Læsetid: 4 min.

Ekspert: Uklogt at vitaminisere mad

11. juli 1998

Levnedsekspert advarer mod functional food-produkter og opfordrer til strammere regler for danske levnedsmidler

Orla Zinck tager en flaske med koncentreret læskedrik og placerer den på bordet foran sig.
"Det her er ren kemi. Det har ikke noget med fødevarer at gøre. Men det er lovligt."
Det er en drik, der hævdes at være sund, til gengæld ikke. Den østrigske energidrik Red Bull må, som fortalt i Information i onsdags, ikke markedsføres herhjemme, fordi den er tilsat vitaminer. Det er der faktisk en form for logik i, mener Orla Zinck.
"Vitaminer er stoffer, der er aktive i organismen. Nogle af dem har giver sidereaktioner. I nogle situationer er en vitaminpille meget fornuftigt, men det er ikke klogt at vitaminisere hele befolkningen. Vi kender ikke effekten af at give en hel befolkningsgruppe biologisk aktive stoffer," siger Orla Zinck.
Han er cand. brom. (levnedsmiddelekspert) og administrerende direktør i selskabet Dansk Catering Center A/S, der rådgiver storkøkkener om ernæring.
"Vitaminer er notorisk aktive stoffer. Så i princippet er overdosering af vitaminer mere risikabelt end overdosering med forholdsvis inaktive tilsætningsstoffer," siger Zinck.
Selv om de danske regler for kontrol af fødevarer er skrappe omkring tilsætning af vitaminer og mineraler til almindelige fødevarer, mener han, at myndighederne er langt bagud for virkeligheden. Ét problem blandt mange er, at levnedsmidler ikke er reguleret på samme måde som tilsætningstofferne.
"Produkter som Knorrs sovse er typisk tilsat to-tre smagsforstærkere og hydrolyseret vegetabilsk protein (HVD). HVD er protein, man hælder syre på. Det sker en oxidering og så virker det som smagsforstærker. Der er regler for, hvor meget man må putte i af tilsætningsstoffer, men HVD regnes ikke som et tilsætningsstof. Det regnes som et levnedsmiddel, selv om effekten er den samme. Og det er der ingen regler for," siger Orla Zinck.

Fælder for allergikere
"Der er ingen krav til, hvad det er lavet af, hvor meget man må bruge, hvordan det er produceret, ingen renhedskriterier. Det er det samme med gelatine, der er fyldstof i det meste slik. Gluten - et kæmpeproblem for allergikere - bruges som overfladebehandlingsmiddel på æbler. Det er farligere for nogle allergikere at sætte tænderne i sådan et æble, end det er spise hvedemel. Tilsætningsstofferne, der udgør en lille del af maden, er undersøgt. Men resten af maden ved man ikke så meget om. Tilsætningsstofferne er mere sikre end de levnedsmidler, man putter dem i."
Zinck er langt fra fortaler for tilsætningsstoffer. Tværtimod mener han, at administrationen af levnedsmiddelloven skulle strammes. For mange produkter sælges som noget, de ikke er, mener han.
"Jeg kender ikke en kok, der mener, at man kan lave bearnaisesovs uden æg, smør og estragon-eddike. Men ingen af de industrifremstillede produkter, der bliver solgt som bearnaisesovs, indeholder æg. Nogle af dem indeholder estragoneddike, men det er alt. Det er et klassisk begreb, der trædes under fode."
- Men det ligner bearnaise, det smager sådan, så hvorfor ikke kalde det bearnaise, bare fordi der ikke er æg i?
"Ting bør være det, de giver sig ud for. Hvis jeg går ind i en forretning efter en bil, og kommer ud med en cykel, så er jeg blevet snydt. Det er det samme her."
- Hvis varerne bare er ordentligt deklarerede, kan man så ikke bare lade folk købe de varer, de kan lide?
"Der er få mennesker, der kan læse en varedekleration. Og dem der kan, kan ikke se hvad det er for en vare, de står med. Man skal kun opgive, hvad der er i. Ikke noget om, hvor meget der er i af hver ting. Man kan finde to produkter med ens varedeklaration, der kvalitetsmæssige er vidt forskellige. Hvis jeg skal købe en computer får jeg informationer om de forskellige produkter, som jeg kan sammenligne direkte. Det gør man ikke, når man køber fødevarer. Allergikere har for eksempel ike en jordisk chance for at gennemskue, hvad det er de køber."

Ren kemi
- Hvis man ved, at alle levnedsmidler, tilsætningstoffer, aromastoffer osv. er regulerede og ikke er skadelige, hvorfor kan man så ikke lade folk egne smagsløg afgøre, hvad de vil købe?
Han peger på flasken med læskedrik: "Vores kroppe har fungeret i mange mange år, hvor de har vænnet sig til at spise de ting, der forekommer i naturen. Det, man putter i sådan et produkt her, er ren kemi. Det har intet med mad eller levnedsmidler at gøre. De stoffer, der er heri, har vi kendt i tre, fem eller måske 20 år. Relativt mange af dem er testet enkeltvis på forsøgsdyr. Men ingen har testet, hvordan de virker på mennesker i kombination i lang tid. Jeg tror mere på evolutionen. Jeg vil gerne spise mad."
- Er det ikke det, det handler om, tro eller følelser?
Orla Zinck peger igen på flasken med læskedrik: "Grunden til at den drik smager af appelsin er, at man har blandet en række aromastoffer. Det er typisk en fabri-
kanthemmelighed, hvad der egentlig er i, så jeg kan ikke engang få det at vide. Jeg tør ikke stole på, at Veterinær- og Fødevaredirektoratet kan beskytte mig. Sporene skræmmer. Jeg kan daglig åbne avisen og se, at de kikser."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her