Læsetid: 2 min.

Ved siden af emnet

8. juni 1998

Fysikerne affærdiger gud som en irrationel hypotese. Men er den kærlighed, man kan have til videnskaben - fra Newton og frem til atombomben - overhovedet rationel?

FEEDBACK
Det symposium, der netop er løbet af stablen i UNESCO's regi i Paris med titlen "Niels Bohr og fysikkens udvikling i det 20 århundrede" og undertitlen "et overblik over den moderne fysik og dens perspektiver", kan bedre karakteriseres med et udtryk fra en dansklærer, end med et udtryk fra en fysiklærer: det var ved siden af emnet.
De brændende spørgsmål, som et virkeligt perspektiv på det 20. århundredes fysik og dens forhold til verden kunne have lagt for en dag, blev kun jomfrueligt berørt den allersidste dag i rundbordsdiskussionen.
Dermed er det ikke sagt, at der ikke blev sagt en hel masse, især om specielle emner. Der blev talt om jagten på quark-gluon-plasmaet, om super-symmetrier og højtemperatur superkonduktivitet. Det er rigtigt, at det er disse emner indenfor fysikken, der peger ind i det næste århundrede. Men de blev ikke sat i perspektiv. Hverken til Niels Bohr eller det 20. århundrede.
Og det var måske denne manglende perspektivsætning, som dermed talte sit allertydeligste sprog. I den afsluttende rundbordsamtale, blev bl.a. Gud ekspederet ud på et sidespor. Han er, som bekendt, en overflødig hypotese.

Rationel videnskab?
I det 20. århundrede er 'Verden' blevet skuffet af og angst for videnskaben. Det har der været god grund til, for den har vist sig at være såre menneskelig.
Men er folk af den grund blevet mere irrationelle? Det er jo et vældig godt spørgsmål, om den kærlighed man havde til videnskaben - fra Newton og frem til atombomben - overhovedet var rationel?
Man havde i høj grad sat videnskaben i Guds sted. Ikke mindst fysikken prætenderede at være det sted, hvor det absolutte, endegyldige svar om verdens beskaffenhed skulle komme fra. Som sådan kastede man sin kærlighed på den.
Måske er det et tegn på videnskabens voksende modenhed, at den ikke er så elsket mere: det er (næsten) slut med en guddommelig skråsikkerhed. Mennesker, som har en trang til den slags, er gået et andet sted hen, og det er måske godt det samme.
Gödels teorem, som også er et af århundredets landvindinger, og som ikke er uden betydning for fysikken, siger, at vi ikke kan have både sandhed (fuldstændighed) og rationalitet (viden om denne fuldstændighed) det samme sted. Videnskaben er ikke rationel. Vi vurderer den rationelt. Eller sagt med andre ord: Vi kan heldigvis ikke være i Guds sted.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu