Læsetid: 4 min.

Ære de døde og sårede

24. juli 1998

Steven Spielbergs seneste film 'Saving Private Ryan' beskriver D-dagen i al dens gru realisme

FILM
BOSTON - For folk der har læst Intet Nyt fra Vestfronten vil Steven Spielbergs nye film om D-Day-invasionen på Omaha Beach i Normandiet den 6. juni 1944 virke lige så overbevisende, lige så frygtelig og lige så uforglemmelig som Erich Maria Remarques værk om skyttegravslivet under 1. verdenskrig.
Det skriver ugebladet The New Yorker i én af flere amerikanske avisers rosende foromtale af Spielbergs episke filmværk Saving Private Ryan, der får premiere i USA i dag.
Lovordene har ingen ende villet tage, inden filmanmeldelserne bliver trykt i dag. Især den indledende 25 minutter lange scene, som beskriver de amerikanske troppers landing på Omaha Beach i de mest horrible detaljer, har tilsyneladende gjort et uudsletteligt indtryk og bliver siddende på tilskuernes nethinde i dage og uger efter.
Amerikanske filmreportere er dybt imponeret af den talentfulde instruktør, hans evne til at forny sin stil og måske frem for alt de seneste års vending mod mere seriøse emner som i Schindler's List og den seneste Amistad, hvori Spielberg spinder historier på jødernes skæbne i Europa og afrikanske slavers tragedie i USA.
I denne omgang griber instruktøren fat i en episk begivenhed, som igennem de sidste halvtreds års filmhistorie enten har været beskrevet i et ideologisk lys, med den tyske fjende som djævlen selv, eller er blevet fremstillet i propagandaøjemed.
Invasionen i Normandiet er en skelsættende begivenhed i vort århundredes historie. På den sommerdag i 1944 kunne ingen af de involverede - hverken Eisenhower, Churchill eller Hitler - vide, hvem der i sidste ville vinde slaget i Normandiet.
Dersom hundredetusinde af purunge amerikanske soldater havde tøvet, tabt modet, tænkt mere på mor og veninden end på at komme fjenden til livs den dag og i de kommende uger, ville nutidens Europa utvivlsomt have set ganske anderledes ud. Så både for europæere og amerikanere er D-Day en epokegørende historisk begivenhed, som fortjener at blive foreviget.
I Redningen af menig Ryan vælger Spielberg til forskel fra tidligere film om 2. verdenskrig at ære døde og sårede amerikanere ved at beskrive invasionen i al dens gru realisme. I den forstand står han i gæld til Vietnam-film som Platoon og Apocalypse Now - ikke til John Wayne og John Huston.

Hyperrealistisk
"Mit ønske var at fortælle disse soldaters historie inden vort århundrede går på hæld i stedet for at lave en traditionel film om krigen, som lægger vægt på eventyr, opofrelse og ædelhed. Det kan ikke nytte noget at forsøde filmen ved at instruere folk i, at det er let at dø, at det er ædelt. Jeg vil hellere vise, hvordan disse drenge døde," fortæller Spielberg i New Yorker Magazine.
Og interviews med veteraner fra D-Day i den amerikanske presse tydeliggør om noget, hvor hyperrealistiske scener Spielberg og hans fotograf Janusz Kaminski har været i stand til at genskabe. De siger én som alle til ugebladet Newsweek, at oplevelsen endda var endnu værre end skildret på lærredet. Hoveder smadret, tarme revet ud, arme revet af.
"Det eneste, der mangler i filmen," fortæller en amerikansk veteran, "er selve duften af døden."
Landsætningen blev filmet sidste sommer på den irske kyst - en strand, som Spielbergs spejdere fandt efter tre måneders søgning i Europa. I alt 850 soldater medvirker, én del af dem fra den irske hær, som også deltog i Braveheart instrueret af Mel Gibson. De ledende amerikanske skuespillere gennemgik først én uges træning i en lejr for marinerekrutter i USA. Deres træner - og Spielbergs militære sagkyndige under filmoptagelserne - var en forhenværende løjtnant i marinekorpset.

Ingen pauseshots
Til forskel fra den vante Hollywood-film fravælger Spielberg at lave pauseshots, hvorunder tilskuerne distraheres i et øjeblik og slipper væk fra den aktionsprægede handling. I stedet følger han - formentligt ganske ubevidst - de danske dogmefilmskaberes credo: At skyde filmen så realistisk som muligt med håndholdte kameraer, som får én til at føle sig ubehageligt tæt på nedslagtningen. Ifølge hovedpersonerne i filmen som Tom Hanks og Matt Daemon gav instruktøren desuden meget stort spillerum for improvisation under optagelserne. I realiteten gjaldt det om at rekonstruere selve landsætningen - fod for fod - og så anbringe kameraet midt mellem soldaterne, ligesom det amerikanske militærs kameraer havde været det i 1944.
Spielberg ville naturligvis ikke være instruktøren bag syv ud af de tyve bedst solgte spillefilm i historien, hvis han nøjedes med at lave en halvdokumentarisk film om de Allieredes invasion i Normandiet. Ideen og filmen tiltrækker kun publikum, hvis man har en fascinerende og personlig historie at fortælle.

Ikke for børn
Den midterste del af filmen handler om en deling amerikanske soldater - anført af Tom Hanks - som overlever invasionens første dag og bliver sendt bag de tyske linier af general George Marshall for at finde menig Ryan, hvis tre brødre er blevet dræbt dagen før, og som hærledelsen nu ønsker at redde som det eneste overlevende medlem af sin familie. I de afsluttende scener genskabes et slag med tyskerne, hvori delingen deltager.
Interessant nok forventer Spielberg ikke, at Redningen af Mening Ryan bliver den store kassesucces. Selv mener han ifølge New Yorker, at filmen er uegnet for børn under 17 år og planlægger ikke at fremvise den for nogle af sine syv børn.
"Det ville være helt i orden, hvis censorerne forbyder adgang for børn under 17. Denne film har jeg ikke lavet af kommercielle grunde. Den skal ære min fars generation som de ukendte helte fra 2. verdenskrig," siger han.
Spielbergs far Arnold medvirkede i et slag i Burma og er i dag 81 år gammel. Da Spielberg voksede op i New Jersey hørte han ofte historier fra sin far og hans krigskammerater om krigen. "Det var frygtelige beskrivelser. Jeg spurgte mig selv, hvordan det kunne lade sig gøre, at Hollywood kunne skildre krigen på en helt anden måde. I lang tid troede jeg, Hollywoods version var den rigtige."

*Filmen får dansk premiere 23. okt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu