Læsetid: 6 min.

Belgiske autonome med tysk tale

3. juli 1998

Det tysktalende mindretal i Belgien har en stor del autonomi. Om det er inden for Belgien eller i et integreret Europa er lige meget for dem. De ligger under alle omstændigheder i et smørhul

EUPEN - Det er ikke så ringe at have sin egen parlamentariske forsamling og tre egne 'ministerier', når man kun udgør et samfund på 70.000 mennesker. Det er heller ikke så ringe at være en af Belgiens fire repræsentanter til internationale konferencer, når andre lande - for eksempel USA - kun stiller op med en. Og det er slet ikke så ringe at have så meget magt, at EU-traktater som eksempelvis Amsterdam-traktaten ikke formelt træder i kraft, før den er ratificeret af politikerne i det tysksprogede mindretal i Belgien.
"Vi har ingen grund til at klage over vores status," siger Norbert Heukemes, der er kabinetchef i ministeriet for ungdom, uddannelse, medier og sociale forhold.
Han er også byrådsmedlem for Socialistpartiet i Eupen, den største by i det tysk-sprogede samfund i Belgien.
I det decentraliserede Belgien, har det tysk-sprogede samfund autonomi inden for uddannelses- og kulturområderne. På øvrige områder er man med i den fransk-talende region Wallonien, der er en af Belgiens tre selvstyrende regioner (de to andre er det hollandsk-talende Flandern og hovedstadsregionen Bruxelles).
Autonomien betyder, at det tyske sprog er dominerende i administrationen og - naturligvis - i befolkningen. Men samtidig har området et meget internationalt tilsnit. Trafikskilte er skrevet på hollandsk, fransk og tysk, ligesom menukortene på cafeerne er på tysk og fransk.
"Vi er nødt til også at tale fransk her. To kilometer mod vest taler alle fransk, så det er en naturlig ting for os," siger Jürgen Kirch, der ejer en cafe i byen.

To-sproget fordel
Netop det to-sprogede giver befolkningen i området en stor fordel, når det gælder jobmuligheder.
"Mange mennesker her arbejder i Köln, Antwerpen eller Bruxelles, fordi vi kan sprog. Det gør, at vi er meget mere mobile end folk andre steder i Belgien," siger Norbert Heukemes.
Arbejdsløsheden i området på seks procent udgør halvdelen af den gennemsnitlige ledighed i Belgien og under halvdelen af arbejdsløsheden i Wallonien.
En af de mobile er Guy Cheret, der er 32 år og sælger for et japansk firma i Bruxelles.
"Jeg fik helt sikkert jobbet, fordi jeg kan fire sprog - tysk, fransk, hollandsk og engelsk," siger han over en kold belgisk øl på en beværtning midt i Eupen.
Han finder, at det er "helt perfekt" at være i Eupen.
"Det er et godt sted at bo, men samtidig er det så tæt på alt andet, at man ikke behøver bruge hele sin weekend eller alle sine aftener her," siger Guy Cheret.

Hul på fremtiden
Grænsernes åbning har gjort det tysk-talende område i Belgien endnu mere centralt.
"Det er fremtiden, vi har taget hul på her," siger en midaldrende mand, Lothar Pankert.
"Jeg bor her, arbejder i Frankrig og tager næsten hver uge på besøg hos mine venner i Tyskland," siger han og skåler med sin pensionerede bonkammerat, Walter Heck.
Heck arbejdede indtil 1995 i grænsekontrollen mellem Tyskland og Belgien. 500 ansatte på begge sider mistede deres job, da den sidste told- og paskontrol blev fjernet. Heck selv benyttede lejligheden til at gå på pension.
"For min profession var det en dårlig beslutning (at åbne grænserne, red.), men på alle andre områder er det positivt. Det er blevet så meget mere oplagt at handle med hinanden og besøge Tyskland, eksempelvis," siger Heck.
De åbne grænser har imidlertid ikke været en trylleformular for området.
"Vi er fortsat økonomisk meget afhængige af Wallonien og de beslutninger, der tages der. Vi har for eksempel autonomi på uddannelses-området men ikke på arbejdsmarkedsområdet, derfor må beslutninger og tiltag afstemmes, og det kan være besværligt," siger Norbert Heukemes.
"For eksempel har vi magten til at indføre et slags lærlingesystem, som de har i Tyskland. Men hvis ikke det bliver respekteret i Wallonien, så hjælper det ikke," siger han. Derfor er han en varm fortaler for det grænseoverskridende samarbejde Euregio Maas-Rijn mellem Belgien, Tyskland og Holland. Et samarbejde som blandt andet sigter mod gensidig anerkendelse af hinandens uddannelser.
"Vi er mindre grænsefolk nu, end nogensinde før. Det gør, at vi bor i et smørhul," siger Norbert Heukemes.

