Analyse
Læsetid: 5 min.

78-årig skal redde Japan

31. juli 1998

Den tidligere ministerpræsident og politiske overlever Kiichi Miyazawa takkede først nej, men accepterede siden den vanskelige post som finansminister og skal nu redde Japan ud af den økonomiske krise

En desperat situation kræver desperate handlinger.
Eller: I en krisesituation er det klogest at søge tilbage til det gammelkendte, til status quo.
Er det mon det første eller det andet udsagn, der ligger til grund for den seneste udvikling i japansk politik?
Spørgsmålet melder sig efter regeringspartiet Det Liberale Demokratiske Parti, LDP's udnævnelse af den 78-årige Kiichi Miyazawa til den uhyre vigtige post som ny finansminister og dermed økonomisk redningsmand i Keizo Obuchis nye regering, der blev udnævnt i går.
Udnævnelsen af Miyazawa kommer som seneste konsekvens af LDP's valgnederlag den 12. juli med ministerpræsident Ryutaro Hashimotos efterfølgende afgang. I går blev den tidligere udenrigsminister Keizo Obuchi, 61 år, godkendt som ny ministerpræsident efter en del spilfægteri i parlamentets overhus, hvor oppositionen forgæves forsøgte at forhindre udnævnelsen.
Obuchi fremlagde efterfølgende den endelige liste over nye ministre, hvoraf den vigtigste post dog for længst var sevet til offentligheden:
Kiichi Miyazawa, politisk veteran med en lang og ofte skandaleramt karriere bag sig i LDP bliver Japans ny finansminister.
Dermed er et bemærkelsesværdigt politisk comeback på et særdeles kritisk tidspunkt i Japans historie en kendsgerning. Verdens næststørste økonomi befinder sig i øjeblikket i den værste krise siden Anden Verdenskrig med et vaklende finanssystem, økonomisk stagnation, konkurser og en rekordstor arbejdsløshed på 4,1 procent.
Det er en krise, der allerede rammer Japans asiatiske naboer, især i Sydøstasien hårdt, mens resten af verden nu med stigende nervøsitet ser til og håber på en snarlig løsning, så finanskrisen ikke skal brede sig yderligere. Det vil sige til resten af verden.

Den opgave ligger nu i hænderne på Miyazawa, der fylder 79 i oktober.
"Ingen anden end Miyazawa kan gøre det," lød begrundelsen fra regeringsleder Obuchi, efter at han angiveligt havde lagt et stort pres på Miyazawa for at få ham til at sige ja til jobbet.
Obuchi er indtil nu blevet kritiseret for sin manglende økonomiske erfaring og at han i høj grad havde brug for en profil til sin nye regering. Men Miyazawa sagde først nej med den begrundelse, at han var blevet for gammel.
"Jeg har sagt gentagne gange, at jeg ikke burde påtage mig dette embede, og at jeg kunne foretage fejlskøn på grund af min alder," sagde Miyazawa indtil onsdag, hvorpå han alligevel gav efter for presset.
"Jeg vil gøre mit bedste for at sikre en økonomisk genrejsning," lød det senere på dagen, da han havde sagt ja til opgaven.
Miyazawas alder og hans modvilje mod at blive finansminister er i det seneste døgn blevet endevendt både i japansk og international presse.
Det japanske dagblad Nihon Keizai Shimbun skrev onsdag, at løsningen på problemet med alderen kan blive, at en vicefinansminister måske vil tage til møder i de syv førende industrilandes gruppe, G7, på vegne af den aldrende Miyazawa, der alligevel vil få rigeligt at se til med langvarige møder i parlamentet og mange andre udlandsrejser.
Mens reaktionerne på de internationale finansmarkeder i går var forsigtige og tøvende, meldte enkelte finansfolk klart ud:
"Well, nu får vi en 78-årig fyr, som siger, at han egentlig ikke ønsker jobbet, så det er lidt svært at blive begejstret over det her," sagde økonomen Brian Rose til nyhedsbureauet Reuter.
"Det er rigtigt, at han har erfaring, taler engelsk og ved noget om økonomi, men hans udnævnelse signalerer en tilbagevenden til status quo og ikke dramatiske skridt for at redde økonomien," tilføjer han.

Andre peger på fordelene ved udnævnelsen af Miyazawa, fordi han fortsat er en magtfuld politiker inden for LDP, som de sidste tre årtier har været altdominerende i japansk politik. Miyazawa er således leder af partiets tredjestørste fraktion.
Men også hans gode forbindelser til udlandet fremhæves. Især forholdet til USA, hvor mange husker billedet af Miyazawa, der i 1992 som daværende ministerpræsident hjalp og støttede den daværende amerikanske præsident George Bush, da sidstnævnte fik et ildebefindende under en middag i Japan og dejsede om for åben skærm.
"Miyazawa har en høj stjerne i udlandet, og især amerikanerne synes at have tillid til ham," siger en japansk bankmand Atsuko Kitamura til Reuter.
Miyazawa har således ry for at være den eneste japanske politiker, der uden videre kan ringe til den amerikanske finansminister Robert Rubin eller centralbankdirektør Alan Greenspan - en ikke ringe fordel for en japansk finansminister i den nuværende situation med en svækket yen i forhold til dollaren.

Men samtidig hersker der også berettiget tvivl om Miyazawas evner til at redde det finanssystem, som han i høj grad selv har været med til at opbygge.
Miyazawas opstigning til Japans højeste poster har fulgt den slagne vej for den japanske elite: Uddannelse på Tokyo Universitet og derefter karriere i Finansministeriet. Medlem af parlamentet for LDP i 1953 og derefter en række regeringsposter indtil han nåede toppen som finansminister i årene 1986-88.
Miyazawa sad således på
finansministerposten i den periode, der førte til den såkaldte bobleøkonomi med vild spekulation i ejendomme og værdipapirer, og som bærer størstedelen af ansvaret for den nuværende japanske bankkrise.
Da boblen brast i begyndelsen af 1990'erne, stod de japanske banker slukørede tilbage med utallige udlån, som pludselig ikke kunne indfries, og som de har skubbet foran sig til den dag i dag.
Ifølge International Herald Tribune viser de seneste amerikanske undersøgelser, at omfanget af disse dårlige lån i dag er langt større end hidtil antaget: En billion - altså tusind milliarder - dollar. Beløbet er dobbelt så stort som hidtil antaget, og ifølge avisen kan det vise sig at være "historiens værste bankkrise".

Fra 1991 og indtil 1993 hed Japans ministerpræsident Kiichi Miyazawa, men heller ikke i den periode formåede han at gøre noget afgørende ved den begyndende finanskrise. Så selv om Miyazawa generelt betragtes som en kompetent politiker, kan man ikke bebrejde kritikerne og tvivlerne, der husker hans politiske fortid.
Dertil skal lægges, at Miyazawa både i 1988 og 1993 blev tvunget fra magten efter finansskandaler - i 1988 af den såkaldte Recruit-skandale, hvor hans sekretær købte aktier i Miyazawas navn og siden videresolgte dem med stor profit. Ifølge Miyazawa dog uden hans vidende, men det blev en skandale, som tvang ham fra magten.
Allerede tre år senere var han tilbage som ministerpræsident, men blev efter kort tid ramt af nye korruptionsskandaler i LDP-inderkredsen, som førte til partiets historiske valgnederlag i 1993 og efterfølgende tab af regeringsmagten.
Ved at vende tilbage til magten i dag viser Miyazawa påny sine evner som en politisk overlever, men samtidig afslører det også LDP's og det politiske systems forkærlighed for at vende tilbage til status quo i krisesituationer.
Denne gang er de japanske vælgeres tålmodighed dog igen ved at være brugt op - og det samme gælder omverdenen. Både inde og udefra lyder kravet om hurtig handling i en alvorlig, måske desperat situation. Miyazawas ministertid kan derfor igen blive kortvarig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her