Læsetid: 6 min.

Slaveriet sætter stadig spor

27. juni 1998

Sorte ledere kan ikke ændre de hvides holdninger. Det kan kun de hvide ledere - men de gider ikke, siger den sorte sydstatsintellektuelle, Lawrence Edward Carter

ATLANTA
Hvad er det, denne Liga vil tilbage til? En tid, som aldrig var!" Domprovst Lawrence Edward Carter taler om Den Sydlige Liga, en ny hvid bevægelse, som ønsker at vende tilbage til sydens kulturelle traditioner og politiske identitet.
Carter er en kendt sort intellektuel i det nye og moderne Sydens hovedstad Atlanta. Udover at lede Martin Luther Kings internationale kapel på landets fornemmeste sorte universitet, Morehouse College, underviser Carter i filosofi og skriver bøger om race-relationerne.
"Det kan selvfølgelig også være, at Ligaen drømmer om at bringe det gamle kønsrollemønster tilbage," tilføjer Carter.
"Der var engang, da hvide sydstatsmænd betragtede deres kvinder som et frynsegode - southern bells - yndefulde kvindfolk på piedestaler indpakket i cellofan, som de skænkede den største gunst, mens de under dække af natten forførte sorte kvinder."
"Det er derfor, man finder en så varieret pigmentering i afro-amerikaneres hud. Ellers ville de alle se ud som jeg - kulsort."

Myten om fortiden
"Denne Liga vil tilbage til Thomas Jefferson, der talte så smukt om frihed og selv ejede slaver. De vil gerne lyde så noble, men for mig er deres idéer skinhellig nostalgi. De drømmer ikke om musik og litteratur, men om den tid, da hvide mandfolk følte sig selvsikre og kunne kontrollere og dominere. Det er en myte."
- Hvorfor tror De, at flere og flere hvide mænd i Syden savner de gamle dage?
"Jamen, det er da ret oplagt. Tænk på den opmærksomhed sorte amerikanere er blevet skænket i de seneste årtier. Martin Luther Kings fødselsdag er en national helligdag. De forsøgte at myrde hans drøm om et samfund frit for racisme, men Kings eftermæle overskygger alt andet. Afro-amerikanere har opnået indflydelse gennem en hel masse bevægelser og organisationer."
"Den hvide mand plejede at have sin hustru, sine børn, sit job, sin uddannelse og sin ejendom til at hævde sig og sige: Jeg er en vigtig person. Men nu bliver alle disse mindretalsgrupper skænket respekt - maskulinitetens symbol."
- Jeg fortalte lederen af Ligaen om de sorte landmænd, der har været udsat for diskrimination. Hans reaktion var interessant. I stedet for at være forarget, sagde han: Jamen lad dem dog opdyrke jorden. Hvordan fortolker De den udtalelse?
"Det lyder, som om der er en dobbelt mening i formuleringen. Man får indtryk af, at han sympatiserer med de sorte landmænd, men det er vel ikke tilfældet, al den stund han vil vende tilbage til fortiden. Han er ikke for lighed. Jeg tror, manden er racist."
- Det er svært at gennemskue, fordi han formulerer sig så sofistikeret...
"Jamen, sådan er det med alle ting. Netop som sorte får fordel af positiv særbehandling, taler man om at afskaffe systemet med det argument, at hvides holdning til os er ændret. Men det er en løgn. Her på Morehouse College havde vi i år en hvid student, som fik afgangseksamen. Det blev omtalt i aviserne, men tro ikke, at hvide studerende vil følge i hans fodspor. Racismen stikker dybt i USA. De hvide vil end ikke bo i samme kvarter som os."

