Læsetid: 7 min.

Efter 20 år begynder vi at forstå hinanden

16. juli 1998

At en dansk arbejdsgiver giver førsteprioritet til en dansker, er ikke racisme - det er normalt, siger somalieren Ali Rabi, der efter snart ni år i Danmark endnu ikke har fået arbejde

Den somaliske lokalradios dramaføljeton handler om kærlighed før og nu.
"For 100 år siden fandtes der ikke skilsmisser i Somalia. Den moderne familie kan ødelægges sådan her," siger Ali Rabi og knipser med fingrene.
Han er en af tre radioaktive somaliere, der producerer somali-lokalradio i Københavnsområdet.
Sammenstød mellem det gamle og det nye, mellem Somalia og Danmark, sættes til debat på somali hver lørdag mellem 13 og 14 på 92,9 megahertz. En af måderne er radioens føljeton.
"I Somalia er det sådan, at ægtefællerne kan have svært ved at klare sig hver for sig, hvis de bliver skilt. Nogle ting får folk til at holde sammen helt automatisk. I Danmark fremmer systemet skilsmisser, fordi begge ægtefæller kan få hjælp fra det offentlige, hvis de går fra hinanden."
Den 32-årige Ali Rabi indrømmer dog, at nogle skilsmisser er nødvendige - også i Somalia. For eksempel hvis ægtefællerne er uansvarlige.

Kunne bruge flere
Da den somaliske lokalradio startede i lokalerne ved Vibenshus Runddel i København i oktober 1997, var de 16 aktivister om at producere den ugentlige times udsendelse. I dag er de tre tilbage. Resten er kommet i gang med kurser, projekter, arbejde eller uddannelse.
"Vi kunne godt bruge nogle flere," siger Ali Rabi. Radioen er indtil videre finansieret via Dansk Flygtningehjælp, men fra januar 1999 skal den stå på egne ben og selv skaffe penge til udsendelserne.
"Jeg tror, vi kan fortsætte efter januar 1999. Vi arbejder frivilligt og bruger ikke så mange penge," siger Ali Rabi.
Det er svært for somaliernes lokalradio at komme igennem til vigtige politikere og myndigheder med interviewønsker. Ali Rabi vil dog gerne benytte denne artikel til at takke Rødovres borgmester Erik Nielsen og kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, fordi de har sagt ja til at lade sig interviewe.
Ali Rabi har en drøm om at arbejde med medier. Hans baggrund er en somalisk studentereksamen, et 18 måneders kursus i administration og en fortid som embedsmand i fiskeriministeriet i Mogadishu tilbage i diktatoren Siad Barres tid i 1980'erne.
Da der udbrød krig i det nordvestlige Somalia - i dag den ikke-anerkendte stat Somaliland - i maj 1988 blev Ali Rabi og andre somaliere fra den del af landet anholdt af Siad Barres soldater.
De blev ikke stillet for en dommer, men blot spærret inde i 40-mandsceller i tre måneder. De fik ingen mad i fængslet. Familien måtte sørge for, at de fik noget at spise.

I Indien kan man få alt
Da Ali Rabi blev løsladt, stod han uden arbejde. Det fik ham til året efter at rejse via Kenya til Indien, fordi det var det nemmeste sted at få visum. Han tilbragte et par uger i indiske storbyer.
"I Indien kan man købe alle mulige ting: for eksempel børn og danske pas," siger Ali Rabi.
Han endte med at købe et tanzaniansk pas for 100 dollar og en flybillet med det statslige, jugoslaviske flyselskab. At der stod København på billetten, var et tilfælde.
"Når du er flygtning, bestemmer du ikke selv. Du flyver bare."
I Kastrup Lufthavn afleverede Ali Rabi sit falske pas og sagde, at han kom fra Somalia og gerne ville have asyl. Det fik han efter blot halvanden måned.
Så kom Dansk Flygtningehjælp ind i hans liv. Flygtningehjælpen skulle stå for den 18 måneder lange integrationsperiode og meddelte, at der var en bolig klar til Ali Rabi. I Varde.
"Varde ville ikke være særlig god for mig. Det er svært at have kontakt med udlandet i en lille by. Danskerne i de små byer er også meget konservative. Jeg siger ikke, at de ikke også er flinke og humanistiske, men de ved ikke noget om udlændinge. De ved ikke, hvor du kommer fra, og måske er de bange."
Flygtningehjælpen fortalte Ali Rabi, at hvis han ikke ville til Varde, måtte han selv finde et sted at bo i København. Det gjorde han så. Han henvendte sig i værelsesformidlingen i Huset i Rådhusstræde og flyttede ind i et lejet værelse i Dybbølsgade på Vesterbro.
"Som dansker kan man måske ikke forstå, hvorfor det kan være vigtigt at bo i en storby. København er en åben og multikulturel by med mange udlændinge. Her er internationale skoler og arabiske skoler. Her er mange arabiske forretninger og muslimske slagtere."

Den nye lov
De flygtninge, der skal integreres efter den integrationslov, som Folketinget vedtog i sidste måned, får ikke chancen for selv at finde en bolig, hvis de ikke vil bo i Varde. Fremover skal flygtninge nemlig blive boende der, hvor de placeres af myndighederne. Ikke i 18, men i 36 måneder - varigheden af den nye, forlængede integrationsperiode.
Ali Rabi har forberedt sig godt til samtalen med Information. Han har skrevet et lille oplæg om regeringens udlændingepakke ned. Han læser op:
"De danske myndigheder har brugt en masse penge på integration. Men det er som en læge, der vil give medicin til en patient uden at have undersøgt patienten. De skulle spørge flygtningene, hvad der er galt - ikke danske 'flygtningeeksperter'."
Ali Rabi forstår udmærket, at det ikke nytter noget at overlade integrationen af flygtninge til de store bykommuner alene.
På den anden side mener han ikke, at der kommer noget godt ud af at tvinge flygtningen til at bo i en bestemt kommune. "Kommunearrest" kalder han den nye ordning, der tvinger flygtningene til at blive tre år i samme kommune.
Og integrationsloven kalder han en "straffelov". Flygtningene bliver straffet for at være flygtninge. Loven er diskriminerende, når flygtninge skal klare sig for mindre end den bistandshjælp, danskere får.
"Integrationsydelsen skal gøre folk aktive med at søge arbejde. Men der er ingen garanti for, at der er noget arbejde at få. Det burde kun være, hvis man sagde nej til arbejde, at man fik mindre i ydelse."
Ali Rabi sammenligner politikernes omgang med flygtninge med børns opførsel, når de finder en fugleunge og leger med den uden fornemmelse for, at deres voldsomme leg koster fuglen livet.

Ekstra Ballade
Den danske debat om indvandrere og flygtninge har Ali Rabi mærket tydeligt.
"Når der har stået en dum artikel i Ekstra Bladet, kan du straks føle folks reaktion."
Avisen, som Ali Rabi plejer at kalde Ekstra Ballade, spiller tilsyneladende en vigtig rolle for danskernes billede af somalierne.
Da Ekstra Bladet i maj 1997 havde fortalt sine læsere om somalieren Ali, der "Får 631.724 kr. i bistand" (som det hed i en overskrift), oplevede Ali Rabi flere gange spørgsmål som "Kender du Ali?" eller "Er du ligesom Ali?"
"Hvis der står nogle mænd på gaden og drikker øl og råber efter mig, kan jeg godt finde på at råbe tilbage: 'Ja, ja, jeg er ligesom Ali'. I andre situationer kan man godt diskutere med danskerne."
I Somalia er det skik, at "gæsterne skal være høflige", som Ali Rabi siger. Han opfatter den negative stemning over for somaliere som noget, der er skabt af medier og politikere.
"Vi venter på den danske befolknings reaktion. Vi er hverken politikernes eller Ekstra Bladets gæster. Vi er alles gæster."
Et af højdepunkterne i den danske anti-somalier-debat var fremskridtsmanden Tom Behnkes udtalelser om, at afviste somaliske asylansøgere skulle smides ud med faldskærm over Afrika. Det forslag har undret Ali Rabi og andre somaliere.
"I vores tradition er det forbudt at sige sådan noget. Hvis man er politiker og har et ansvar, kan man ikke snakke sådan. Som politiker skal man huske på, at man repræsenterer partimedlemmernes og vælgernes værdighed."
Ali Rabi sammenligner Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard med en flodhest, der hele dagen svømmer rundt i en dejlig flod omgivet af grønne planter.
"Hun ved ikke, hvad krig og katastrofe vil sige. Hun mangler erfaring og tror, at hele verden er som Danmark."

Arbejdsløs
Ali Rabi har snart boet ni år i Danmark. Han har deltaget i forskellige kurser og projekter - blandt andet et etårigt radiokursus - men han har aldrig haft regulært arbejde, selv om han har søgt alle mulige job.
"En dansk arbejdsgiver giver førsteprioritet til en dansker. Det er ikke racisme. Det er normalt. En somalisk arbejdsgiver giver også førsteprioritet til en somalier."
25 timer om ugen bruger Ali Rabi i øjeblikket på den somaliske lokalradio. Han ville gerne have et lønnet job i 37 timer og mener ikke, at det ville afskære ham fra at arbejde eksempelvis 20 timer om ugen på radioen.
"Hvis man er arbejdsløs for længe, får man moralske problemer".
Det er, mener Ali Rabi, lettere for somaliere at blive integreret i lande som Storbritannien, Italien og Frankrig, der i kraft af deres fortid som kolonimagter har tradition for somaliere på arbejdsmarkedet.
"I Danmark er de fremmede helt nye. Efter 20 år bliver det meget bedre. Så begynder danskere og indvandrere at forstå hinanden."

*Dette er den fjerde artikel i serien om somaliere i Danmark. De første tre blev bragt 29. juni samt 2. og 13. juli. Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu