Læsetid: 1 min.

FOLK

8. juli 1998

Poul Nielson
*Denne onsdag afgøres det på et møde mellem direktørerne i EU-landenes udenrigsministerier, om udviklingsminister Poul Nielson skal være EUs officielle kandidat som chef for UNDP (United Nations' Development Program). Lad os håbe, det bliver en klokkeklar aftale.

Fredscyklister
*En række mellemøstlige aktivister skal efter planen cykle for fred fra Helsingør til Louisiana denne onsdag.
I tilfælde af regn udsættes arrangementet. Det er ikke kun danskere, som får lidenskaberne afkølet af regnvejr.

Roy Rogers
*Alle forhenværende raske drenge svinger cowboyhatten i respekt ved meddelelsen om, at Roy Rogers - Den Syngende Cowboy - er afgået ved døden, 86 år gammel. Og Trigger vrinsker i sin himmel.

Dracula
*En kvinde står i dag ved Byretten i København anklaget for iklædt Dracula-kostume at have foretaget et knivoverfald i Fælledparken
1. maj. Mon hun havde glemt at spidse hjørnetænderne?

Julian Lennon
*Ballade i familien: Julian Lennon beskylder Yoko Ono for at besudle John Lennons eftermæle med for mange kommercielle aktiviteter.
Til gengæld dementerer han, at der skulle være kold luft mellem ham og broderen Sean.

Tommy Kenter
*Skuespilleren Tommy Kenter indleder i aften sammen med datteren Sahra et gæstespil på Skagen Fiskerestaurant. Normalt foretrækker vi madro - men Kenter er go'.

Bill Clinton
*Just hjemkommet fra sin store Kina-rejse vender præsident Clinton sig mod
de nære ting - han brugte sin ugentlige radiotale afvigte weekend til at tale
om behovet for skrappere regler om sikkerhed vedrørende frugt- og grønt-
sagssaft.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu