Læsetid: 4 min.

De uskyldiges røst

20. juni 1998

Miklos Molnar og Morten Wieghorst straffes med henholdsvis to og en spilledags karantæne for deres udvisning mod Sydafrika - men synderne angrer ikke

Saint Cyr - Det var Miklos Molnar og Morten Wieghorst, der for engangs skyld var de mest reporterbelejrede spillere, da landsholdet mødte op til træning på det lille kommunale stadion i badebyen Bandol.
Efter at de var blevet udvist fra kampen mod Sydafrika af den colombianske dommer Toro Rendón, var de gået til dopingkontrolrummet under tribunen, hvor de havde fået lov til at følge resten af kampen på tv. Wieghorst havde været rasende og havde brugt de værste ord, han kunne komme i tanker om. Molnar havde været stille og nærmest i chok. Ude af stand til at forstå, hvad der var sket, eller hvad han var blevet vist ud for.
"Det var jo en tackling, jeg tackler ham, og det kan da godt være, at jeg rammer hans fod, men det gør man i fodbold, det er en kontaktsport. "
"Når man går ind i en tackling, så er der jo nogle gange, at den ene bliver liggende, man får jo nogle knubs engang i mellem, men jeg syntes ikke engang, der skulle have været frispark."
"Jeg tror ikke engang han kunne mærke det, for jeg træder jo ikke igennem på ham. Det kan godt være, at jeg rammer ham, da han har sin fod nede på jorden, men jeg trækker så mit ben stille og roligt fri af ham, men hænger så lidt fast, fordi vores ben er filtret ind i hinanden, men det er stille og roligt, for at der ikke skal ske noget, men så tager han sig lige pludselig til skridtet, som om jeg har ramt ham der, men det har jeg ikke. Der filmer han. Jeg har set det flere gange, på video."
"Men det må være det, dommeren er gået efter, han tror, jeg har ramt ham, men det har jeg ikke."

Molnar stadig i chok
Molnar er på den nyklippede kommunale plæne i Bandol stadig i chok, som han siger. Det røde kort har til ham udløst to spilledages karantæne, for very dangerous play, som der står i den afgørelse fra turneringens discplinærkomite, DBU's informationschef Lars Berendt har i hånden. Morten Wieghorst har også udvist meget farligt spil, men slipper på grund af uoplyste formildende omstændigheder med at skulle sidde over en enkelt kamp.
DBU vil ikke kommentere dommerafgørelser, og disciplinærkommiteens afgørelse er inappellabel. Det kan Miklos Molnar ikke forstå, eller også vil han ikke.
"Der må da kunne gøres et eller andet, så det her får en lykkelig udgang, der må da være nogen, man kan klage til, for det kan da ikke være rigtigt, at en dommer bare kan..."
Hvad Molnar mener, en dommer kan eller ikke kan, afbrydes af BT, der vil have et billede af Molnar og Wieghorst sammen, mens de stritter henholdsvis to og en enkelt bodfærdig finger i vejret.
Men hvad dommerne skal og ikke skal, er blevet et problem for dem, efter at FIFA's nyvalgte præsident Joseph Blatter forleden mente, at de hidtil har været for milde i deres kendelser. Dommerne er under pres, deres eget jugement er suspenderet, og de danske spillere kunne simpelthen mærke, at der blev dømt forskelligt i deres første og anden kamp. Uanset den colombianske dommers fejlskøn. At der var tale om det, kan bekræftes ved læsning i den franske sportspresse, så det er ikke blot et spørgsmål om, at nogen af os har fået rød-hvid fedtfarve i øjnene. Og disciplinærkomiteen kan i deres udmåling af straf dårligt desavouere en dommer og hans rapport, uanset hvor mange tv-billeder, der fortæller, at han har kvajet sig.

Indirekte skideballe
To gule kort i en kamp giver udvisning og normalt en spilledags karantæne. En udvisning uden forudgående gult kort giver efter normal praksis to dage. Derfor tager Morten Wieghorst sin kun ene dags karantæne, som udtryk for, at disciplinærkomiteen har givet dommeret en indirekte skideballe og ham selv en smule oprejsning.
"Jeg kunne have forstået det, hvis jeg var gået efter hans ben, men det gjorde jeg ikke. Jeg tackler ham, ikke engang bagfra, men sådan lidt fra siden, men så når han at prikke bolden før mig, og så rammer jeg ham. Han skal da fløjte for frispark, for det er der da helt klart, men chancen for, at jeg når bolden før ham, er da fifty-fifty."
"Han så også helt forbløffet ud, dommeren, da han trak det røde op, og så er det, at jeg prøver at fortælle ham, at han nok har taget fejl, og at det skulle have været gult. Jeg er faktisk overbevist om, at han tog fejl, men så blev han stædig og lavede denne her bevægelse, som om jeg havde savet benene væk under ham."
- Kan man i en fodboldkamp undgå sådanne tacklinger, som du blev vist ud for?
"De kan overhovedet ikke undgås. Man kan straffe tacklinger, som har til formål at skade en modstander, men de berøringer, der kommer, når man forsøger at spille bolden, kan ikke undgås. Og normalt ville jeg have haft dårlig samvittighed ved at blive vist ud blot tre minutter efter at være kommet på banen til aflastning af de holdkammerater der har svedt og slæbt i firs minutter, men det har jeg ikke i dette tilfælde. Jeg ville være den første til at indrømme, hvis jeg var gået efter manden, men det var der jo overhovedet ingen grund til. Det var helt oppe ved midterlinjen - og jeg har hørt, at han selv - det var McCarthy - bagefter udtalte, at jeg jo næsten ikke havde rørt ham."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her