Jobtræning en national opgave,
siger Anders Fogh Rasmussen og sætter spørgsmålstegn ved EU-støtte for en halv mia. kroner ud fra nærhedsprincippet
Venstres formand Anders Fogh Rasmussen vil have Folketinget til at kulegrave EU's nærhedsprincip for at få fastslået, hvor grænsen skal gå mellem EU-opgaver og rent nationale opgaver.
Dermed kan en milliard-stor EU-støtte til danske beskæftigelsesprojekter komme i farezonen. Et af kurserne skal forbedre kvinders mulighed i traditionelle mandejob som for eksempel byggeleder.
"Det forekommer ikke mig at være en naturlig opgave, at EU skal finansiere kurser for kvinder i mandefag. Hvis formålet er så godt, så kunne det tages op på nationalt plan," siger Anders Fogh Rasmussen til Information.
Venstre-formanden stiller sig over for Information stærkt kritisk over for EU-støtte på en halv mia. kroner årligt til jobtræning. Næsten tusind kurser nyder årligt godt af EU-støtten. Selv om Danmark tjener EU-penge til projekterne, er Anders Fogh Rasmussen klar til at vinke farvel til EU-midlerne.
Kompetencekatalog
"Hvis vi af principielle grunde mener, der skal være en grænse et sted, så kan vi ikke give køb på nærhedsprincippet bare fordi der er en national nettogevinst på det," siger Anders Fogh Rasmussen.
På den baggrund vil Venstres formand have Folketinget til at gå nærhedsprincippet efter i sømmene.
"De nationale parlamenter skal drages stærkere ind og anvende de nye muligheder i Amsterdam-traktaten. Vi må have diskuteret, hvor grænsen skal gå mellem EU's og den nationale kompetence," siger Anders Fogh Rasmussen.
Venstre arbejder her med et såkaldt kompetence-katalog, der skal fortælle, hvad der er EU-kompetence. og hvad der er national kompetence. Der er altså grænser for, hvor langt Anders Fogh Rasmussen vil gå for at holde nærhedsprincippet i hævd.
"For et lille land er det tit sådan, at når kompetencen ligger hos EU-Kommissionen, så er det en fordel. EU-Kommissionen er i virkeligheden de små landes beskytter", mener Venstre-formanden.
"Uden EU-kommissionen fik de store lande, og det vil sige de store landes statskasser, bedre mulighed for at løse en opgave end de små lande og deres statskasser. Det er et dilemma, når vi diskuterer nærhedsprincippet. Men en naturlig start er, at det danske folketing tager en drøftelse af, hvor grænsen for nærhedsprincippet skal ligge," siger Anders Fogh Rasmussen.
Støtte til marginaliserede
EU bruger en halv milliard kroner om året på beskæftigelsesprojekter i Danmark. Det fremgår af ny oversigt, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet i samarbejde med EU-Kommissionen.
De mange EU-kroner går først og fremmest til to typer af formål.
"Vi giver penge til arbejdsløse eller marginaliserede på en eller anden måde. Det vil sige folk, der ikke har mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. Den anden gruppe, vi støtter, er folk i beskæftigelse, der er ved at miste deres arbejde på grund af kvalifikationer, der er ved at blive forældede," siger fuldmægtig Susanne Stantorp, Arbejdsmarkedsstyrelsen, til Information.
Ud fra den formålsbeskrivelse ender EU-støtten i projekter over hele landet.
*På Bornholm støtter EU et økologisk landbrugsprojekt for arbejdsløse over 25 år. Projektet står nu i centrum for omlægningen til økologisk landbrug.
Den samlede EU-støtte udgør i 1998 godt fem millioner kroner.
*I Jægersborg Skovdistrikt dropper håndværkere plastikmaling til fordel for gamle typer af maling. Målet er at redde gamle, bevaringsværdige bygninger, der er en del af Raadvad-centerets aktiviteter. EU støtter projektet med 46,4 millioner kroner i 1998.
*I Københavns Kommune støtter EU projekter med omkring 235 millioner kroner i 1998.
Der er tale om projektet "Økologiske igangsættere", der skal hjælpe unge og andre i gang med deres økologiske projekter.
Et andet projekt skal uddanne kvinder til lederjobs i typiske mandefag, som for eksempel styring af byggerier. Et tredje projekt støtter et telehandelshus, hvor blinde kan arbejde med tele-marketing.
Fuldmægtig Susanne Stantorp, Arbejdsmarkedsstyrelsen, understreger, at EU kun dækker en del af de samlede omkostninger. Projekterne kan altså ikke finde sted udelukkende for EU-penge.
EU-støtten udgør mellem 45 og 50 procent af de samlede omkostninger til projektet.