'Vi er belgiere'
Selv om grænser betyder mindre nu om dage, så gør de fleste, Information træffer, meget ud af, at de er en del af Belgien og ikke en del af Tyskland.
"Jeg er helt klart belgier. Selv om vi taler tysk, har vi mere til fælles med mentaliteten her end med den lidt mere arrogante tyske mentalitet," siger caféejer Jürgen Kirch.
Han lægger samtidig en vis afstand til wallonerne. Altså systemet.
"Der er for meget korruption, og for mange skandaler," siger han.
"Jeg føler mig mere som belgier," siger skolepigen Sabrina Maus, der venter på bussen i byen St. Vith lidt længere mod syd.
Hun er også tysk-sproget, men taler - som alle andre - også flydende fransk. Hun er vild med Liege eller Luxembourg snarere end den store tyske by Aachen i området.
Jürgen Kirch fra Eupen beskriver det sådan:
"Hvis jeg er i Bruxelles, vil jeg præsentere mig som tysk-sproget belgier. Hvis jeg er i Tyskland, vil jeg sige at jeg er fra Belgien. Og hvis jeg er i Australien, vil jeg sige, at jeg er fra Europa."
En illustration af, at Europa-følelsen er ganske stor her i området.
Gerd Pankert, der er formand for handelsstandsforeningen i Eupen husker, at Danmark stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992, men at 55 procent sagde ja til Amsterdam-traktaten i år.
"Helt ærligt, så forstår jeg ikke den store skepsis i Danmark," siger han og kigger spørgende på mig.
Jeg prøver at forklare ham, at vi ikke er så begejstrede for at miste vores suverænitet, grænsen, og at vi er bange for, at vores kultur forsvinder. Det mener Gerd Pankert er en stor misforståelse.
"Kulturel identitet har intet med suverænitet eller landegrænser at gøre," siger han.
"Vi - de tysksprogede belgiere - mister ikke vores kulturelle identitet, fordi vores autonomi er begrænset og vi ikke bestemmer alt selv. Man kan godt bevare sin kultur, selv om man politisk er en del af et større område," siger Gerd Pankert.
"Men måske er det fordi i kun er én kultur inden for jeres grænse," siger han.
Hverken han eller andre vedkender sig nogen særlig tilknytning til den belgiske franc. De glæder sig i stedet til euroen.
"Det er jo helt skørt, at man hele tiden skal veksle," klager Lothar Pankert.
"Hvis jeg tager til to andre lande med 10.000 belgiske franc på lommen. Så har jeg 6.000 tilbage, når vekselkontorerne har været der," siger han og slår ud med armene.
"Det vil være godt med euroen. Så kan man også bedre sammenligne priserne," siger han.

Når Belgien er væk
Selv om mange definerer sig selv som belgiere, så hersker der samtidig en erkendelse af, at Belgien måske forsvinder som nation om 20 eller 30 år. Det sker, hvis den politiske integration i EU kommer så vidt, at nationalstaterne mister vægt. Det vil i teorien medføre, at regionerne bliver mere betydningsfulde, hvilket igen kan medføre en endelig opdeling af belgien i fire regioner: Flandern, Wallonien, Bruxelles og - måske det tysktalende område.
Hvis Belgien forsvinder, er Guy Charet ikke i tvivl om, at han ville foretrække, at det tysk-sprogede område bevarede sin struktur og autonomi.
"Ellers ville jeg nok flytte til Luxembourg, fordi jeg godt kan lide at bo i en lille enhed, der ligger centralt," siger han.
Jürgen Kirch ville derimod ikke have noget imod at være en del af en stortysk region. Det betyder ikke noget for ham, hvilken større ramme det tysk-sprogede område i Belgien er en del af.
"Hvis man finder en ny måde at organisere Europa på - f.eks. efter sprogområder - så er det helt okay med mig."

Dette er den fjerde artikel i serien fra det grænseløse område - Euregio Maas-Rijn - i hjørnet, hvor Belgien, Holland og Tyskland mødes. Serien fortsætter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu