Læsetid: 5 min.

Bogen der blev til EU-lov

8. juli 1998

Justitsministeren er på banen og virker parat til at tage afstand fra indholdet i en bog, der er skrevet af juridiske professorer. En bog som EU-parlamentarikere ikke kender. Men de
bestilte den

Skræk-billedet fejlede ikke noget. En streng britisk dommer med den traditionelle paryk, siddende i retssalen i London, hvor dommeren idømmer en dansk svindler op til syv års fængsel for en forbrydelse begået i Sverige.
Sådan så perspektiverne ud, da de mandag blev præsenteret stort i dansk presse: "Plan om fælles EU-straffelov. Kontroversielt lovforslag kan fremstå som den ultimative skrækvision for danskerne, mener ekspert."
Historien om den fælles EU-straffelov med navnet Corpus Juris lanceres stort. Der tales om, at "topembedsmænd og centrale politikere i EU i al stilhed har udarbejdet en helt ny straffelov for hele det europæiske fællesskab."
Danske medlemmer af Europa-Parlamentet, som socialdemokraten Freddy Blak og Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EF har ikke før hørt om projektet, og i Danmark griber Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti straks ind og kalder både justitsminister Frank Jensen og udenrigsminister Niels Helveg Petersen i samråd i Folketingets Europaudvalg.
Justitsministeren selv reagerer også hurtigt. Han tager afstand fra forslaget, som et dansk dagblad "er i besiddelse af."
Reelt er der dog ikke meget at tage afstand fra. Der findes nemlig ikke noget forslag, som er udarbejdet af "topembedsmænd og centrale politikere i EU." Corpus Juris er derimod en bog på 180 sider, der sidste år udkom på det franske forlag Economica. En række juridiske professorer under ledelse af den franske professor, Mireille Delmas-Marty fra Sorbonne universitetet i Paris har i fællesskab udarbejdet et studie med alternative ideer om, hvordan den omfattende svindel med EU-midler kan bekæmpes. Professorernes arbejde er finansieret af Europa-Kommissionens generaldirektorat for finanskontrol. Et arbejde som Kommissionen blev tvunget til at sætte i gang.
Da EU-budgettet for 1996 skulle godkendes af Europa-Parlamentet, var der en del EU-parlamentarikere, som var stærkt utilfredse med, at der stadig er en omfattende svindel med de penge, som udbetales fra EU-kassen. Derfor opstillede parlamentet en række betingelser og krav, som skulle accepteres, hvis Parlamentet skulle godkende EU-budgettet for 1996. Et af kravene var, at der skulle udarbejdes et studie med ideer til, hvordan svindlen med EU-penge kan bekæmpes. Det arbejde blev til bogen Corpus Juris, der udkom sidste år.

I bogen lancerer de otte professorer blandt andet ideen om en fælles europæisk anklagemyndighed, der skal kunne agere i sager, hvor der svindles med midler fra EU-kassen. Et ideelt middel til bekæmpelse af EU-svindel, hvis ellers der var mulighed for at vedtage et sådant forslag. Det vil dog kræve, at der først vedtages en ny EU-traktat, da den seneste EU-traktat fra Amsterdam i artikel 209A netop slår fast, at forslag om bekæmpelse af EU-svindel skal ske i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale straffelove.
Men bogen er samtidig et studie i, hvorfor der i dag er så store problemer, når svindlen med netop EU-penge skal bekæmpes. Der findes i de 15 EU-lande ikke nogen fælles definition af, hvad svig egentlig er. Nogle handlinger som er strafbare i et EU-land, kan være tilladte i et andet medlemsland. Den juridiske sprogbrug, som anklagemyndighederne anvender er forskellig fra land til land, og det gør det svært for sådanne myndigheder at samarbejde i forbindelse med opklaring og domsfældelse i sager, hvor der svindles med EU-midler, og hvor sagerne involverer myndigheder fra flere EU-lande.

Derfor blev der allerede i 1996 opfordret til, at der skal udarbejdes en fælles definition af begrebet svig, når der er tale om svindel med EU-midler. Det skete i forbindelse med vedtagelsen af en EU-konvention om netop svig. En konvention som stadig ikke er blevet ratificeret af et eneste EU-land.
Der er også på andre områder behov for at forbedre samarbejdet mellem de myndigheder, som er involveret i bekæmpelsen af EU-svig. Der har eksempelvis været problemer og misforståelser, når EU's eget kontor for bekæmpelse af svig, UCLAF, har skullet samarbejde med danske myndigheder. Det har været uklart, hvordan dansk politi skulle håndtere henvendelser fra UCLAF, og EU-kontoret har heller ikke haft klare retningslinier for, hvilke myndigheder i Danmark, de skulle henvende sig til, når de var i gang med en efterforskning.
Derfor tog Justitsministeriet initiativ til, at der blev afholdt fælles møder mellem UCLAF og danske myndigheder for at få afklaret disse praktiske problemer, og det er efterfølgende blevet til, at der i Danmark er blevet udsendt en cirkulæreskrivelse og en meddelelse fra Rigsadvokaten, som opklarer en række af disse praktiske problemer. Dem er der stadig masser af, og derfor vil spørgsmålet om EU-landenes indbyrdes samarbejde i forbindelse med bekæmpelse af EU-svig være på EU-dagsordenen i de kommende år. Der vil komme forslag til et udbygget juridisk samarbejde inden for dette område, som berører straffeloven. Men en fælles europæisk anklagemyndighed a la jura-professorernes Corpus Juris er der ingen udsigt til, at der udarbejdes egentlige EU-forslag om.
Det forhindrer dog næppe, at den sag vil dukke op adskillige gange i den danske EU-debat i de kommende år.
Fortiden er fyldt med eksempler på historier om EU-planer, som er udsprunget fra diverse studier, som især Europa-Kommissionen har været med til at finansiere.
For en del år siden var det belgiske medlem af Europa-Parlamentet, Willy de Clercq, formand for en gruppe af reklamefolk og andre eksperter, som udarbejdede et studie om, hvordan EU's image kan forbedres. Det førte til en rapport med så rabiate forslag, at alle politikere tog afstand fra indholdet. Men rapporten dukker stadig op i den danske debat og præsenteres som en vedtaget EU-holdning. Eksempelvis senest i Drude Dahlerups bog, Hvad er meningen, som udkom kort før den seneste folkeafstemning.
En del af den ophedede luft siver formentlig ud af ballonen, når Frank Jensen og Niels Helveg Petersen i samrådet kan vifte med bogen Corpus Juris.
Folketingsmedlemmerne forstår, at der ikke er den store grund til at tage afstand fra indholdet i en et år gammel bog. Men med jura-professorernes udspil og de mangfoldige negative indenrigspolitiske reaktioner, ser det allerede nu ud til, at justitsminister Frank Jensen vil få det svært, når der i de kommende år dukker forskellige forslag op, som handler om, hvordan EU-landene kan forbedre deres indbyrdes strafferetlige samarbejde som et led i bekæmpelsen af svindlen med EU-midler. Jensen selv vil komme til at stå i samme dilemma, når han skal diskutere de mere konkrete detaljer i sit eget forslag om et EU-samarbejde om bekæmpelse af miljøkriminalitet.
Uden at det siges entydigt, vil den danske justitsminister her skulle slå til lyd for, at der er en vis harmoni i EU-landene i forhold til, hvordan en freonsmugler skal straffes. Diskussionen er svær, og der er megen national symbolik med i billedet. I Danmark har bogen, der blev til et EU-lovforslag ikke gjort den kommende debat lettere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu