Læsetid: 4 min.

Torden i nord

9. juni 1998

Der er forvarsler om, at ikke bare Færøerne, men også Grønland kigger efter fremtidsmuligheder uden for rigsfællesskabet

Det rumler i det danske rigsfællesskab. Nyrup-regeringens ufølsomme håndtering af den færøske banksag synes at have igangsat en kædereaktion i retning af øernes øgede frigørelse fra Danmark - et forløb, som næppe vil kunne bringes til ophør, selv om det nu skulle lykkes regeringen at finde frem til en for færingerne acceptabel erstatning fra et konsortium af den danske stat og Den Danske Bank.
Også på Grønland er der folkelig bevægelse bort fra rigsmyndighederne i København.
"Naturligvis drømmer vort land om en dag at blive det frie land i Nordatlantens isfyldte hav. Selvstændighed er et klart mål for os," siger formanden for Grønlands landsstyre, Jonathan Motzfeldt, til Berlingske Tidende søndag. Samtidig tegner en række interviews i avisen billedet af en ung grønlandsk generation, der i stigende grad spørger sig selv, hvad tilknytningen til Danmark egentlig skal gøre godt for.
Den 23-årige Aviâja Lynge, der er uddannet som akademiøkonom på Bornholm og netop vendt tilbage til Nuuk som konferenceleder i byens kulturhus, beskriver tre grønlandske generationers erfaringer med danskerne:
"Vores bedsteforældre oplevede de danske koloniherrer, der kom og boede i fine træhuse, mens de selv boede i tørvehytter. Vores forældre oplevede, hvordan danskerne lukkede bygderne efter den foragtede G-60-plan. Og min generation fik som børn en oplevelse af, at Danmark var resten af verden. Men nu er vi gamle nok til at vide, at Danmark blot er en lille brik med et sprog, vi ikke kan bruge til ret meget. Engelsk ville være langt bedre.
I virkeligheden har vi nok mere til fælles med mange andre nationaliteter end danskerne," siger hun til avisen.

I en netop udkommen bog Valg og politik i Grønland med fokus på bæredygtighed opridser lektor ved Handelshøjskolen i København, Lise Lyck, baggrunden for den nyvundne grønlandske følelse af at kunne selv.
Siden indførelsen af hjemmestyret for Grønland i 1979 har der været en meget stor grad af politisk stabilitet på 2.175.600 kvadratkilometer store ø.
Der har kun været holdt seks valg til Landstinget, det grønlandske hjemmestyreparlament. Otte folketingsvalg blev udskrevet i Danmark i samme periode.
Den grønlandske hjemmestyreregering - Landsstyret - har siden 1979 kun haft to formænd og begge fra samme Siumutparti: Jonathan Motzfeldt fra 1979-91 og igen fra 1997 og Lars Emil Johansen 1991-97.
Når Siumut har kunnet holde sig så fast til magten, skønt det kun de første fire år havde absolut flertal i Landstinget, skyldes det, at partiet har manøvreret sig til koalitioner, mest med Inuit Ataqatigiit, men også Atassut.

Mønsteret mellem de tre partier ser sådan ud: Siumut betyder 'fremad' på grønlandsk. Partiet opstod som en lokalstyrebevægelse i 1971. I sit udspring havde det en vis lighed med det danske SF. Det var da også SF, Siumut havde et valgteknisk samarbejde med i det danske folketing frem til 1984. Herefter skiftede Siumut til Socialdemokratiet, med hvilket det som regeringsbærende, bredt lidt-til-venstre-for-midten parti nu har betydelige fællestræk.
Atassut, der er stiftet i 1977, havde oprindeligt det valgtekniske samarbejde med Socialdemokratiet i det danske folketing. Efter Siumut overtog forbindelsen, knyttede Atasut sig til partiet Venstre. Atasut betyder 'samhørighed', og partiet står for nære bånd til Danmark og EU. En del af dets vælgere er "tilkaldte" - det vil sige danskere, der arbejder i Grønland. Ved landstingsvalgene i 1983 og l987 var det Grønlands relativt største parti, men er siden gledet tilbage.
Inuit Ataqatigiit (IA) blev stiftet som parti i 1978. Navnet betyder 'inuit fællesskab', og partiet lægger vægt på nært samarbejde mellem de oprindelige arktiske folk. IA må opfattes som betydeligt til venstre og har et uformelt samarbejde med SF, Enhedslisten og venstreorienterede partier i andre lande. Partiet har stedse været det tredjestørste, men dets tilslutning har været støt stigende ved landstingsvalgene. I 1979 havde det 813 stemmer; i 1995 5.431. Ved 95-valget fik Siumut 10.428 og Atassut 8.024.
For de 18 grønlandske kommuner gælder, at den politiske stabilitet har været mindre end i Landstinget. Siumut er dog forholdsvis dominerene, især i de større byer og i Sydgrønland. Atassut har traditionelt haft sin styrke i Midtgrønland og i Diskobugtområdet, men dets stilling er vigende, mens det fremgangsrige IA nu har flertallet i to kommuner.

Overførslen af opgaver fra København til det grønlandske hjemmestyre er forløbet hurtigere end oprindeligt forventet.
Med Lise Lycks ord har de grønlandske hjemmestyrepolitikere "forhandlet sig til øget råderum såvel formelt som uformelt i forhold til, hvad hjemmestyreloven indeholder. Det gælder spørgsmål om flag, pengepolitisk indflydelse via aktieselskaberne, udenrigspolitik - især relationerne til Canada og USA samt til oprindelige folk mange steder
i verden".
Pengene er øens akilleshæl. Bloktilskudene fra Danmark udgør 2,5 milliarder kroner - 61 procent af hjemmestyrets løbende indtægter. Hertil kommer den hjælp i størrelsesordenen en halv milliard, som Danmark yder ved fiskeriinspektion og varetagelse af administrative opgaver i rigsfællesskabet.
Men de penge er givet godt ud. Lise Lyck henviser til en undersøgelse, hun foretog i 1986. Den slog fast, at hvis alle forhold
inddrages - herunder beskæftigelse, eksport og Danmarks mindre NATO-bidrag som følge af indkomstoverførslerne til Grønland - er Hjemmestyret "en god forretning (besparelse) for Danmark."
I slutningen af 1980'erne var Grønland som andre regioner i Nordatlanten igennem en øko-
nomisk nedtur. Siden har hjemmestyrets finanser været i bedring. De mange aktieselskaber, som hjemmestyret deltager i, figurerer imidlertid kun med nettotal i de offentlige regnskaber. Derfor må Lise Lyck beklagende notere: "En total, dækkende belysning af økonomien i Grønland er umulig."
En endelig frigørelse fra Danmark forudsætter et selvstændigt grønlandsk økonomisk grundlag.
Herom siger landsstyreformand Motzfeldt:
"Og da sætter vi vores håb til olien og mineralerne."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu