Læsetid: 3 min.

Fattigdom krænker retten til liv

30. juli 1998

Assistens Kirkegård skaber historiske udstillinger, der søger at reflektere nutiden

UDSTILLING
I Formidlingscentret på Assistens Kirkegård - der ligger på Nørrebro i København - holder man meget grundigt øje med mærkedagene i de berømte dødes liv.
De mange udstillinger i det underskønne kapel med de imponerende, store og smukke glasvinduer, kreeres nemlig med afsæt i en personhistorie med tilknytning til kirkegårdsjorden. En praksis, der synes forenet med uendelige muligheder, idet berømthedernes antal for netop denne kirkegårds vedkommende synes endeløst. Den aktuelle udstilling om slaveri "Fri og ufri" er ingen undtagelse.
Den tager udgangspunkt i 150-året for danskeren Peter Von Scholtens frigivelse af slaverne på de tre danskejede øer i Det Caribiske Hav, St. Thomas, St. Jan og St. Croix. - Von Scholten blev begravet på Assistens Kirkegård i 1754.
Men at fortælle historie som en historiebog er ikke Gitte Lunding Johansens stil. Hun er antropolog og leder af det kulturcenter, Nørrebro-kirkegårdens formidlingscenter efterhånden har udviklet sig til, og har en ambition om at kunne sætte de historiske udstillinger i et aktuelt perspektiv. Man må nødvendigvis reflektere historien i nutiden, som hun siger.
Det er forklaringen på, at man i kapellet frem til den 20. september på én planche kan lade sig overvælde af oplysningen om, at Afrika i 1700-årene blev tømt for mellem 12 og 15 mill. negre, der alle blev eksporteret som slaver. Pakket sammen i store slaveskibe, hvor hver enkelt havde mindre plads i end i en kiste - for nu at blive i kirkegårdsterminologien.

Udbytningen
Og på en anden udstillingsvæg under et nutidigt foto af Billedhusets Mikkel Østergaard - et foto af to små piger i et fattigkvarter, forsøgt hyggeliggjort af en enkelt altankasse, hængt op i sejlgarn - kan blive tvunget til at rumme den oplysning, at hvide børn har 15-20 gange større chance for at runde en fem års fødselsdag end sorte børn.
Og det på trods af FN's Børnekonvention, der siger: At alle børn har en medfødt ret til livet.
Mikkel Østergaards fotografier illustrerer, at der hersker stor uoverensstemmelse mellem, hvad børnekonventionen og virkeligheden siger: Fotografierne fra den verden, vi lever i i dag, viser, at fattigdom og sult krænker retten til overlevelse.
Gitte Johansen: "I den florissante handelsperiode i slutningen af 1700-årene, hvor man rejste fra København til Guldkysten - til Vestindien og tilbage til København igen - gik det ud på at hive slaver, guld og elfenben ud af Afrika. Til gengæld for brændevin, geværer og kugler. Slaverne tog man med til sine egne kolonier eller solgte til andre kolonier.
Den historie har vi næsten glemt i pralerierne af, at Danmark var det første land, der frigav slaverne (den 3. juli 1848, red.) Sandheden er, at England forbød slaveriet allerede i 1807 og slaveriet i de britiske kolonier blev endeligt ophævet i 1838."
"I virkeligheden ville slaverne på Jomfruøerne ikke vente på den frigivelse af deres børn i 1850, der var stillet dem i udsigt, så der var snarere tale om, at Von Scholten måtte give efter for slavernes berettigede krav. Han blev også anklaget for højforræderi, da han senere kom til København som en i øvrigt nedbrudt mand," siger Gitte Johansen.
"Vi vil godt fortælle den historie. Vi vil fortælle om, hvordan man dengang betragtede den kristne levevis som den naturlige for mennesker - alle andre måtte så være u-mennesker De fremmede blev tillagt egenskaber, som mere havde bund i fantasien end i virkeligheden. "

Slavehjulet
"Vi vil fortælle om København, som idemæssigt afsæt for, at slaveri overhovedet kunne finde sted. Det foregår jo i det samme århundrede, hvor man taler om frihed og lighed og politiske rettigheder.
Men når vi viser nutidige Mikkel Østergaards billeder fra lande som Albanien, Liberia og Kroatien på en udstilling om slaveforhold i 1700-årene, er det selvfølgelig, fordi man ikke skal forlade udstillingen og kunne sige "pyha, hvor er det glimrende, at slaveriet blev ophævet for 150 år siden."
"Vores opfattelse af historien er jo præget af vores nutidsforståelse. Man kan ikke udøve historisk videnskab, som om den er værdifri."
Udstillingen bringer forrygende citater - af bl.a. en norsk biskop, der forklarer, at man jo må forstå, at det er slavehjulet, der driver hele det økonomiske system.
Desuden vises en række ting fra perioden: En personaleliste fra et passagerskib med dødningehoveder som stempler ud for det mandskab, der er døde. Et kompas, en oktant. Mens der ikke er originalt slaveudstyr at se. Det har altid været de historiske indsamleres problem, at fattige menneskers ting blev slidt op.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her