Læsetid: 3 min.

Den ulogiske lykke

18. juni 1998

Brian Wilson er omsider kommet ud af sit mentale hi, og har begået den bedste Beach Boys-plade, Beach Boys aldrig fik indspillet

NY CD
Historien om Brian Wilson er populærmusikkens oftest citerede anamnese. Manden, der gav verden "Good Vibrations" og "Fun Fun Fun" lukkede sig tidligt inde i et helt privat rum, som dyrt betalte og ofte meget entreprenante psykiatere gennem årene forsøgte at finde nøglen til.
Medens hans gruppe, The Beach Boys, på et indbringende non-stop nostalgitrip fremførte hans gyldne sange om en evig sorgløs sommer, hvor pigerne bliver ved med at være jomfruer, og hvor flirt, solcreme og coca cola erstatter det daglige brød, blev Brian Wilson mere og mere forpint og sjæleligt forkrampet i forsøget på at undgå det uundgåelige - at blive voksen.
Siden midten af 80'erne er han, om og om igen, blevet raskmeldt. Nu sker det igen. Og efter alt at dømme gebærder han sig nu næsten som de fleste af os, hvis det da er et sundhedstegn.

Intet selvopgør
Han har fået ny kone, nye små børn, de gamle har tilgivet ham det meste, og en ny plade skal udgøre det definitive udskrivningskort til resten af verden.
Hvis man forventer, at den netop udsendte cd Imagination er et selvopgør eller en diagnose, kender man dog ikke Brian Wilson.
Pladen afrundes ellers med sangen "Happy Days", der indledes med en forvreden variation over temaet til "Wouldn't It Be Nice". Og handler så om Brian Wilsons mørke dage, regnvejret i hans hjerte og hans følelsesmæssige redning - for nu at citere sangen, som slutter med en Sousa-saftig hyldest til de gode dage nu.
På en sær bagvendt måde lyder sangen imidlertid nærmest som et lille barns demonstrative trodshandling: "Selvfølgelig har jeg det godt, når jeg siger det."

Fuldblods pop
Det er hans fjerde plade, siden han første gang kom ud af sit mentale hi. Brian Wilson fra 1988 med hittet "Love And Mercy" var klangligt grandios, produceren Don Was' 1985-genfortolkninger af Wilsons gamle hits charmerende ufærdige, og Orange Crate Art, Wilsons 1985-samarbejde med Van Dyke Parks raffineret, excentrisk og verdensfjernt.
Imagination er anderledes. Det er en fuldblods popplade. Den bedste Beach Boys-plade, Beach Boys aldrig fik lavet.
Musikken er mere organisk og ikke laboratoriepræget, som studienørden Brian Wilson ellers har haft for vane. Levende musikere er indforskrevet og spiller som om, de ikke bare bliver betalt for det.
Wilson nøjes for det meste med at skrive sangene og synge dem. Med en stemme, der gør denne lytter svimmel, ør af ulogisk lykke og nyforelsket. Det må være kvintessensen af pop. Krystallinsk og kød & blod-stoflig i en og samme frasering. Det er alt sammen hamrende romantisk, og Brian er stadig 16 år, men han lyder, som om han godt ved, at dåbsattesten meget snart siger 56.

Formens udfordrer
Brian Wilson er singlepladeformens mester: Måske er det hele en drøm, men lad os nyde det, de tre-fire minutter den velskabte utopi varer. Men han er samtidig formens udfordrer.
Imagination vrimler med arrangementsmæssige finurligheder af den slags, der gør det klart, hvorfor The Beatles i sin tid betragtede ham, og ikke The Rolling Stones, som deres egentlige konkurrent.
Piccolotrumpeter, rocktrommer, der lyder, som om 80'erne ikke er forbi, vestkystsprøde akustiske guitarer og kontrolleret svulstige celloer og violiner, sat sammen af en arrangør, der arbejder med en større sværhedsgrad end de fleste, men aldrig behøver prale med det.
Sådan lyder sommeren. Lad den vare evigt. Og helst i hovedtelefoner.
"I just wasn't made for these times," sang Brian Wilson engang. Han har ret. Heldigvis. Uden den utilpassethed havde vi ikke fået denne gnidningsfrie og så alligevel mærkeligt inderlige og omkostningsfyldte musik.
Bag de klanglige popgevandter anes en grundtone af uendelig tristhed, overlevelsesvilje og optimisme, selvmedlidenhed og selvforelskelse, der gør Imagination til en plade, der om ikke befæster Wilsons erklærede genialitet, så dog forklarer den. En popplade, der gør en forskel. Hvor mange kan man sige det om?

*Brian Wilson: Imagination. Producere: Brian Wilson & Joe Thomas. Giant/BMG. Udkommer i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu