Læsetid: 5 min.

Dramatisk opgør om FN-domstol

16. juli 1998

USA og Europa er stærkt uenige om etablering af en permanent international domstol. Måske bliver den ikke til noget

"Vi er nået til et stadium af maksimal forvirring. Vi er nu i gang med den endelige studehandel - og det bliver meget, meget beskidt".
Disse ord fra en europæisk diplomat til nyhedsbureauet Reuter rammer meget præcist stemningen i FAO-hovedkvarteret i Rom kun to dage før, at FN-konferencen om etablering af en permanent international straffedomstol skal slutte senest midnat natten til lørdag.
Endnu ved ingen af de delegerede, om det overhovedet lykkes at nå til enighed om domstolen, der har stået på især de mindre landes, menneskeretsorganisationers og juristers ønskeseddel lige siden Nürnberg-processerne efter Anden Verdenskrig.
"Det er afgørende vigtigt, at Rom-konferencen munder ud i etablering af en international straffedomstol - også selv om den ikke bliver ideel set med danske øjne. Domstolens virkefelt kan så udvides ved senere opfølgningskonferencer," siger ambassadør Tyge Lehmann, Udenrigsministeriet, til Information.
"Men samtidig går vi ikke efter et resultat for enhver pris. Vi går efter at få en funktionsdygtig og troværdig domstol. Bliver den ikke det, kan den gøre mere skade end gavn," siger Lehmann, der har stået i spidsen for den danske delegation i Rom under tre ugers indledende forhandlinger.

På tværs af alliancer
Der hersker fortsat uenighed om nøglespørgsmål. For eksempel hvilke sager den internationale straffedomstol kan beskæftige sig med, forholdet mellem den internationale domstol og de nationale domstole, anklagemyndighedens selvstændighed i forhold til FN's Sikkerhedsråd - samt om hvorvidt lande, der ikke ratificerer statutterne, også er omfattet af domstolens jurisdiktion.
Uenighederne går på kryds og tværs af eksisterende strategiske alliancer. USA og Frankrig befinder sig i en mærkværdig alliance med andre fodslæbende stormagter som Rusland og Kina samt en del af verdens værste diktaturstater som fortalere for en domstol underlagt snævre restriktioner. Heroverfor står det meste af Europa, Canada og en række mere demokratisk sindede lande i Den Tredje Verden som f.eks. Sydafrika, som alle ønsker en uafhængig domstol med vidtgående beføjelser.

Pentagons afpresning
De metoder, der tages i brug især mod de lande, der ønsker en uafhængig domstol, er til at tage og føle på.
Det foreløbige højdepunkt blev nået, da den amerikanske forsvarsminister, William Cohen, i en telefonsamtale i weekenden med sin tyske kollega, Volker Rühe, direkte truede med, at Washington ville foretage "en nyvurdering" af den amerikanske troppetilstedeværelse i Tyskland og Europa, hvis USA's europæiske partnere etablerede den internationale straffedomstol uden amerikansk medvirken.
Samme pres havde Cohen lagt på Sydkorea, der også er værtsland for et stort amerikansk kontingent.
Pentagons talsmand afviste ganske vist, at en sådan trussel var ytret, men uheldigvis havde Pentagon selv forinden faxet en udskrift af Cohens telefonsamtaler til forsvarsministerierne i Bonn og Seoul for ligesom at understrege alvoren.
"Hvis forslaget om en domstol med universel jurisdiktion bliver vedtaget på Rom-konferencen må vi overveje virkningerne for vores tilstedeværelse i udlandet, herunder vore styrkers forpligtelser i Europa", fremgår det af udskriften, som Reuter har haft lejlighed til at se.
Cohen tilføjer, at det tysk-støttede forslag "stod i dramatisk modstrid med amerikansk sikkerhedspolitik og interesser".

Stridens æbler
Hvad er da årsagen til den amerikanske - og franske - modstand, som anbringer landene i selskab med stater som Iran, Syrien og Burma?
Washingtons største bekymring er udsigten til, at amerikanske soldater i udlandet "bliver en magnet for frivole og politisk-motiverede anklager", som forsvarsminister Cohen udtrykker det.
Med andre ord: At USA, som er det land i verden med det største antal udstationerede styrker, vil blive stillet i gabestokken for reelle eller påståede overtrædelser under fredsbevarende eller fredsskabende operationer i udlandet.
USA og Frankrig er især utilfredse med forslaget om, at den internationale straffedomstol af egen drift kan tage sager op mod folk, der er anklaget for krigsforbrydelser eller 'forbrydelser mod menneskeheden'. Ifølge Washington og Paris skal denne ret kun gælde i tilfælde af decideret folkemord.
De to lande går også ind for en opt out-klausul, så det er den enkelte regering, der kan bestemme, hvilke kategorier af forbrydelser den vil lade den internationale straffedomstol tage sig af.
Endelig er der uenighed om anklagemyndighedens rolle. Den såkaldte "ligesindede gruppe" på 60 lande, der omfatter det meste af Europa, Canada og store latinamerikanske og afrikanske lande, går ind for en total uafhængig anklagemyndighed, som af egen drift foretager efterforskning og retsforfølgelse.

Diktatorer beskyttes
USA og Frankrig vil derimod - støttet af Rusland og Kina - lade FN's Sikkerhedsråd spille en større rolle end tiltænkt i udkastet, hvor Sikkerhedsrådet kun kan indstille sagerne til behandling hos domstolen. De fire stormagter - alle Sikkerhedsrådets medlemmer minus Storbritannien - vil give Sikkerhedsrådet kompetence til at gå ind og udsætte eller helt stoppe sager, der er til behandling af domstolen.
"Hvis dette gennemføres, vil det betyde, at hverken Pol Pot eller Saddam Hussein nogensinde kunne stilles for en domstol. Alle diktatorer har som regel mindst en beskytter blandt Sikkerhedsrådets medlemmer", som Richard Dicker, talsmand for menneskeretsgruppen Human Rights Watch, udtrykker det over for Reuter.

Hensynet til Helms
Uden for citat stiller delegerede fra USA's NATO-allierede sig uforstående overfor, hvorfor Clinton-administrationen, der oprindeligt var positiv over for etablering af en permanent international domstol, nu stiller sig så stejlt. Den angivne grund, hensynet til udstationerede amerikanske soldater, mener mange er ikke-reel. Flere iagttagere mener, at modstanden skyldes hensynet til den republikansk-dominerede Kongres.
Formanden for Senatets udenrigsudvalg, den stærkt højreorienterede Jesse Helms, har da også klart givet udtryk for, at ethvert kompromis, der indebærer den ringeste risiko for, at en amerikaner stilles for en international domstol, vil være "død ved ankomsten" til Washington.
Det er op til konferencens formand, canadieren Philippe Kirsch, at stille med en kompromis-formel, når konferencen i dag begynder to dages plenum. Lykkes det ikke, er der to muligheder: At domstolen etableres uden om de afgørende stormagter, eller at konferencen ender resultatløst, og at tanken om en permanent international domstol er begravet i en lang årrække fremover.
Som konferencens vært, den italienske udenrigsminister Lamberto Dini, udtrykker det:
"Vi må ikke lade denne mulighed slippe os af hænde. Det er den sidste chance, vi vil få. Verden vil aldrig tilgive os".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu