Det kgl. Teaters sommer-event med Der var Engang midt ude i Dyrehaven - kun et par dale fra Susanna Lana og Vin og Ølgod
TEATER
"Stykket har sine mange svagheder," indrømmede Holger Drachmann kort efter 1887-premieren på hans eventyrkomedie Der var Engang.
Man kunne placere sig i det sure hjørne og hævde, at stykket - bortset fra Midsommervisen - ikke har ret meget andet end svagheder: Det er bestemt for langt, for klodset, forældet, for inkonsekvent i både handling og persontegning. Der er stort set ikke dét, der ikke er i vejen med dette skrummel.
Men man kan også - når nu Det kgl. har valgt at lave friluftsteater midt ude i Dyrehaven - vælge at se bort fra kunsten og dramatikken og betragte forestillingen som en event, et sommer-udflugtsmål.
Nogle dale herfra synger den ægte og originale Susanna Lana på Vin & Ølgod, og her for foden af den vidunderlige kælkebakke er der kongelig kitsch med toiletvogne og salg af t-shirts og kaffe og (skal det være kongeligt!) kransekage. Man kan sagtens rumme begge oplevelser og mere til på samme aften.
Skulle man anlægge en ideologikritisk betragtning består Det kgl.'s sommerunderholdning af et farverigt show om at opsætsige og selvstændige kvinder skal tæmmes med fars kølle og lære sig ydmyghed og underkastelse, før man bør gifte sig med dem.
Ugebladsbriller
Men man kan også tage sine ugeblads- og Hollywood-briller på og glæde sig over denne store satsning på en hyldest til den romantiske kærlighed. Og til fantasien og eventyret.
Det kgl. er kommet forholdsvis sent med på den bølge af historiske egnsspil, som de sidste 10-15 år har vokset sig stor og stærk over hele landet. Mange af spillene har imponeret - ikke på grund af tekster eller skuespillerpræstationer, mere på grund netop af eventyret: mange medvirkende, store optrin, naturskønne aftenomgivelser.
Der var Engang er egnsspillet over alle egnsspil. Det kgl. har råd til at placere Henning Jensen, Henrik Koefoed og Helle Hertz i biroller, der er så små at man knap nok opdager, hvem der spiller dem. Det kan trække dansere fra balletten ind til en enkelt entre eller stable en sanger fra operaen op på én af de heste, som har været fast ingrediens i de fleste af de egnsspil, jeg har set.
Og ingen amatørteater-forening har endnu kunnet byde på en Henning Moritzen som snotforvirret kongefar, en Annika Johannessen som overjordisk og kropumulig prinsesse eller en Peter Gilsfort som snedig, munter, drilsk, viril arving til det hele.
Scenografien er både enkel og storladen. Naturen kan man ikke konkurrere med, så det har man næsten undladt. Under en slank, flad bræddetribune sidder Lyngby-Taarbæk Harmoniorkester. Længere oppe ad bakken er der buske og små klynger af træer, og skuespillerne og de skiftende folkemasser gør deres entre fra denne bakke. Til venstre for scenen står et århundredgammelt knudret eventyrtræ
Første akt foregår i drømmelandet Illyrien - nogle 10 meter høje guldkloder trilles ind på nogle skinner bag bræddescenen. Og det er så dét. Anden akt foregår i det kolde og frysende antarktiske Danmark - med en stor ler- og lynghytte på scenen. Og ikke ret meget andet. Bortset fra hundreder af rekvisitter, som hurtigt kan komme ind og ud, når man ind imellem har 200 statister på scenen.
Første akt er rent overskud - et optog af skotter med sækkepiber, en jodlende tyrolertrup, en vidunderlig strygertrio som vist skal forestille at være sigøjnere. I anden akt får de ca. 15 heste lov til at pruste, trave, prutte, galoppere frem og tilbage mellem publikum og scene. Det er skønt også at få brug for lugtesansen, når man går i teatret.
Hatten af for Jan Maagaard, der har fået et næsten uflyttelig teksthelvede til så nogenlunde at bevæge sig (men hvorfor har han dog ikke forkortet noget mere), og hatten af for Lars Juhls enkle men virkningsfulde scenografiske løsninger, der end ikke forsøger at stjæle noget fra naturen.
Som kultur-event og udflugtsmål - en stor og flot oplevelse. Kongelig. Men ikke som teater.
*Der var Engang. Skuespil af Holger Drachmann. Musik: P.E.Lange-Müller. Instr.: Jan Maagaard. Scen.: Lars Juhl. Ulvedalene. t.o.m. 28.6.
*Holger Drachmann: Der var Engang - i Ulvedalene. Skuespilteksten med bidrag af bl.a. Niels Birger Wamberg. 160 s., kr. 60. Greens Forlag
