i konfliktsituationer højst kunne føre til tavse krige.
Mange af de stille piger voksede op i ikke-boglige miljøer, og så sent som i 1970'erne kunne en stor dansk undersøgelse påvise, at piger fra lavere socialgrupper var langt mest sprogligt passive i skolens undervisning. De svarede, når de blev spurgt - hvis de kunne, men udspillet kom aldrig fra dem. Drengene løb med ordet.
Det gør vi stadig i de fleste tilfælde. Kvinder siger, trods alle påstande, mindst i de fleste sammenhænge, de bliver oftere afbrudt, og hvis de bryder normerne, ligger rejekællingekarakteristikken på lur. Det forventes i mange sammenhænge, at kvinder søger kontakt og bekræftelse, medens mændene gør sig gældende og afstriber deres sproglige territorium med erklæringer og historier, der i hvert fald ikke udstiller deres egen ynkværdighed.
Alt dette er generaliseringer, men faktisk er der gjort grundige studier i emnet. Det er vist derimod aldrig undersøgt, om der kan skaffes dokumentation for den påstand, at kvinderne vinder slutspurten. Mange ældre ægtefolk ser ud til at have den stiltiende overenskomst, at det er vor mor, der fortæller historierne og står for kontakt til familie og venner. Gamle mænd bliver tavse.

Men heldigvis er der færre stille piger og hæmmede drenge end før. Den nye generation er mere ekspressionistisk. Mange har fået deres sproglige udvikling i akustisk konkurrence med radio, tv og anden elektronik, de har måttet slås for at kontakte deres forældre i hverdagens sparsomt afmålte samvær, og fritidens møder mellem unge, hjemme som på diskotek, har de senere år været præget af stadig højere decibel-tal. Man skal ikke undre sig over, at mange taler højt.

MANGE VELUDDANNEDE kvinder skriger ligefrem, taler i det mindste konstant i halvfed kursiv. Jeg tror, det er en ubevidst reaktion mod århundreders usynliggørelse og påtvunget offentlig tavshed. De er nu ved at blive indsat i deres rettigheder, og de vil i hvert fald ikke overhøres.
Da medieoplevelser efterhånden er det sidste fælles gods for os, vil jeg konkretisere ved at give et par eksempler hentet dér. Forleden hørte jeg på P1 en samtale med den begavede og sympatiske kvindelige forsker, der skal forestå arbejdet med den store magtudredning i Danmark. Hun skreg sig igennem en samtale på en halv times tid. Den kvindelige interviewer (som altid er god) havde normal talestyrke, men gæsten råbte sine svar og ræsonnementer ud i æteren.
Eller tag TV 2's Line Baun Danielsen, også en kompetent person. Hendes stemme kan, med et Pandurosk udtryk, fræse gamle skibe i stykker, og hendes prægnante kollega Eva Jørgensen i Danmarks Radio har også gjort de stille piger til historie. Eller tænk på socialministeren, hvis foretrukne stemmeføring nærmest blæser samtalepartneren omkuld.
Men alligevel: Velkommen! Det går fremad, læg selv øret til!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu