Læsetid: 11 min.

Den floveste synd

25. juli 1998

Foruden at være en pinefuld følelse, der tærer sit ophav, er misundelse den af dødssynderne, der har den laveste status. Men vi kender den alle. Misundelsen lurer så forskellige steder som i reklamen, i spiseforstyrrelser og i forelskelsen

Der er næppe nogen af dødssynderne, der i så direkte og smertefuld forstand går ud over synderen selv som misundelsen. Det er ikke tilfældigt, når man taler om at være "syg af misundelse". Det er ikke tilfældigt, når misundelsen på kalkmalerier af "Dødssyndsmanden" - som i Middelalderen skulle illustrere hvilke dele af kroppen en bestemt synd påvirker - hører til i maven. Misundelse vides at udløse en kvalmeagtig, smertefuld fornemmelse i kroppens centrum.
At misundelse gør ondt på den misundelige er imidlertid en indsigt, der er endnu ældre. En medarbejder ved det hedengangne Corsaren, Jack Thimm, samlede engang en række citater om misundelse, hvor de ældste stammer helt fra Antikken. Blandt andet af den græske Sokrates-elev, kynikeren Antisthenes, der konstaterer, at ligesom jern ædes op af rust, fortæres den misundelige af sin svidende lidenskab.
Romeren Seneca bemærkede:
Vi bør glæde os over det, som er vores - uden at gøre sammenligninger. Man bliver ikke lykkelig, så længe det plager én, at andre er lykkeligere.
Misundelse føjer spot til skade. Foruden at være en pinefuld følelse, der fortærer den misundelige, er det en følelse, der er omgærdet af meget lav status.
"At føle misundelse opleves som meget skamfuldt," siger psykiateren Birgit Petersson, der har skrevet bogen Misundelse (Munksgaard 1992).
"Man skal kende folk godt, før de indrømmer, at misundelse er noget, de er bekendt med."
Kritikeren Nils Gunder Hansen skelner i sin anmeldelse af Misundelse mellem jalousi og misundelse:
"Jalousien kan i sine bedste øjeblikke være 'interessant' og ganske præsentabel. Den kan stille sig an som ærefuld, lidenskabelig, dramatisk, tragisk, komisk, heroisk - altsammen forsonende momenter. Der er derimod intet forsonende over misundelsen - det er og bliver en lavsindet, tabu-belagt følelse, som man dårligt kan være bekendt over for sig selv og andre."
- Misundelse har ikke noget godt ry!

Fremragende fantastisk
Men som Birgit Petersson implicerer, når hun siger, at man skal kende folk godt, før de indrømmer misundelse, så er det en følelse, vi alle kender til. Dét ved reklamen.
Når Gucci kalder en ny parfume for Envy, er det med fuld bevidsthed om, at misundelse er en sjælelig faktor, der er nem at spille på og samtidig kompliceret for ofret.
"Et fremragende, fantastisk navn," erklærer reklamemanden Frederik Preisler kyndigt. "Misundelse er en evident ubehagelig karakteregenskab, og alle kan afkode budskabet med det samme. Det er så indsigtsfuldt fundet på og psykologisk velafbalanceret, som noget kan være! Navnet Envy spiller på modtagerens intellektuelle formåen."
Frederik Preisler affærdiger indvendingen om, at man da ikke tænker så meget over det, og at man jo køber en parfume efter, hvordan den lugter.
"Det ville du gøre, hvis den hed Rosebud eller lignende. Men ikke Envy. Det navn får dig til at tage stilling, fordi det er skævt, det forstyrrer dit billede af, hvad reklame gør. Og du husker det jo! Envy har lynhurtigt fået sig placeret på listen over mindeværdige navne!"
"Et andet godt eksempel er en reklame for Wonderbra, hvor en sexet udseende kvinde i Wonderbra ser mod tilskueren og siger: Envy is a terrible thing, isn't it?"
"Det sexede udtryk er henvendt til mænd, men den får kvinder til at købe, fordi den rammer. Den vækker kvinders misundelse over modellens udseende og sammensværgelse med mændene, og samtidig rammer den dig oven i købet ved at sige: 'Jeg ved, at du som kvinde er misundelig nu!'"
"Misundelse er et stærkt virkende middel i reklamen, fordi vi alle lider af den," siger han.
"Tag noget så enkelt som lykke. De færreste mennesker kan have det helt godt i selskab med nogle, de tror er væsentligt lykkeligere end dem selv."
Hvad der livet igennem holder os oppe, er overbevisningen om, at éns forretningsanliggender går bedre end naboens, mente den østrigske digter Robert Musil.

