Læsetid: 3 min.

Dansk Industri vil tage energien fra Auken

8. juli 1998

Fjern energiafgifter over EU's minimum og giv markedet frit, så sparer vi 50 mia., siger Dansk Industri

Svend Auken tager dynamikken ud af energipolitikken, fordi han bruger loven om elforsyning til at begrænse konkurrencen. Hvis man i stedet slipper markedskræfterne løs, kan Danmark spare 50 mia. kroner, sagde Dansk Industri på et pressemøde i går.
Dansk Industri foreslår, at energipolitikken fjernes fra Svend Auken og placeres i Erhvervsministeriet eller et selvstændigt Energiministerium, "så miljøhensyn afvejes mod forsyningssikkerhed og billig energi".
I mellemtiden, foreslår Dansk Industri, at der nedsættes en energikommission, der er uafhængig af Miljø- og Energiministeriet. Den skal "skabe grundlag for en fremtidssikret energipolitik".
"Vi repræsenterer 25 procent af Danmarks energiforbrug og en stor del af energiproducenterne. Vi kan dokumentere resultater, og vi er klar til at forhandle," siger direktør Mogens Boyter, der er formand for Dansk Industris energiudvalg. Han beklager, at der ikke er nogen dialog med regeringen.
"Vi vil meget gerne være medspillere, men vi skal være konkurrencedygtige for at skabe miljøvenlige og sociale arbejdspladser," siger han.

Væk med afgifterne
Dansk Industri vil have fjernet alle energiafgifter, der ligger over EU's minimum og indgå aftaler om energibesparelser i stedet. Hvis målene ikke nås vil industrien købe CO2-kvoter i udlandet.
Men først skal hindringerne for den frie handel væk. Alle virksomheder og forbrugere skal have lov at købe deres strøm på et frit marked så hurtigt som muligt, mener Dansk Industri. Og alle elværker skal så hurtigt som muligt omdannes til aktieselskaber; forbrugerejet skal ændres til individuel ejendom.
I dag er det kun store virksomheder med et forbrug på mere end 100 mio. kilowatt-timer (kWh) om året, der kan købe strøm på markedet. Senest i år 2000 skal grænsen sættes ned til 10 mio. kWh, i år 2002 skal grænsen sættes ned til 2 millioner og i år 2004 skal markedet være helt frit, foreslår Dansk Industri. I mellemtiden skal virksomhederne have lov at lægge deres elforbrug sammen og købe ind i fællesskab uafhængigt af deres geografiske placering.
"De danske elværker har gjort det godt," siger Mogens Boyter. Alligevel mener Dansk Industri, at priserne vil falde 10-15 procent i et frit marked.
Dansk Industri forventer, at de vil være konkurrencedygtige på et frit marked og kræver at eksport af elektricitet holdes ude af det danske CO2-regnskab, indtil der kommer et internationalt system for handel med kvoter. I mellemtiden skal Elsam, som med fuldt tryk på alle sine kraftværker kan producere 25.000 millioner kWh om året, have lov til at sælge halvdelen på det nordeuropæiske marked uden at CO2-udslippet regnes med nogen steder, foreslår Dansk Industri.

Marked for grøn el
Prisen for at opfylde miljøkravene og føre klimapolitik i de kommende ti år vil falde fra 40 til 15 mia. på et frit marked, siger Dank Industris energichef Niels O. Gram.
Besparelsen opnås ved at investere i energibesparelser mv. i udlandet (joint implementation) og - på længere sigt - ved den internationale handel med CO2-kvoter mellem OECD-landene, som Kyoto-topmødet i december 1997 traf en principbeslutning om.
På hjemmefronten mener Dansk Industri, at forpligtelsen til at aftage el fra vedvarende energi og andre prioriterede energiformer (f.eks. naturgasfyret kraftvarme) skal afskaffes.
I stedet skal der sælges grøn el til kunderne på markedsvilkår. Undersøgelser har vist, at 60 procent af forbrugerne vil betale 5 procent ekstra for grøn el og 40 procent er villige til at betale 10 procent ekstra, påpeger Niels O. Gram.

Synliggør statsstøtte
De nuværende former for støtte til vedvarende energi skal afvikles bortset fra offentlig støtte til forskning, udvikling og demonstrationsprojekter. Hvis politikerne i fremtiden vil give støtte til de former for vedvarende energi, der ikke kan klare sig på markedsvilkår, så må det ske ved synlige bevillinger på finansloven - en "miljøbonus", mener Dansk Industri.
Direktøren for vindmøllefabrikken Vestas, Johannes Poulsen, sagde på pressemødet, at de danske vindmøller i løbet af 4-5 år vil være konkurrencedygtige på markedsvilkår. Han så store perspektiver for vindmølleindustrien i den kommende internationale handel med CO2-kvoter.
Han understregede dog, at den danske vindmølleindustri ikke ville have eksisteret uden statsstøtte. I dag er det en branche med 15 mia. i årlig omsætning og verdens tre største fabrikker er danske.
Den hollandske model, hvor producenterne af vedvarende energi får et certifikat, som de kan sælge til køberne, der til gengæld skal købe en vis procentdel grøn el, betegner Mogens Boyter som en form for planøkonomi, han tager afstand fra.
Grønne certifikater kan dog "komme på tale i en kort overgangsperiode," mener Dansk Industri i sit skriftlige oplæg.
Energistyrelsen arbejder med en model der ligner den hollandske, sagde vicedirektør Knud Petersen i går til Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu