Læsetid: 4 min.

Forsker: Gen-planter bør dyrkes økologisk

10. juli 1998

Gensplejsede planter bliver snart miljøvenlige og så ligger fremtiden for dansk jordbrug i at dyrke dem økologisk, mener landbrugsforsker

De danske planteavler tøver med at bruge gensplejsede planter indtil oplysningen til forbrugerne er bedre og risikoen for boykot er mindre. "Men vi skal jo allerede konkurrere med andre, der bruger de genmodificerede organismer - på godt og ondt," siger formanden for Landsudvalget for Planteavl, gårdejer Henrik Høegh.
Seniorforsker Preben Bach Holm fra Danmarks JordbrugsForskning fortæller, at gensplejsede kornsorter, der kan føre til bedre udnyttelse af næringsstofferne og skåne miljøet er på trapperne, bl.a. fra hans forskningscenter i Flakkebjerg ved Slagelse.
Han mener, at fremtiden for dansk jordbrug ligger i at dyrke mere varierede sorter af høj kvalitet - og gøre det økologisk. Planteforædling via gensplejsning er efter hans mening ikke mere risikabel end ældre former for planteforædling.
"Jeg kan godt forstå, at forbrugerne er skeptiske over for f.eks. genmanipuleret yoghurt. Og jeg mener, man har forsket for lidt i at fjerne den resistens mod ukrudtsmidlerne Basta og Round Up, der i dag er en egenskab ved de gensplejsede planter, fordi den er nødvendig ved selve udviklingen af dem," siger han.
Men han tror, modstanden bliver mindre, når der kommer planter på markedet, der kan modstå sygdomme, klare sig bedre mod tørke og salt i jorden og give en bedre udnyttelse af næringsstofferne, så man får færre problemer med fosfor og kvælstof i miljøet.
Preben Bach Holm har arbejdet med gensplejsning af planter i mange år, først på Carlsberg, nu ved Dansk JordbrugsForskning.
"Fryserne og frøbankerne i de store bioteknologiske firmaer svulmer med andre planter og organismer, der kan udvikles og markedsføres, hvis der er økonomi i det for både landmændene og firmaerne," siger han.
På centeret i Flakkebjerg er man så langt fremme med en hvedesort, hvis fosfor optages bedre af enmavede pattedyr (f.eks. grise og mennesker), at konkrete forsøg med fodring kan begynde om et år.
"Hvis der gives bonus til de landmænd, der fodrer optimalt, vil det kunne betale sig at dyrke den slags foderhvede i stedet for traditionelle sorter," siger Preben Bach Holm.

Økologi og biotech
- Hidtil har økologerne været imod gensplejsning. Tror du, de ændrer mening?
"Der er en kerne af folk, jeg vil kalde naturromantikere. Men der er mange andre, der godt kan se mulighederne."
"Selv har jeg svært ved at se andre muligheder, hvis vi skal afskaffe sprøjtemidlerne og drive et effektivt landbrug med den mindst mulige belastning af miljøet. Tænk på, at i år 2050 vil der være mindre end en tønde land landbrugsjord til rådighed pr. familie på fire. Ydelsen skal op."
- Hører 'selvsunde planter' med til det, du kalder naturromantik?
"Nej, men det er i bund og grund et spørgsmål om økonomi. Vil folk i længden betale for en udbyttenedgang på 10-15-25 pct.? Vil vi betale ekstra ikke alene for økologiske grøntsager og mælk men også for kød? Hvis Asiens krise slår igennem, begynder vi så at gå i Netto i stedet for Irma?"
- Kritikerne siger, at gensplejsning er dømt til at gå galt fordi man griber ind i dybt komplicerede samspil med alt for grove midler og stor basal uvidenhed?
"Den risiko er der. Men det samme kunne man sige om al planteforædling. Riskoen for, at der opstod en virkeligt skadelig mutant, var mange gange større dengang man lavede mutations-forædling."

Ingen garanti
Fejl og skader kan man dokumentere, men fravær af risiko kan man i sagens natur aldrig give garanti for.
"Man kan forestille sig alt muligt. Men erfaringen viser, at det ikke er tilfældet. Det er nemt at finde ting at tvivle på, når man griber ind i arvemassen, og svært at give garantier. Der vil altid være en vis usikkerhed. Og når man får noget at vide om risikoen, så skaber det utryghed."
Selv opregner Preben Bach Holm fem ulemper:
*Afhængighed af få, store multinationale selskaber.
*Sundhedsskader. Hidtil er de ikke påvist.
*Resistens. Det er et reelt problem, at der kan opstå nye resistente arter, og derfor skal man lade være med at dyrke planter, der er modstandsdygtige i store monokulturer. Det gælder også de traditionelt forædlede planter.
*Spredning af de nye genetiske egenskaber til vilde planter. Det sker. Men er det et problem?
*Er det uetisk at "gribe ind i skaberværket" med bioteknologi mere end med traditionelle metoder?
Gårdejer Henrik Høegh er enig med Preben Bach i, at dansk landbrug i fremtiden ikke skal konkurrere - især med Østeuropa - om "bulkvarer", men satse på kvalitet.
Om fødevarer fremstillet uden genetisk modificerede organismer er en salgbar kvalitet for landmanden, afhænger af forbrugernes holdning.
"Derfor er det mit behov som landmand, at der kommer en mærkningsordning som kunderne kan have fuld tillid til. Folk skal have god og præcis information, og hver en sten skal vendes, så der ikke pludselig kommer nye oplysninger frem i pressen."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu