Så synd det dog er for Danmarks rigeste pensionist, den 85-årige Mærsk Mc-Kinney Møller. Nu har han i en menneskealder - og før ham, hans kære fader - betalt milliarder af klingende danske kroner i skat til opbygningen af den danske velfærdsstat. Han har fra sit hovedkvarter på Esplanaden ved højtidlige lejligheder talt så varmt om sin kærlighed til Danmark som nation, og han har endog skænket det danske folk den vidt berømmede Amaliehave og lagt den elskværdigt for Hendes Majestæt Dronning Margrethe den Andens fødder. Og Faderen (A.P.) og Sønnen (Mærsk) har igennem mange års hårdt arbejde skabt et globalt orienteret dansk virksomhedsimperium med en årsomsætning på omkring 85-90 milliarder kroner og tilmed 50.000 solide arbejdspladser for flittige og fremad-stræbende danske mænd og kvinder.
Hvem vil tillade sig at fornærme en i mange henseender agtværdig dansker, der oven i købet er pensionist? Og alligevel kommer så skatteminister Stavad rendende med Pinsepakken, der forringer A.P. Møllers afskrivningsmuligheder og samtidig fastfryser selskabsskatten for koncernens olie-og gasudvinding i Nordsøen på de nuværende 34 procent - i stedet for at sætte den ned til 26 procent, som for alle andre danske virksomheder. "Det er trist - meget trist - at en dansk Regering vil nedværdige sig til sådant. (...) Jeg finder det rigtigt at gøre opmærksom på, at negativ særbehandling kan og vil ingen leve med i længden," skrev Mærsk Mc-Kinney Møller i et brev til regeringen for en uge siden. Han var mildt sagt rasende.
Kampagnen blev indledt i Børsen, der med de borgerlige partier som villig backinggruppe kritiserede den stygge, diskriminerende og døduartige "særlov". Anders Fogh kaldte sagen alvorlig for "Danmarks omdømme som retsstat" og en advokat truede regeringen med selveste Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Erhvervslivets tungeste drenge kaldte Ole Stavad for en religiøs og farlig mand, tilhørende en uddøende race af socialdemokrater, der har en provinsiel forståelse af den globale økonomi. Så galt fat var det med særloven, at en veluddannet symbolanalytiker fra Handelshøjskolen i Århus antydede, at særloven i betænkelig grad minder om særlovene imod flipperne fra Tvind og de voldelige rockere med de oversavede jagtgevær og bombearsenaler. Det er ikke noget kønt syn, set fra Esplanaden.
Alligevel bliver det kønnnere og kønnere, for hver dag Møllers særkampagne skrider frem. I torsdags kom truslen om at udflage fire containerskibe, som vor nationalt sindede reder har ladet fremstille i Sydkorea og i går mandag nægtede han at underskrive tre nye koncessionsaftaler om olieefterforskning (og de to udenlandske partnere i Dansk Undergrunds Consor-tium, Shell og Texaco, har udvist eksemplarisk solidaritet med Møller).
Flere af landets velanskrevne aviser har deltaget i kampagnen imod særloven "Lex A.P. Møller", og selv Ekstra Bladet - som man ellers ikke læser på Esplanaden - er rykket ud med et forsvar. Bladet, der er kendt for sine manerer, har meget passende taget Kong Fipskæg i skole, denne arrogante finansminister, der har tilladt sig at sige, at der sikkert er andre olieudvindingsselskaber, som gerne vil bore i Nordsøen, selv med regeringens høje selskabsskatteprocent på 34 procent: "Finansministerens manerer i denne sag er efterhånden begyndt at trætte os. (...) Alt for smart, Lykketoft. Danskerne - og det gælder også Mærsk Mc-Kinney Møller - finder sig ikke i stilen. Der skal andre boller på suppen."
Mageløst. Den med manererne. For sandt at sige skal det danske demokrati være så viseligt indrettet, at der er lighed for loven og lige stemmevægt, uanset om man kan titulere sig M.M.M eller om man bare hedder Fru Jensen og læser Ekstra Bladet. Og det er godt nok, hvis det ikke misbruges.
Tåbelighederne må der være en grænse for - selv i Danmark. Og derfor kære læser, tillad Deres lederskribent et øjebliks alvor. For sagen er, at det er absurd - som nogle "eksperter" - at påstå, at regeringen ligefrem bryder menneskerettighederne ved at pålægge et bestemt erhverv en højere selskabsskat. Så længe alle selskaber har frihed til at byde ind på den danske olieudvinding - formedelst 34 procent i selskabsskat - så er sammenligningen med Tvind- og rockersærlovene tågesnak.
De demokratisk valgte politikere på Christiansborg falder forhåbentlig ikke på knæ for A.P. Møller koncernens kampagne. Kulbrinteafgiften har i løbet af de sidste 16 år kun givet latterlige 800 millioner kroner i statskassen, og der er ingen grund til at få ondt af en koncern med en årlig profit før skat i størrelsesordenen 4-7 milliarder kroner. Godt nok har SF fået kolde fødder og kalder regeringens samlede erhvervsskattepakke for "kluntet", men SF's forsøg på at forsvare de små virksomheder (med afskrivning på investeringer i ny teknologi) fører forhåbentlig ikke til, at olieselskaberne slipper billigere.
Man kan næppe nå at reformere kulbrinteafgiften, som SF foreslår, så derfor bør man i stedet fjerne nogle af de andre særlove, som A.P. Møller nyder godt af. Lad endelig den ligestillingsorienterede koncern betale den CO2-afgift, som den er blevet friholdt for i Nordsøen. Det burde kunne fylde mindst 200 millioner kroner i statskassens hul. Og fjern samtidig den særlov, der har givet A.P.Møller lov til at udsende så tilknappede halvårsregnskaber, at ingen udenfor Esplanaden har kunnet få ordentlig indsigt i imperiets økonomi. Så vil den stakkels A.P. Møller endelig kunne føle sig lidt mere ligestillet. bjm