Uendelig længsel
Men er misundelse udelukkende a terrible thing, som Wonderbra-reklamen vil vide? Nej, mener Birgit Petersson.
"Bliver man bevidst om de mekanismer, man ligger under for og opdager, at man på den måde undertrykker sig selv, så kan et menneske, der er kommet overens med sin egen misundelse have mere kampvilje end det menneske, der ikke har mærket disse psykiske kræfter," siger hun.
"Misundelse er én af de egenskaber, der er nødvendig, for at vi udvikler os."
Birgit Petersson skelner mellem bevidst og retfærdig misundelse - eksempelvis over, at en anden får et arbejde, man selv havde ønsket, på grund af denne andens forbindelser - og ubevidst, uretfærdig misundelse. Et ungt menneske kan eksempelvis føle, at 'de andre' får alt forærende i skolen, mens hun eller han må slide i det. Men også her kan misundelsen have to udgange, siger Birgit Petersson. Man kan lade sig bremse af den, eller man kan bruge den produktivt til en erfaringsudveksling: Spørge de andre, hvor meget de egentlig arbejder, hvordan de gør osv.
Også psykologen Nadja Prætorius mener, at misundelse kan bruges produktivt.
Hun beskriver den type, hvis "karakterfiksering" er misundelsen, som kunstneren. Kunstneren oplever sig som adskilt fra en følelse af at være i oprindelsen, i kilden til al væren.
"Ved adskillelsen opstår følelsen af at være totalt gudsforladt. Det er en følelse af, at Gud er holdt op med at eksistere snarere end en afvisende holdning over for Gud. Personen befinder sig i et mørkt, forladt hulrum," siger hun.
"Der er ofte tale om kvinder, og ofte om personer, der har været ude for tab af forældre eller utilstrækkelig omsorg. Man finder mange anorektikere blandt denne type mennesker."
"Men de er klar over, at de føler en uendelig længsel. Derved kommer de imidlertid let til at længes efter det, de ikke har og lide af manglende værdsættelse af det, de har. De oplever det som en erstatning. Deri består hendes misundelse, og derfor er deres synd misundelsen," siger Nadja Prætorius.
Men som det fremgår af betegnelsen 'kunstneren', kan længslen også være en drivkraft. I sine værker søger kunstneren efter den oprindelige væren, skaberkraften fødes af den uendelige længsel. Personer, der overkommer deres misundelse, finder en tilstand af sindsligevægt.

Den danske syge
Misundelse bliver derimod en uhyggelig faktor, når eksempelvis reklamen eller dagspressen bruger dens mekanismer, mener Birgit Petersson.
"Skrækeksemplet her er Ekstra Bladet, som er et rent misundelsesblad."
Frederik Preisler er enig:
"Ekstra Bladet er misundelsens hovedorgan. Det sælges på, at vi lider af misundelse og vrede - samt ladhed: 'vi kan ikke kapere mere, og de skal ikke komme og fortælle os noget!'"
"Den danske syge," siger indvandreren, Brian McGuire og fortæller:
"Da jeg kom til Danmark oplevede jeg netop den der med, at du skal ikke tro, du er noget. Og hvis du har noget, så skal du helst ikke vise det. Man skal eksempelvis ikke komme og sige, at jeg har den og den uddannelse," siger McGuire, der har en doktorgrad fra Oxford University.
"Jeg blev endda behandlet forholdsvis godt, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis den behandling jeg blev udsat for, har været udgangspunktet for behandlingen af asylansøgere og flygtninge, så er det utroligt hårdt at komme ind i et samfund, hvor misundelsen hersker så meget. Den blanding af ydmyghed og hovmod, den viser sig i, og som kan gå op i en meget, meget ondskabsfuld enhed, gør det utroligt svært at tilpasse sig et sådant samfund."
"Det at være dansk er et livslangt kald, synes jeg."
"Misundelse har at gøre med mindreværd og desavouering af én selv," reflekterer forfatteren Susie Haxthausen. "Faktisk er misundelsen en slags hovmod: man tror, man kan dømme sig selv."
"Jeg opfatter det som en side af socialismen. Det er ydmygheden, der vil have ret. Danmark er nok det land i verden, hvor socialismen har sejret størst," siger kunsthistorikeren Jacob Wamberg. "For mig er socialismen en underkuelse af de andre dødssynder, men ved at institutionalisere misundelsen. Man modvirker faktisk de øvrige dødssynder med en dødssynd."

Parkér omme bagved
Informations direktør Henrik Bo Nielsen kan bekræfte de andres betragtninger. Han må som leder i praksis forholde sig til misundelsens rolle i Danmark.
"I virkeligheden er misundelse drivkraften til en masse ting," siger han, "men det er ikke en drivkraft, man kan benytte sig særligt meget af i Danmark. I danske virksomheder er man nødt til at sikre sig, at misundelsen ikke bliver for stor."
"Hvor man i Frankrig eller Italien måske ville belønne den bedste medarbejder med en prangende firmabil og en parkeringsplads lige uden for vinduerne, så de andre kunne se, hvad man kan drive det til, dér siger man i Danmark:
"Kan du ikke købe en Xantia og parkere den omme bagved?"
"I Danmark bilder vi os ind, at misundelse ikke er noget, vi bruger, men vi snyder os selv som nation, når vi mener, at det ikke er så vigtigt."
"Konsekvensen er, at de dygtige, dem der får privilegier, bliver meget udsatte. Især mellemledere er udsatte. Hierarkiet er ikke så stærkt i danske virksomheder, og mellemlederen bliver let kværnet mellem to møllesten. Hvis medarbejderne beslutter sig for at lukke luften ud af de projekter, en mellemleder kommer med, så får vedkommende en svær tid. Og bosning duer slet ikke i Danmark."

Livsfarlig dødssynd
At misundelse vitterlig gør ondt på den misundelige, kan Birgit Petersson, der i en årrække har behandlet anorektikere, berette om. Misundelse kan gøre så ondt, at den bliver livsfarlig for den misundelige.
"Jeg skrev faktisk min bog på grund af mit arbejde med spiseforstyrrelserne," siger hun. "Mit udgangspunkt var, at jeg ikke kunne forstå, at en ung, smuk pige kunne gå ind på Strøget - og to minutter efter vende om og gå hjem, fordi hun følte sig kvabset og fed."
"Så opdagede jeg, at det var samme mekanisme, som når én, der lige er blevet skilt, kun ser par på gaden, eller en kvinde, der har fået en abort, ser barnevogne overalt. Hun så kun dem, der var smukke og tynde. Man reagerer med misundelse i stedet for at indse, at man opfatter, som man gør, fordi der er noget, der er svært for én. Misundelse er et hovedtema i spiseforstyrrelserne."
"Vi ved, at anorexi i de sværeste tilfælde kan medføre døden, men faktisk er der også en overdødelighed blandt anorektikere som følge af selvmord," fortæller Birgit Petersson.
"Anorexi er forbundet med mange smertefulde følelser," forklarer hun.
"De unge piger bruger anorexien til at få kontrol. Men det er en umoden måde at klare livet på, de lægger ansvaret fra sig ved at indskrænke kontrollen til deres egen krop. Og når den strategi så ikke slår til, er de virkelig på Herrens mark. Når de løsningsmodeller, vi har på vore konflikter, ikke slår til, så har vi ikke andet tilbage end selvmordet."
At unge kvinder slår ind på en strategi som anorexi, forklarer Birgit Petersson ved omverdenens krav.
"Budskabet til de unge kvinder i dag er, at 'du skal være rigtig, spise rigtigt, være tynd, dyrke motion'."
"For at være et sundt menneske i dag er budskabet eksempelvis ikke, at 'du skal være selvstændig' eller 'omsorgsfuld'. At spise rigtigt og dyrke motion er ensbetydende med at være et sundt menneske. Og det lever de unge kvinder op til."
"Det er rigtigt, at de unge udadtil virker mere sikre i dag, end vi gjorde. Men det er overfladisk, en meget stor procentdel har det meget dårligt. Det hele er mere sort og hvidt end tidligere. Man fremstår som mere sikker, men på bekostning af en meget usikker og svag side, som bliver skjult. På denne svage og usikre side skjuler sig kravene om at være så rigtig.
Med de mange enebørn bliver forældrenes krav om succes også større. Kravet om perfektion, og om at barnet skal klare sig godt, bliver ubærligt, når man kun er én. Desuden forenes forældrenes krav med forfærdelige krav fra samfundets side om, at man skal være en vinder. Det er ubarmhjertigt at være taber."
Birgit Petersson tilføjer, at hun er blevet overrasket over at opdage, hvor megen misundelse der trives mellem forældre og deres børn. "Det gælder både fædre og mødre," siger hun, "men de misundelige er oftest mødre, hvis eget liv ikke har tilfredsstillet dem. De hævner sig på børnene, ved at de ikke under dem noget godt."
"Mange forældre har en lille smule af dette med, at 'nu skal du heller ikke blive for selvsikker', hvis barnet er stolt af noget. Det er dels en beskyttelse af barnet mod andres misundelse, og derved en kærlighedsgerning, men det kan også være en måde at dukke barnet på. Der er forældre, der hele tiden dukker og straffer deres børn og lukker dem ude."
"Det har chokeret mig, hvor ond man kan være mod sine børn."

Had og forelskelse
Det er stærke kræfter, der er på spil i misundelsen, siger Birgit Petersson - had, slet og ret.
"Hvis man lider af den ubevidste, ubehagelige misundelse, så har man lyst til at slå ihjel, fordi man konfronteres med sit eget mindreværd i misundelsen. Man kan, som nævnt, reagere ved at dukke og bekæmpe det, man misunder, men en anden reaktion kan også være at idealisere det, man er misundelig på, så man slipper for at føle de negative følelser."
Birgit Petersson understreger, at hadet er et svar på misundelsen, ikke misundelsens årsag. Samtidig tror hun mere og mere, at hadet er noget iboende i os.
Ligesom Nadja Prætorius holder hun nemlig fast i misundelsens dobbelthed: had og misundelse er også nødvendige drivkræfter, for at vi udvikler os, understreger hun.
Men idealisering er altså også misundelse, ifølge Birgit Petersson. Hvad så med forelskelse, der jo er en idealisering af den, man er forelsket i. Er det også misundelse?
"Ja, især da!" siger Birgit Petersson. "Man tror, man ser egenskaber hos den anden, som man selv vil have del i."
Men hvis forelskelsen ikke udvikler sig til kærlighed, forsvinder den efter nogen tid:
"Fascinationen kan forsvinde, fordi man kommer til at ligne den anden for meget i sin stræben efter dennes egenskaber, eller den kan opløses, fordi man giver sig til at undertrykke den anden og bekæmpe det, man ikke selv kan få."
Det er med andre ord misundelsen, der er kærlighedens værste fjende:
"De tilfælde, hvor kærligheden senere går død, er netop de tilfælde, hvor man ikke kan frigøre de egenskaber i sig selv, som man længes efter."

*Denne artikel er den femte i serien.
De foregående stod i Information den 27. juni samt den 4., den 11. og den 17. juli.
I næste uge: Frådseri

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu