Læsetid: 7 min.

Asien år et

2. juli 1998

Et år efter finanskrisens start i Thailand slikker de asiatiske lande stadig deres sår, og i et land som Indonesien lurer risikoen for ny social og politisk uro

DOMINOBRIKKERNE
Den finansielle krise, der i dag for nøjagtig et år siden blev indledt i Thailand og siden med uforudsigelig kraft bredte sig til resten af Sydøstasien og siden Østasien, hærger fortsat regionen.
Som dominobrikker faldt landenes valutaer sidste sommer én efter én, men finanskrisens omfang og de sociale og politiske følger af den har været vidt forskellige fra land til land. Værst er det foreløbig gået ud over Indonesien, mens den rige bystat Singapore og Taiwan har klaret sig bedst, bl.a. som følge af store valutareserver.
Generelt har det, der startede som en finanskrise udviklet sig til en økonomisk og social krise med inflation og høj arbejdsløshed - og størstedelen af Asien har vel at mærke intet eller kun et ringe udviklet socialt sikkerhedsnet.
Krisen rammer derfor især de fattige hårdt, og den er ikke overstået endnu. På det seneste har en ny nedtur ramt regionen på grund af den svage japanske økonomi og yen'ens fald i forhold til amerikanske dollar.
Her følger en oversigt over krisen og de vigtigste lande (Japan og Kina er undtaget, fordi de omtales særskilt):

Startskuddet
*Thailand: Den 2. juli 1997 måtte den thailandske centralbank opgive forsvaret af baht'en og lade valutaen flyde, hvilket førte til en devaluering på 15-20 procent i forhold til amerikanske dollar. Det blev startskuddet til Asiens finanskrise.
Thailand bad hurtigt Den Internationale Valutafond, IMF, om hjælp, og i august blev en hjælpepakke på ialt 17,2 milliarder dollar (ca. 120 mia. kr.) stykket sammen, hvoraf de 10 mia. dollar allerede er udbetalt.
En række krak i finanssektoren er blevet efterfulgt af reformer, som stadig gennemføres, mens Thailand kæmper videre med valutauro, høj rente, fald i eksporten og et ventet samlet fald i den økonomiske vækst på seks procent i år.
Politisk førte krisen sidste efterår til ministerpræsident Chavalit Yongchaiyudhs fald. Veteranen Chuan Leekpai tog over, og han er fortsat Thailands ministerpræsident.

Suhartos fald
*Indonesien: Valutakrisen udviklede sig hurtigt til et økonomisk og politisk sammenbrud, der foreløbig er kulmineret med eneherskeren gennem 32 år, præsident Suhartos fald den 21. maj i år. I august måtte Indonesien lade rupiah'en flyde, hvilket førte til devaluering og valutaens frie fald. I øjeblikket er rupiah'en faldet ca. 80 procent i forhold til dollar og niveauet inden krisen. Den voldsomme devaluering har gjort store dele af landets børsnoterede virksomheder teknisk konkurs på grund af den store udlandsgæld.
Prisstigninger - i øjeblikket forventes en inflation på 80 procent resten af året - og høj arbejdsløshed var de to komponenter, der i begyndelsen af året førte til social uro, som i første omgang især udmøntede sig i overfald på det etnisk kinesiske mindretal.
Men i april-maj udviklede utilfredsheden sig til studenterdemonstrationer med krav om politiske reformer og Suhartos afgang, og det hele kulminerede i et voldsorgie i Jakarta den 14. maj, hvor over 1.000 mennesker blev dræbt. Ugen efter opgav hæren sin støtte til Suharto, der derefter måtte overgive posten til vicepræsident Habibie.
Selv om Habibie-regeringen har lagt hårdt ud med bl.a. flere løsladelser af fanger og løfter om politiske reformer, er Indonesien fortsat som en ulmende vulkan. Ifølge regeringen lever 40 procent af befolkningen eller 80 millioner indonesere i dag under fattigdomsgrænsen mod 'kun' 11 procent for to år siden. Så selv om den fjerde IMF-aftale om milliard-støtte er i hus, fortsætter krisen med uformindsket styrke og truer med at bryde ud i ny uro.

De gode år forbi
*Sydkorea: Omfanget af den asiatiske krise gik måske først for alvor op for omverden, da Sydkorea, verdens 11. største økonomi og OECD-medlem, i november 1997 måtte opgive sit forsvar af valutaen og søge IMF om akut hjælp.
I december annoncerede IMF en hjælpepakke på samlet 60 milliarder dollar, mens det langsomt gik op for sydkoreanerne, at de gode år var forbi, fordi landets virksomheder havde optaget en række kortfristede lån i udlandet, som de ikke var i stand til at indfri.
Politisk førte det til et magtskifte ved præsidentvalget samme måned, da den 73-årige oppositionspolitiker Kim Dae-jung overraskende blev valgt som afløser for Kim Young-sam. Kim Dae-jung vandt bl.a. på sine løfter om at beskytte arbejderne mest muligt, men det har senere vist sig vanskeligt at holde løfterne. Arbejdsløsheden er i årets første halvdel nået op på 6,5 procent, hvilket er historisk højt for Sydkorea.
Utilfredshed med følgerne af de reformer, som regeringen har lovet IMF, har flere gange ført til strejker og demonstrationer. Senest i denne uge blandt bankansatte på grund af beslutningen om at lukke fem insolvente banker - de første, der falder for kravene om, at Sydkorea skal rydde op i den gældstyngede finanssektor. Den seneste uro på grund af japanske yens fald rammer Sydkorea særlig hårdt, fordi de to lande er i direkte konkurrence på eksportmarkederne. Fortsætter nedturen, frygtes en arbejdsløshed på op til 10 procent senere på året.

Luksusproblem
*Malaysia: Har indtil videre klaret sig nogenlunde, men er naturligvis også berørt af krisen. Den økonomiske vækst ventes således at falde til ca. to procent i år mod syv procent i 1997, men det ligner trods alt et 'luksusproblem' i forhold til resten af regionen.
Ministerpræsident Mahathir Mohamad har raset mod vestlige spekulanter og givet udlandet størstedelen af skylden for krisen, lige som Malaysia har forsøgt at sende nogle af landets mange gæstearbejdere fra især Indonesien retur - ofte med hårdhændede midler og tragiske resultater til følge.
Politisk synes Mahathir indtil videre at sidde sikkert i sadlen, men hvis krisen forværres, kan rivaliseringen med viceministerpræsident Anwar Ibrahim øges, og Mahathir kan få problemer.

Filmstjerne på scenen
*Filippinerne: Den tidligere filmhelt Joseph Estrada overtog i denne uge præsidentposten med løfter om at 'tage fra de rige og give til de fattige'. Men indtil videre har Filippinerne klaret sig nogenlunde gennem krisen, og forklaringen skal bl.a. søges i det faktum, at landet siden diktator Marcos' fald i 1986 har gennemført en række reformer, der har ryddet op i nogle af de onder, som f.eks. Indonesien først nu skal til at tage fat på: korruption, nepotisme m.m.
Landet er dog ikke uberørt af finanskrisen. Valutaen er devalueret med næsten 40 procent siden sidste år, men væksten ventes at overstige to procent i år, hvilket er bedre end andre nabolande.

Angreb afværget
*Hong Kong: Den tidligere britiske kronkoloni vendte 1. juli tilbage til Kina, og dagen efter væltede finanskrisen ind over regionen. Men det var først i oktober, at Hong Kong for alvor mærkede alvoren, da spekulanter forsøgte at vælte valutaens faste binding til amerikanske dollar. Angrebet blev afværget, og Hong Kong-dollaren holder sammen med kinesiske renminbi som de eneste valutaer i området fortsat stand.
Alligevel har krisen ramt Hong Kong hårdt med bl.a. en række krak inden for finanssektoren - med investeringsbanken Peregrine som det mest omtalte - samt drastisk faldende aktie- og ejendomspriser. I maj måtte myndighederne offentliggøre de mest dystre tal i 14 år for beskæftigelsen med en arbejdsløshed på 3,9 procent. Et års jubilæet som en del af Kina fejres derfor med noget dystre miner i Hong Kong.

Sluppet nådigt
*Singapore: Den lille bystat og de 3,1 mio. indbyggere er indtil nu sluppet nådigt. Men da en stor del af Singapores investeringer ligger i nabolande som Indonesien, er også denne stærke økonomi rystet "som et fly, der skal igennem turbulent område" som ministerpræsident Goh Chok Tong har udtrykt det.
Et overskud på statsbudgettet og stram styring af økonomien har dog forhindret de vilde valutaudsving, og den økonomiske vækst ventes at holde sig over to procent i år.

Stabil klippe
*Taiwan: Konkurrerer indtil videre med ærkerivalen Kina om titlen som den, der har klaret sig bedst gennem krisen. Både Taiwan og Kina har i det forløbne år stået som stabile klipper i oprørte vande.
Selv om Taiwans økonomiske vækst er faldet en anelse, ventes væksten alligevel at nå op på seks procent i år, hvilket Taiwan ser som bevis på, at man ikke skal genforenes med Kina som Hong Kong - der er hårdere ramt af krisen. Taiwan har forsøgt at øge sit diplomatiske råderum ved at bejle til sydøstasiatiske lande med tilbud om investeringer, men er stadig økonomisk involveret i Kinas vækstområder i Syden.

Tigerlandene der gik kolde
*For præcist et år siden startede nedturen for de asiatiske tigerøkonomier. Krisen, der blev indledt den 2. juli 1997 i Thailand med devalueringen af baht'en, har siden bredt sig til hele regionen.
Det, der begyndte som en finanskrise, udviklede sig i flere lande til en økonomisk og politisk krise med stor inflation og arbejdsløshed.
Information kigger på denne side i bagspejlet: Hvorfor forudså ingen Asiens økonomiske kollaps, og hvordan har krisen ramt de forskellige lande i regionen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu