Læsetid: 4 min.

At være eller ikke at være - en heks?

24. juni 1998

Jeg tør vædde på, at det ikke kun er mig, der ønsker en heks til nabo. Kære lille Pia ønsker det også. Og en anden, som kunne bruge en heks, er Thorkild Simonsen

BÅLTALE
Jeg kan sagtens forestille mig, hvordan det er at være heks. Det ville være godt at kunne være ond mod dem, man ikke kan lide, eller gøre noget forfærdeligt, sådan bare for sjov. Det kunne være fristende at mødes om natten, drikke en masse og spise af folks sjæl og snakke med ligesindede. Mellem os sagt får jeg nogen gange en følelse af, at jeg er en heks. Så kommer jeg til mig selv. Nej Amin, siger jeg til mig selv, hvad er det, du siger. Det er politisk ukorrekt. Men på den anden side har jeg aldrig pralet med at være en politisk korrekt person.
Så tænker jeg, at det ikke kun er en fornøjelse at være heks. Lige som i går nat. Jeg lå ved siden af min hustru, der sov trygt. Jeg kunne høre hendes vejrtrækning, der konkurrerede med vinden udenfor, om hvem der kunne overdøve hvem. Og det gik ud over stakkels mig. Jeg kunne ikke sove. Så stod jeg op, gik lidt rundt, spiste mig en lille natmad, sad ved skrivebordet og tænkte over, om det overhovedet kan betale sig at være en heks. Jeg kom til den konklusion at nej, det kan ikke betale sig. Fordi omkostningerne er alt for store. Et øjebliks arrigskab kunne få tragiske konsekvenser. Eller hvis man skulle være positiv, er man flere nætter i træk nødt til at være vågen uden at have lyst til det. Ens eneste ven er en sort kat eller en blind ugle. I stedet for den dejlige natmad får man noget underlig uspiseligt at spise. Og værst af alt risikerer man at blive brændt på et bål.

Forbudt at brænde folk
Godt nok lever vi i en verden med menneskerettigheder, der forbyder, at folk brænder hinanden. Men det kunne jo ske. Der er jo mange regler, der dagligt bliver brudt, uden at der sker nogen noget som helst. Tænk på Integrationsloven for eksempel. Alle er enige om, at loven er på grænsen til at overtræde menneskerettighederne. Men de siger: Lad os nu se. Det kunne jo være, at den ikke var det. Selv de radikale har denne holdning. Nej, det er alt for risikabelt at være heks.
Det er meget bedre at være nabo til en heks. Selvfølgelig skal man i dette tilfælde være gode venner med heksen. Hvilket er meget nemt. Man skal bare ikke angive vedkommende.
Jeg tør vædde på, at det ikke kun er mig, der ønsker en heks til nabo. Jeg kender personligt flere, og jeg forestiller mig endnu flere med dette ønske. Kære, lille Pia er en af dem. Men hun ville, modsat mig, angive den stakkels heks. Hun ville stille sig op på Folketingets talestol og sige, at hun er forarget over, at Danmark huser sådan nogen som den grimme heks, der forhekser de danske unge og ældre, den danske kultur og natur. Hun ville foreslå, at man brændte heksen på et bål - efter den gode gamle danske tradition.
En anden, som muligvis kunne bruge en heks, er Thorkild Simonsen. Ser I, han har nogle gevaldige problemer. Han blev valgt til indenrigsminister med det ene formål at få vedtaget den ovennævnte Integrationslov. Men han har problemer, ikke kun med oppositionen, men også de radikale, en del organisationer, kommuner, embedsmænd, kort sagt alle. Hans problem synes så uløseligt, at det kun kan løses ved magiens hjælp. Selvfølgelig ville det være meget nemmere for ham, hvis han bare kunne skrue tiden ca. 400 år tilbage, udpege de fremmede som hekse og dernæst bebude et stor bål og så en kæmpestor grillfest med tilhørende barbecue. Hans problem ville i så fald være løst. Men så nemt er det ikke.

En hekseleg
Nej, faktisk kan alle bruge en heks. Men hvorfor brænder man dem så. Den opmærksomme læser kunne påpege, at det gør man heller ikke. Man leger - en hekseleg. Men er det muligt, at det var heksene selv, der startede traditionen. Svaret kan være ja. Hekse har vel også selvironi og selvkritik. De kan jo sagtens se, hvis en af de andre har gjort noget dumt. Og ved at brænde en imaginær heks peger de på de fejl, der er begået. En slags straf for de dårlige hekse. Denne straf er så gået ud over nogle uskyldige mennesker. Men hvad betyder nogle få tusinde menneskeliv i løbet af 500 år. Ingenting.
Vi lever sidst i det 20'ende århundrede, og der dræbes tonsvis af mennesker, endnu flere flygter, sulter eller undertrykkes. Uden at det får nogen konsekvenser. Højest nogle nyheder og så en analyse bagefter. Nej, menneskeliv er ikke så værdifulde, som vi tror.
Så det kan måske alligevel godt betale sig at være en heks. Jeg mener man kan vel altid tage sin kost og flygte. Hvad tror I?

Amin M. Alavi er fast kommentator i Information samt flygtning - i Danmark på 14. år - fra Iran. Båltalen blev holdt i aftes på Christianshavn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her