Læsetid: 4 min.

Frygt for vestafrikansk konflikt

13. juli 1998

Hvis ikke det lykkes at standse kampene i Guinea-Bissau, så ender det med en regional konflikt, siger den udsendte serumekspert Peter Aaby fra Bissau

Kampene fortsætter på femte uge i det lille vestafrikanske land Guinea-Bissau, hvor regeringstropper med støtte fra Senegal forsøger at nedkæmpe en revolte fra størstedelen af militæret. Den danske professor Peter Aaby, der er blevet i hovedstaden Bissau, advarer mod at krigen kan udvikle sig til at blive en regional konflikt, hvis ikke det lykkes at skabe en fredelig forhandlingsløsning.
"Senegal kan formentlig godt vinde den her krig. Særligt hvis man begynder at bombe fra fly. Men hvis det sker, så står vi sandsynligvis over for en situation, hvor konflikten i det sydlige Senegal vil smelte sammen med den i Guinea-Bissau. Ingen hærstyrker i Guinea-Bissau vil acceptere fremmede tropper i landet, og vi vil få en permanent guerillakrig," advarer Peter Aaby, der arbejder for Statens Seruminstitut.
Da resten af danskerne blev evakueret fra landet valgte han sammen med sin hustru at blive for at tage del i det humanitære arbejde.
Guinea-Bissaus præsident Joao Bernard Vieira fyrede i starten af juni sin hærchef Ansumane Mane og beskyldte ham for at stå bag smugling af våben til oprørstyrker i nabolandet Senegal.
Da sikkerhedsstyrker den 6. juni ville arrestere Mane, satte han og hans livvagter sig til modværge - det blev signalet til et oprør, der hurtigt spredte sig til størstedelen af hæren. Siden er Vieira blevet beskyldt for selv at være indblandet i smuglingen.

Frankrig bør presse
"Den eneste løsning er at få præsident Vieira til forhandlingbordet og samtidig indsætte en fredsbevarende styrke. Og her er det Frankrig, der sidder med nøglen til en løsning ved at lægge pres på deres tidligere koloni Senegal," siger Peter Aaby.
Senegal har klare interesser i konflikten, eftersom Diola-seperatisterne, der kæmper for selvstændighed for Senegals sydlige provins Casamence, har fået våben fra Guinea-Bissau. Præsident Vieira bad Senegal og nabolandet mod syd Guinea-Connakry om hjælp til at nedkæmpe militærets oprør. Siden har de senegalesiske styrker reelt forhindret forhandlinger ved at iværksætte bombardementer, hver gang mæglere har aftalt møder med oprørslederen Ansumane Mane.
"Hvis ikke Senegal kæmpede Vieiras krig, så var han ingenting. Han har totalt mistet den folkelige opbakning ved at bede fremmede styrker om hjælp," siger Aaby. Han er sikker på, at senegalesernes egentlige mål er at få ødelagt Diola-seperatisterne én gang for alle.
"Men eftersom det ikke er lykkes for senegaleserne at nedkæmpe Diolaerne de sidste 10-15 år, så er det tvivlsomt, om det lykkes nu. Og det eneste Senegals præsident får ud af sin jagt på Diolaerne er en regional konflikt," siger Aaby.
Portugal og Angola har indtil nu været mest aktive i bestræbelserne på at sikre en fredelig løsning, mens den afrikanske samarbejdsorganisation, OAU, har givet deres støtte til præsident Vieira. Det skyldes ikke mindst den aftale, der blev indgået i 1991 i Nigerias hovedstad Abuja, der skulle sætte en stopper for den lange tradition for militærkup i Afrika.
Problemet er bare, at selvom Vieira er den demokratisk valgte leder, så støtter befolkningen Mane og hans krav om et nyt valg, der kan skaffe landet af med Vieira, der beskyldes for nepotisme og korruption.

Friske forsyninger
Peter Aaby har netop modtaget friske forsyninger fra Danmark. Penge, en satelittelefon og en fax, der kører på solceller, blev sammen med medicin fløjet ind fra Senegals hovedstad Dakar. Flyet måtte lande på en lille ø ud for hovedstaden, hvor tingene blev lastet over i kanoer og sejlet til en halvø nær Bissau, hvor Peter Aaby har sin base. Det er via satelittelefonen, det lykkes Information at komme i kontakt med Peter Aaby. Det har gjort livet lettere i en by, der næsten er gået i stå under den fem uger lange konflikt.
"Det har været umuligt at få fat i penge. Bankerne har været lukket de sidste fem uger, mens kampene har stået på. Og vi har dagligt behov for at købe forsyninger eller reservedele," fortæller han.
Ifølge Peter Aaby er langt de fleste flygtet fra hovedstaden. Han skønner, at der kun er omkring 20.000 tilbage af byens normalt 250.000 indbyggere.
"Det er primært mænd, der er blevet tilbage for at beskytte deres ejendele. Resten er tyveknægte, der hærger byen," fortæller Aaby.
Omkring 50.000 er flygtet ud på den halvø, der ligger syd-vest for Bissau, og det er her Peter Aaby sammen med sin hustru forsøger at forhindre en truende hungersnød. Indtil videre er det undgået, ikke mindst på grund af oprørerne, der har delt ris ud fra et bombet lager, der tilhørte Vieiras hustru.
"Det største problem er medicin, for hospitalets lager blev ramt af en bombe. Men det er lykkedes mig at skaffe noget ved at tage rundt til byens apoteker. Der er som regel nogle, der er blevet tilbage for at passe på forretningen, og der kan vi købe lidt." siger han. Byens centralhospital er flere gange blevet ramt af granater, og fungerer nu som feltlazaret for de senegalesiske styrker.
De 10 udenlandske læger og 40 assistenter betjener lokalbefolkning fra en katolsk mission.
"Meget af vores tid går med at vente. Vi har lige ventet et par dage på 13 tons ris, som vi nu skal dele ud. Men vi kan også blive lammet noget tid, hvis det ikke lykkes os at få fat i diesel eller batterier. Det skal hentes i byen, hvor vi bliver nødt til at vente til der er pauser i kampene, fortæller Peter Aaby, der betegner situationen ude på halvøen som forholdsvis sikker.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her