Læsetid: 5 min.

Den unge mand er brandmand

10. juni 1998

Jeg troede, at der var mere mondænt på Cote d'Azur, men åbenbart ikke i Saint-Cyr sur Mer og den tilgrænsende lille badeflække Les Lecques

Før VM
SAINT CYR - Den pensionerede franske overkontrollør kiggede på VM-pressekortet, der stort og tungt som et bræt hænger om min hals, og hans indfaldne ansigt om de kunstige tænder bredte sig ud i et smil: "Åh, De er er brandmand," nikkede han, og det var første gang, vi talte sammen i de to dage, vi har boet dør om dør på Hotel Le Petit Nice i Saint-Cyr sur Mer.
Han stak ansigtet helt hen til kortet og fortsatte, inden jeg havde fattet, hvad han sagde: "Synger de selv, eller er de her bare for at høre på?"
Stadig uden at vide, hvad han talte om, fik jeg fortalt, at jeg var her for at se fodbold.
"Ja, ja, der skal jo også være tid til at slappe lidt af mellem koncerterne," svarede han og vendte sig om mod sin kone. En meget, meget lille og meget tyk kone i blå, blomstret sommerkjole. Hun havde set tvært på mig, da jeg havde slæbt bagagen ind på mit værelse, da jeg kom, som om hun var overbevist om, at jeg ville skrue alt for højt op for fjernsynet eller larme med plastickruset til min pulverkaffe.
"Den unge mand er brandmand og synger, men han taler ikke fransk," sagde han til konen, som nu sendte et halvt tilgivende, halvt medlidende smil op til mig.
"Jeg er overkontrøllør," sagde han. "Pensioneret. Min kone og jeg er kommet her gennem mange år og det er et dejligt sted. Men De skal måske også ned til middagen nu?"

Omkring pølen
Pensionærerne på Le Petit Nice spiser i den lange havestue med to rækker hviddugede borde, og man kan kigge ud på plæner, palmer, blomster og hvide plasticstole og borde omkring den lille svømmepøl, som ligger uden en krusning på den turkisgrønne overflade. Bassinet bliver renset hver morgen for druknede insekter, men det er også de eneste, der benytter det, mens pensionærerne sidder i skyggen rundt om.
Middagen bliver serveret præcis klokken 19.30, men et kvarter inden sidder de fleste af pensionærerne på deres vante pladser og triller små kugler af brødet på de fremsatte kurvebakker eller drejer prøvende den vinflaske med deres værelsesnummer på etiketten, som de ikke har fået drukket op ved frokosten eller aftenen forinden.
Jeg har fået anvist bordet lige inden for døren, og skråt over for mig sidder den pensionerede overkontrollør - det mener jeg i hvert fald, han sagde - og hans lille storblomstrede kone. Under hele middagen smiler de hen til mig, hvilket overkontrolløren kun kan gøre ved at vende sig halvt om, og hver gang siger han et eller andet til sin kone, som så nikker og smiler igen.
Da jeg lidt senere på aftenen har skiftet til badetøj og vil hoppe i svømmebassinet bliver alle kaffekopper i havestuen og udenfor i skumringen sat i de hvide borde samtidig og hundrede par pensionærøjne følger synkront hver af mine bevægelser ned i det grønne vand.
Jeg troede, at der var mere mondænt på Cote d'Azur, men åbenbart ikke i Saint-Cyr sur Mer og den tilgrænsende lille badeflække Les Lecques. Langs strandpromenaden ligger pizzabod ved pizzabod, men det er svært at forestille sig pensionærerne i de gammeldags gule hoteller på den anden siden af strandvejen sætte gummerne i en sej fransk pizzabund med skinke.

Stilhed før stormen
Oppe på Grand Hotel, der som byens største pranger på bakken lige bag mit, bor alle de andre danske journalister, der er rejst herned med Brian Laudrups rejsebureau Rejsegalleriet. Her er både svømmebassinet og regningerne større, og der er tennisbane, og her er det faste klientel engelske pensionister. De klæder om i lidt pænere tøj til middagen, nogle af dem drikker en cognac til kaffen, og de kigger allesammen op, da Horsens Folkeblads omfangsrige reporter Tommy Poulsen stolprer gennem loungen i kropsnær t-shirt med reklamer og stramme blanke blå shorts. At et VM i fodbold er overhængende mærkes ikke på hverken Grand Hotel eller Le Petit Nice.
De store franske dagblade gav først i mandags stor spalteplads til denne verdens største organisatoriske begivenhed nogensinde, men da var det karakteristisk nok valget af ny præsident for FIFA, der blev endevendt. Frankrig har tradition for at gå meget op i den organisatoriske side af idræt. Baron Coubertin opfandt De Olympiske Lege. Henri Desgranges opfandt det lange etapeløb på cykel. Jules Rimet fandt på, at der skulle spilles verdensmesterskab i fodbold - og fik den pokal de spiller om opkaldt efter sig - og det var også en franskmand, Robert Guérin, der i 1905 grundlagde det internationale fodboldforbund FIFA.
Det er organisationen af VM, der er blevet skrevet og talt om i de franske medier frem til i dag, og ikke så meget spillet. Og den franske fodboldinteresserede befolkning har tilsyneladende vendt det døve øre til. "Vi gider ikke interessere os så meget for det, før de begynder at spille," som det blev sagt på en bar i Les Lecques, hvor hotellernes pensionærer ikke kommer. "Men når de kommer i gang, så skal entusiasmen nok vise sig."
Stemningen i ventetiden er også præget af, at franskmændene ikke har den allerstørste fidus til deres eget hold. Det har som vært ikke været igennem kvalifikationsturnering, og i forberedelseskampene har resultaterne været magre. En sejr på 1-0 over Spanien tændte lys i januar, men siden er det blevet til uafgjort mod Norge (3-3), Sverige (0-0) og Marokko (2-2), nederlag til Rusland (0-1) og en smal sejr (1-0) over Belgien. I den allersidste testkamp mod Finland hev franskmændene med besvær en 1-0 sejr hjem fra Helsinki, og det har gennem hele forberedelsen være holdets mangel på en afslutter, der har været mest omtalt, kritiseret eller blot tiet i hjel. Så Frankrig og Danmark er i samme situation med hensyn til dårlige testresultater, mens de to andre hold i puljen, Saudi-Arabien og Sydafrika kan komme til Frankrig med outsidernes frejdighed.
Men til trøst for både danskere og franskmænd har den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport gisnet om vejen til de semifinaler, der - i følge avisen - må være de store fodboldnationers mindste mål. I den gisning vinder Frankrig gruppe C foran Danmark, og dermed går begge til ottendedelsfinaler - hvor gazzettaen lader os tørne ind i Spanien endnu engang. Og endnu engang med tab til følge. La Gazzetta dello Sport spår semifinalerne således: Brasilien-Jugoslavien og Italien-Argentina - men det er en anden historie.
Den pensionerede overkontrollør trak mig i ærmet og ledte mig hen til en plakat ophængt i receptionen på Hotel Le Petit Nice. Sangfestival for kor, annoncerede den med. I en by, der måtte befinde sig et sted i nærheden. Der stod ikke noget om, at det skulle være for brandmandskor.
Jeg viste ham fodbolden på mit pressekort og forklarede mig. Han kiggede fra kortet og hen på plakaten.
"Den unge mand er ikke brandmand," sagde han til sin kone. "Og han taler ikke fransk."
Hun smilede og nikkede.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her