Læsetid: 5 min.

FN: Kabila står bag massakrer på hutuer

1. juli 1998

Meget tyder på, at Kabilas tropper begik forbrydelser mod menneskeheden under offensiv i Zaire i 1996 og 1997, oplyser FN-rapport

GENEVE - Meget tyder på, at der blev begået krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkemord i det tidligere Zaire mellem oktober 1996 og maj 1997. Det fremgår af en FN-rapport, som blev fremlagt for FN's sikkerhedsråd i går.
En ekspertgruppe fra FN ankom til Kinshasa den 24. august 1997 med mandat til at efterforske påstandene om massakrer i det østlige Zaire og dermed kaste lys over 180.000 forsvundne hutuers skæbne.
35 uger senere rejste eksperterne hjem i protest mod "chikanerier", fysisk intimidering og forhindringer af enhver art, som myndighederne i Kinshasa havde lagt i vejen for dem.
Et eksempel fra deres rapport: Den 8. april 1998 blev et medlem af gruppen truet af bevæbnede officerer fra regeringshæren, spærret inde i et lokale i lufthavnen og frarøvet dokumenter og disketter, som indeholdet yderst følsomme informationer, især udsagn fra øjenvidner.
I rapportens konklusion skriver gruppen:
"Omstændighederne i forbindelse med angrebene på lejrene i det indre Zaire i 1997 - deriblandt 'oprydningsoperationer' som massakren på personer på vej over grænsen til republikken Congo - vidner om forsæt til at udslette de rwandiske hutuer, som var blevet i Zaire.

Systematiske massakrer
En mulig forklaring på de operationer, der i denne fase blev gennemført af Alliancen af Demokratiske kræfter
(AFDL) under ledelse af den nuværende præsident Laurent-Désiré Kabila med støtte fra Rwanda, kan være, at der var truffet beslutning om at likvidere denne gruppe etniske hutuer. Hvis det kan bevises, er der tale om et folkemord."
Eksperterne fremsætter to fortolkninger af begivenhederne:
"Enten var der truffet beslutning om at likvidere (hutuerne) frem for at repatriere dem, eller også udsprang beslutningen om at likvidere dem af den kendsgerning, at 'de gode hutuer' var blevet adskilt fra resten: De, der ikke havde haft noget at gøre med folkemordet på tutsierne i 1994, var vendt tilbage til Rwanda. De hutuer, der foretrak at blive, blev betragtet som skyldige eller medskyldige i folkemord.
Under alle omstændigheder var den systematiske massakre på rwandiske hutuer i Zaire en afskyelig forbrydelse mod menneskeheden, men motivet til beslutningen er afgørende for, om drabene kan karakteriseres som folkemord - dvs. om hensigten var at udslette en del af hutuernes folkegruppe."
Eksperterne "anklager AFDL's tropper, som tilsyneladende var under kommando af den rwandiske hær, for at have massakreret hundreder af ubevæbnede rwandiske hutuer i Mbandaka og landsbyer i omegnen af Wendji i maj 1997". De fremhæver, at ligene i en massagrav i Mbandaka var blevet fjernet. "Det bekræfter vidneudsagn om, at der blev gjort forsøg på at 'rydde op' i området inden FN-gruppens ankomst".

Rwandas rolle uklar
Det konstateres også i rapporten, at flere hundrede ubevæbnede mennesker blev taget til fange og henrettet efter angrebet på Mugunga-lejren i november 1996. Det samme skete i andre lejre, heriblandt i den sydlige del af provinsen Kivu. Disse massakrer blev begået af AFDL, i nogle tilfælde med deltagelse af Mai-Mai militsen."
Det fastslås, at soldater fra AFDL under begivenhederne i oktober og november 1996 "med fuldt overlæg henrettede kvinder og børn", og at sårede hutuer i hvert fald i ét tilfælde blev myrdet på et hospital.
"Omfanget af Rwandas deltagelse i massakrerne har ikke kunne dokumenteres tilstrækkeligt," skriver eksperterne.
"De tilgængelige informationer tyder stærkt på, at de massakrer, der blev begået af AFDL og dens allierede fra oktober 1996 til maj 1997, var led i en systematisk praksis, som indebar mord og tilintetgørelse.
Det er ensbetydende med forbrydelser mod menneskeheden i henhold til den definition, der benyttes af det internationale krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien og Rwanda."

Vrede i Congo
FN-rapporten lægger sig på linje med en række menneskerettighedsorganisationers rapporter om, hvad der skete i den østlige del af Congo i de måneder, offensiven stod på, og der kun sporadisk kom troværdige oplysninger frem om situationen.
For nylig konkluderede en fælles canadisk-congolesisk rapport, at Kabilas rwandisk-støttede oprørere stod bag 70 pct. af massakrerne på op imod 200.000 hutu-flygtninge, mens den tidligere diktator Mobutu Sese Sekos soldater stod for de resterende.
FN-rapporten, hvis hovedkonklusioner allerede blev lækket fra FN-hovedkvarteret tidligere på måneden - onde tunger vil vide, at USA stod bag, og at FN's generalsekretær er "meget vred" - er blevet mødt med vrede i Congo, hvor den opfattes som led i et "internationalt komplot" mod landet.
"De samme lakajer, der tidligere har brugt Congo som eksperiment for deres imperialistiske ambitioner, spreder nu, i FN-regi, løgne og horribel bagvaskelse af vor tapre hær, vort land og mig selv," sagde Kabila, der selv har haft små 10 dage til at læse rapporten, mandag.
Han opfordrede samtidig de afrikanske regeringer og befolkninger til at afvise FN's "pseudo-rapport".
Også store dele af den congolesiske presse, heriblandt Kabila-kritiske dagblade, vender sig mod rapporten.
"Det congolesiske folk har ikke på nogen måde været involveret i folkedrab på hutu-flygtninge. Vi fordømmer det internationale komplot mod vores land, hedder det i en fælles erklæring fra de tre Kabila-kritiske aviser Le Palmares, La Reference Plus og Le Potentiel.

Vestlig dobbeltmoral
At rapporten offentliggøres på Congos nationaldag, samtidig med at landet lancerer en ny valuta, der skal øge såvel befolkningens som udlandets tillid til landets økonomi, gør ikke sagen mindre følsom.
Vestlige donorer har længe sagt, at en genoptagelse af massiv udenlandsk bistand til Congo er betinget af, at der sker fremskridt på menneskerettighedsområdet og med demokrati-processen.
Et krav, som mange almindelige congolesere, har meget svært ved at forstå. De hæfter sig ved, at Vesten i en lang årrække ingen problemer havde med at yde støtte til Mobutu, der uagtet hans negligering af sit eget folks behov for udvikling og hans krænkelser af menneskerettighederne, blev betragtet som et led i bolværket mod kommunismen under Den Kolde Krig.
FN-diplomater i Kinshasa vurderer, at rapporten vil være yderst skadelig for forholdet mellem Congo om omverdenen og vil få konsekvenser for viljen til at hjælpe Congo og dets fattige befolkning ud af den økonomiske og sociale krise, der er et resultat af tre årtier med Mobutu.

© 1998 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her