Det hvide angreb på familien
"De bør forstå én ting. Ledere i det sorte samfund vil aldrig være i stand til at ændre hvide amerikaneres holdning. Dét er en opgave, som kun hvide ledere kan udføre, og gæt engang! Ingen af dem rører en finger."
- I Glendora i Mississippi blev jeg chokeret over den totale opløsning af familiestrukturen i et lille sort samfund. Hvordan forklarer De denne situation?
"Jeg tror ikke, der er nogen, som fuldt ud har forstået, hvor negativ en indflydelse slaveriet har haft på sorte amerikanere. Vores lange kamp for lighed og social og kulturel værdighed er gang på gang blevet sat tilbage af den indbyggede racisme i det amerikanske samfund og i det politiske system."
"Kig blot i Websters ordbog eller i biblen. Alt sort defineres som noget negativt. Det sorte får og den sorte løgn. Omvendt for hvidt. Kom til Jesus, hvis blod vil vaske dig så ren som en hvid sten."
- Hvad foregår der i hovederne på folk i Glendora? Hvor er deres vilje til at bryde væk fra håbløsheden?
"Kender De ikke mottoet: Den hvide mand tog jorden og gav os biblen? Man stiller sig tilfreds og forsonende. Slaveri, apartheid og racisme har bidraget til at udvikle en særlig sort mentalitet. Vi optræder altid venligt og forsonligt over for hvide. Vi sorte amerikanere er blevet behandlet utroligt brutalt, men vi giver sjældent luft for vores følelser."
"Redningen har vi fundet i det spirituelle, i biblen. Vi nyder respekt for denne åndelige styrke. Hvide amerikanere ved, at deres mentalitet er langt mere voldelig end vores. Det er ikke et tilfælde, at sorte kristne i Amerika tror på Jesus som en konkret historisk skikkelse, hvis eksempel man bør følge. De hvide kristne tror på ham som en universel figur, hvis identitet er tåget og distanceret. Det giver hvide kristne færre pligter."
"Hvide amerikanere bærer en stor del af ansvaret for den sorte families sammenbrud. Siden slaveriet har den hvide mand angrebet vores familie frontalt. Én af de mest demoraliserende ting, som kan ske i den sorte mands psyke, er at se en sort kvinde ægte en hvid mand."
- Ja, for hvordan skal de klare den, når selv kvinderne forlader dem...
"Netop. Det er, som om de hvide nu også har stjålet kvinderne ud over alle de andre ting. Den hvide mand har stjålet din penis..."

Coca Cola blev skabt af en sort!
- Rent følelsesmæssigt var oplevelsen i Glendora kompleks. På den ene side kom jeg til at holde af disse mennesker og beundre dem for deres åbenhed, selv om de talte nedværdigende om hinanden. På den anden side følte jeg mig utilpas...
"Som en hvid mand..."
- Nej, det var ikke noget problem. Snarere, at de forventede, at jeg kunne gøre noget for dem, fordi jeg er hvid.
"Men er det ikke gået op for Dem, at jeg giver Dem bøger og materiale og lader mig interviewe af en hvid journalist af nøjagtig den samme årsag som folk i Glendora! Tror De, at disse mennesker nogensinde vil kunne komme ud af sumpen uden hjælp fra hvide som Dem?"
- Enig, men en hvid journalist fra et lille land i Europa kan vel næppe gøre nogen forskel? Jeg har ikke nogen magt.
"Sikke noget pjat. Selvfølgelig har De indflydelse."
- Da jeg kørte ud af byen i min luftafkølede bil, havde jeg det værre end jeg kan huske efter at have set slum i Haiti, Nicaragua, Honduras og Nigeria. Jeg spurgte mig selv - hvad kan jeg gøre for at hjælpe. At skrive er ikke nok.
"Nej, og desværre er hvide ikke villige til at hjælpe."
- Som hvid følte jeg mig også utilpas over, at sorte i Glendora nærmest så op til mig. Det mindede mig om at blive kaldt master i Nigeria.
"De er tilsyneladende ikke i stand til at forstå, hvor enormt påvirket sorte mennekser er af hvide. Tænk at stå med fødderne plantet på jorden og se alle de skinnende flyvemaskiner krydse himmelhvælvet. At se kabel-tv eller arbejde på en computer. At lande på månen. Alle disse vidunderlige ting har den hvide mand skabt. Til trods for alle de ulykker I har forvoldt i historien, er der også nogle bemærkelsesværdige bedrifter."
"Men glem ikke, at en sort arkitekt tegnede Duke University. Han så aldrig sit bygningsværk, fordi 'negre' ikke havde adgang til universitetet dengang. En sort mand opfandt trafiklyset og lavede byplanen for Chicago. Se, det ved ingen. Det anerkendes ikke. De vidste vel heller ikke, at en afrikansk kvinde lavede opskriften til en drik, som nu kaldes coca-cola. Ikke sandt!"

*Dette er de to sidste artikler i en serie om livet i USA's sydstater 30 år efter mordet på Martin Luther King. De foregående blev bragt 20., 23., 24., 25. og 26. juni.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu