Fagbevægelsens fremtid hænger nøje sammen med opbygningen af en opposition
NY BOG
At fagbevægelsen har en fortid, det blev tydeligt vist med LOs 100-års jubilæums-mursten på 1500 sider, som udkom for nylig. Det århusianske kvalitetsforlag Klim har nu sat sig for at rejse spørgsmålet om den også har en fremtid. Er den, som det blev sagt tidligt i 70erne, en fagforstening? Eller er der tegn på liv?
Klims projekt placerer sig midtvejs i et 200-års forløb, dvs. i nutiden, og ser på betingelserne for at LO og de andre dele af bevægelsen oplever også et 200-års jubilæum. Udgangspunktet er et debatoplæg fra den århusianske skraldemand Hans Erik Madsen, som fylder hele første bind. Madsen argumenterer for, at skal fagbevægelsen have en fremtid, skal den have en opposition, uden den går bevægelsen til i iltsvind.
Hans anlyse bygger på det optimistiske budskab, at forestillingerne om at klassekampen er afgået ved døden er en fortrængningsmekanisme.
Faktisk har der siden 1980 været jævnlige konflikter af et vist omfang mellem kapital og arbejdere. Det passer heller ikke, at arbejderklassen er ved at forsvinde, den har bare ændret sig. Faktisk er den større end nogensinde.
På trods af disse optimistiske vurderinger går det ikke godt. Faktisk bevæger fagbevægelsen sig fra nederlag til nederlag. Det er ikke længe siden at fagbevægelsens medlemmer var lige ved at måtte tage til takke med at få juleaften som fridag. Det blev dog medlemmerne for morsomt, og Hans Jensen og de andre LO-bosser måtte trække i arbejdstøjet igen. Og det er lige præcis hér Hans Erik Madsen kan lugte den begravede hund.
Det er for lang tid siden Hans Jensen stod med svejseværktøjet i hånden og var en almindelig blikkenslager. Han har længe levet, økonomisk og kulturelt, som medlem af en anden klasse end den han repræsenterer. Fagbureaukratiet sluger en stadig større del af medlemmernes kontingentkroner, men kun med det resultat at de samarbejder med kapitalen i stedet for at byde den trods og kamp til stregen.
Midlet mod iltsvind og forstening ser Hans Erik Madsen i skabelsen af en fagopposition, som er forpligtet på de almindelige medlemmers livsform. Men som også vil at fagbevægelsens kamp peger frem mod socialisme. Madsen er udover at være skraldemand også medlem af Internationale Socialister og ser også af denne grund anderledes på fagbevægelsens fremtid end Hans Jensen.
Andet bind af Klims projekt indeholder otte indlæg fra folk med forskellig baggrund fra fagligt arbejde samt et efterord fra Jette Gottlieb. Fælles for alle ni bidragydere er derudover, at de er aktive på venstrefløjen fra SF og venstreover. De ni indlæg forholder sig allesammen til Madsens første bind, samtidig med at de giver deres eget bud på en mulig fremtid for fagbevægelsen. Bortset fra ét indlæg som mener man bør bekæmpe fagbevægelsen og skrotte den for at opbygge en helt anden, så er der enighed om at en fremtid for bevægelsen hænger nøje sammen med opbygningen af en opposition, forskellene ufortalte.
Nødvendig opposition
I forskellig grad reflekterer de alle over betydningen af, at DKP er forsvundet fra den faglige scene siden halvfemsernes begyndelse. De hilser kommunismens fald velkomment, men begræder oppositionens forsvinden. Interessant nok er der mange socialdemokratiske faglige ledere, som ser det på samme måde, omend fra deres eget synspunkt. DKP var nemlig siden 20'rnes slutning leverandør af forhenværende revolutionære faglige ledere til Socialdemokratiet og fagbevægelsens top. Faktisk var det én af DKP's vigtigste funktioner, når vi bortser fra modstandskampen, at holde fagbevægelsen levende nedefra. Nu har man et kæmpe rekrutteringsproblem: hvor skal de nye ledere komme fra?
De ni indlæg er meget forskellige. Nogle er som Hans Erik Madsens meget optimistiske i deres analyser. Men det er svært at blive rigtig irriteret i dag, hvor den slags er en mangelvare. Andre, f.eks. Per Clausen, som er fomand for magistrene eller Ole Donbæk Jensen, som er faglig sekretær i SiD, Kastrup, leverer nogle meget ædruelige tolkninger af klassekampens aktuelle situation.
Der er langt imellem faglige diskussioner i dag uden for meget snævre kredse. Alene af den grund bør man hilse Klims projekt velkomment. Spørgsmålet er imidlertid om ikke bøgerne burde læses meget grundigt i LO og en tid være tvunget pensum i FIU, Fagbevægelsens interne uddannelser.
For selvom man dér naturligvis vil være frådende uenige i mange af synspunkterne, så handler det faktisk om, hvor fremtiden ligger, eller om den allerede er forbi. At bogen også må finde læsere på venstrefløjen er en selvfølge.
*Hans Erik Madsen: Frem mod år 200, I, - har fagbevægelsen en fremtid? Et oplæg, 111s., 125 kr. Per Clausen, Ole Donbæk, Jette Gottlieb m.fl.: Frem mod år 200, II, - har fagbevægelsen en fremtid? Ni debatindlæg, 119 s., 125 kr. Klim
