Læsetid: 5 min.

CNN's 'and' skaber selvkritik

21. juli 1998

En række medie-skandaler har vakt debat om tilliden til amerikanske medier. Men de udøver hurtigt selvjustits

BOSTON - I slutningen af juni skete der noget helt usædvanligt i industribyen Cincinnati, Ohio. Regionens ledende avis Cincinnati Enquirer trykte i fede sorte bogstaver en undskyldning til USA's store banankoncern Chiquita Brands International på sin forside. Ovenikøbet tre dage i træk...
I forsideartiklen erkendte bladet, at en rapport på 18 avissider om Chiquitas tvivlsomme og ulovlige forretningspraksis i flere mellem- og latinamerikanske lande, havde været spækket med "fremstillinger, beskyldninger og konklusioner," som senere viste sig at være "usande."
I særdeleshed hed det, at den førende reporter på udarbejdelsen af artikelserien - Mike Gallagher - havde skaffet en del af sine kompromitterende oplysninger fra Chiquita-ansattes telefonsvarere. Efter denne afsløring var Gallagher blevet afskediget.
Amerikansk presse hængte sig i en kuriøs detalje ved Ohio-avisens dementi: Redaktørerne forklarede ikke, hvad der var skidt og hvad der var kanel i artikelserien. De båndoptagede samtaler fra koncernen og dokumenter skaffet af reporteren på lovlig vis - der klart påviser Chiquitas ulovlige forretningsmetoder - blev hverken nævnt eller dementeret i avisens undskyldning.
I stedet fokuserede den udelukkende på, at Gallagher skulle have overtrådt amerikansk lovgivning mod ulovlig telefonaflytning.
Sidste fredag kunne New York Times og Wall Street Journal afsløre, hvorfor Cincinnati Enquirer valgte at trække hele sin 18-sider rapport om Chiquita tilbage - rub og stub. Bananselskabet havde truet med at sagsøge bladet med krav om udbetaling af et erstatningsbeløb, som kunne have ruineret ejerne - aviskæden Gannett Co.
I henhold til ubekræftede rygter betalte Gannett en erstatning på 10-15 mio. dollar.
Mike Gallagher er imidlertid ikke sluppet så let. Chiquita har lagt sag an mod reporteren, som nu står alene uden opbakning fra sit blad. I mellemtiden er hans veldokumenterede beskyldninger mod banankoncernen stort set blevet glemt midt i hurlumhejet.

Ren digt
Historien om Chiquita følger i hælene på en række andre mere eller mindre opsigtsvækkende medieskandaler. Her i foråret blev en sort digter og ugentlig klummist for Boston Globe fyret, da en intern undersøgelse af kilder anvendt af avisens bidrags-ydere påviste, at hun ofte havde opdigtet personer og citater i sine klummer.
Et endnu mere eklatant eksempel på falskneri kom for dagen, da det afsløredes, at det seriøse politiske ugeblad The New Republic i løbet af et årstid havde offentliggjort en snes artikler af en ung og lovende freelanceskribent, hvori navne på personer, grupper og institutioner var det rene og skære opspind. Selv møder, som han beskrev i sine reportager, havde ikke fundet sted.
I tilfældet The New Republic vakte det især opsigt, at den unge journalist var så udspekuleret, at han i et forsøg på at dække de falske spor konstruerede hjemmesider på internettet, som tog sig ud for at tilhøre grupper og organisationer nævnt i hans artikler. Ikke mindst derfor tog det længere tid for redaktørerne at opdage Glass' gigantiske falskneri.
Ingen kan naturligvis med sikkerhed sige, hvad der drev de to skribenter til at skrive fiktion i stedet for sandhedsreportage, men amerikanske medieanalytikere mener, at det konstante pres for at forny sig i branchen, finde de meste sensationelle historier og fremme sin karriere var hovedmotiverne.
"Nyhedsmedierne er kommet under mere pres. De skal hele tiden øge seer- og læserskaren. Aviser og tv-stationer, som mestendels ejes af store mediekoncerner, belønner nu journalister for deres kommercielle værdi," skrev Tom Rosenstiehl, leder af tænketanken Project for Excellence in Journalism i Washington, i Boston Globe fornylig.
Rosenstiel mener dog ikke, at situationen er alarmerende. "Det er faktisk muligt, at medierne med tiden er blevet mere åbne og ærlige om de fejl, som journalister begår."

CNN's 'and'
Den nylige historie om tv-stationen CNN's 'and' illustrerer bl.a. denne pointe. I slutningen af juni lancerede mediebaronen Ted Turners tv-kanal et nyt og aktuelt dagligt program NewsStand, som har til formål at gå bag om den løbende strøm af nyheder og konkurrere med etablerede aktualitetsprogrammer som "60 Minutes" på tv-kanalen CBS.
NewsStand kom imidlertid fra en katastrofal start. Ankermand Peter Arnett, hvis ansigt blev verdenskendt under Golf-krigen mod Irak i 1991, kunne rapportere, at USA's væbnede styrker havde anvendt nervegas i 1970 i Laos mod en gruppe amerikanske soldater, som var deserteret fra slagmarken i Vietnam.
Hvis Pentagon vitterligt havde oversprøjtet sine egne soldater med nervegas i 1970 som straf for deres desertering, var det ikke alene en krigsforbrydelse. Fra et internationalt synspunkt ville det tilmed stille USA i et særdeles beskæmmende lys, al den stund Washington ofte har erklæret Saddam Hussein for en international krigsforbryder og fredløs for at have anvendt netop samme våben mod kurdiske civile i nordlige Irak.
Nu viste det sig imidlertid, at CNN's ledende reporter på den sensationelle historie - April Oliver - øjensynligt havde været overambitiøs i sine bestræbelser på at få bekræftet, hvad der kun var et løst rygte i militærkredse. Hun stillede ledende spørgsmål til sine kilder.

Upålidelig hovedkilde
Værst af alt var hendes hovedkilde upålidelig. Det drejede sig om en pensioneret løjtnant, hvis erindring om episoden i Laos ændrede sig alt efter hvilken type spørgsmål, der blev stillet.
Denne omstændighed valgte Oliver at overse, da hun to uger før udsendelsen rundsendte et 160 sider lang kompendium med dokumenter og udskrevne interviews med 200 personer.
Et par uger efter programmet udsendte CNN en dementi. Turner talte patetisk om, at han havde "oplevet de værste øjeblikke" i sin karriere. Oliver og hendes medredaktør blev afskediget, men Peter Arnett - den store tv-kanon - fik lov til at blive på sin post.
Meget tyder på, at CNN's beskyldninger mod Pentagon er falske - i hvert fald virker de ret fantastiske og burde derfor have udløst en grundigere kontrol af Olivers kilder. Men det kommercielle pres kom i vejen. Et nyt tv-program skulle søsættes med pomp og pragt. Proppen på champagneflasken var klar til at springe.
På den anden side handlede CNN-redaktørerne prompte og gik til bekendelse. Det samme kan man ikke sig om Cincinnati Enquirer, som lod en dygtig journalist i stikken for at redde sit eget skind. Ifølge Wall Street Journal havde Gallagher orienteret sin redaktør om båndoptagelserne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu