Læsetid: 5 min.

Genteknologi er til gavn

16. juli 1998

for natur og mennesker, Opinion (7.429 bytes)__

Af HELGA MOOS,forfatter,MF for Venstre

Genteknologien vil sejre, med eller uden økologien. Den økologiske landbrugsproduktion kan nu vælge at sakke agterud i nostalgi, eller den kan acceptere genteknologi

ØKOLOGI
Søren Skriver Tillisch opfordrer mig (Information den 10. juni) til "at stige ned fra min selvvalgte isolation". Hvilken isolation? Jeg har da et hav af venner og sympatisører, men naturligvis ikke blandt øko-ideologer (hvilket jeg fint kan undvære!).
Biolog Troels Holm (7. juli) har helt glemt økologernes eget motto: Tænk globalt, handl lokalt. Når det f.eks. gælder CO2-udslip, er økologer enige om, at det har betydning, at Danmark reducerer udslippet. Men når det gælder fødevareproduktionen, opfatter de tilsyneladende Danmark som totalisoleret, skønt det internationale fødevaremarked er lige så forbundet som den internationale atmosfære.
Eftersom folk skal have mad hver dag - også de overernærede, som Troels Holm omtaler - vil en udbyttesænkning i Danmark betyde, at de overernærede, købekraftige mennesker, Danmark forsyner, vil efterspørge fødevarer fra andre lande. Disse lande vil så opdyrke natur (regnskov) for at klare den nye efterspørgsel, hvis ikke udbyttet på eksisterende landbrugsjord kan hæves med kunstgødning og sprøjtemidler eller génteknologi - men så er vi jo miljømæssigt lige vidt på globalt plan.

Velernærede kinesere
Troels Holms billede af en stor økologisk dyrkende tredje verden, der ikke vil påvirkes af omlægning til verdensomspændende økologi, holder ikke.
Den grønne revolution med brug af højtydende sorter, kunstgødning og plantebeskyttelsesmidler, der blev sat på skinner af nobelpristageren Borlaug, har vundet udbredelse i Indien og Asien - og efter Maos fald også i Kina, hvilket har skaffet kineserne velfærd. På omkring ti år er kinesernes indtagelse af animalske proteiner (kød, æg mælk) steget fra 17 g. pr. dag til 35 g. pr. dag.
I Syd- og Mellemamerika er kunstgødning og sprøjtemidler også vidt udbredt - tænk bare på bananplantagerne. Eller kaffen. Hvis kaffe ikke blev kunstgødet og sprøjtet, kunne al kaffe kaldes økologisk, det kan den som bekendt ikke.
Det eneste område, hvor økologisk dyrkning er udbredt, er Afrika syd for Sahara - hvilket (ifølge Borlaug, Newsweek 15. sept. 97) er grunden til, at området ikke udviklingsmæssigt rokker sig ud af stedet, hvorimod de lande, der steg på den grønne revolution, har opnået markante velstandsstigninger.
Vegetartanken, som Troels Holm kredser om, harmonerer til orientering ikke særlig godt med danske øko-landbrug, der fortrinsvis sælger mælk og æg.

Roundup til ukrudtet
Hans Nielsen fra ØkoVandspejlet dyrker (6. juli) idéen om at bekæmpe arbejdsløshed ved at besværliggøre landbrugsprodutionen. Jeg foretrækker nu, at arbejdsløshed bruges til at hæve velfærden - bedre sygehuse, bedre undervisning, bedre ældreomsorg - og til mere fritid.
Hvorfor i alverden skulle vi sende de små årgange ud med hakkejernet, når vi mangler hænder til vigtigere opgaver? 0,7 liter Roundup vil kunne klare ukrudtet på en hektar gensplejsede roer - til orientering går Roundup ikke i grundvandet, det ophobes ikke i stofkredsløbet, og det har ingen genotoksisk virkning (kilde: Miljøstyrelsen).
I øvrigt må jeg anholde Hans Nielsens påstand om, at økologisk jordbrug ikke belaster grundvandet. Nitratbelastningen af grundvandet er højere fra økologisk jordbrug end fra kunstgødede planteavlsbrug - og den med artsrigdommen? Er det på de fiberdugsdækkede øko-gulerodsmarker? Et mere goldt miljø kan man næppe forestille sig for dyrelivet.
Det er rigtigt, at lærker i (ikke fiberdugsdækket) økolandbrug får flere unger på vingerne, men lærkebestanden får i det konventionelle landbrug unger nok til at fastholde bestanden. Det er altså det 'ungeoverskud', som f.eks. katte spiser, der mangler, hvilket man kompenserer for i de små hjem med Kitekat.
Det almindelige landbrug er med andre ord ikke en trussel mod biodiversiteten, tværtimod levner den som omtalt plads til ubrugt natur.

Dyrk biobrændstof
Den øgede brakprocent (fra fem til 10 pct.) vil Hans Nielsen have konverteret til økologisk lavudbyttelandbrug, det vil jeg ikke. For miljøet er det bedre, at der på brakjorden produceres non-food afgrøder som f.eks. biobrændstof, der kan erstatte det MTBE, der erstattede bly i benzin. MTBE er fundet i grundvandet, det lugter og smager hæsligt, og det er kræftfremkaldende. I grundvandet er MTBE fundet i mængder, der overskrider 0,1 mikrogram pr. liter, hvilket er den politiske grænseværdi for pesticider.
Læg så lige mærke til, at der ikke er blevet sat en tilsvarende lav politisk grænseværdi for MTBE. Her sætter myndighederne grænseværdien til 30 mikrogram pr. liter - dvs. 300 gange den politiske grænseværdi, som alle pesticider uanset stoffets karakter er underlagt.
Selv et stof som dichlorprop (et ukrudsmiddel, der nu stort set er udfaset), hvor WHO sætter den sundhedsmæssige grænseværdi på 100 mikrogram pr. liter, bliver underlagt den politiske grænseværdi på 0.1mikrogram pr. liter. MTBE behandles med helt anderledes politiske fløjlshandsker.

Ærtesuppe på marken
Hvor er Økovandspejlet henne i det spørgsmål? Eller Steen Klærke (der i sit første indlæg følte sig miljøbevidst 'med kun én bil') - skal vi have økologisk lavudbyttelandbrug, eller skal vi have biobrændstof til fjernelse af grundvandsforurenende MTBE?
Steen Klærke skriver (10. juli), at han ikke anser landbrugets 200 aktivstoffer for at være gennemtestede, for de er ikke testet for sammenhæng med allergi, barnløshed, humørsvingninger, arbejdsevne, træthed og blodtryk.
Naturligvis indgår sundhedsvurderinger i miljømyndighedernes godkendelse, men det er rigtigt, at humørsvingninger ikke indgår i testen - stofferne er heller ikke testet på hvaler.
Men hvad er testet? De 99.9 pct. pesticider, vi indtager, indtager vi som naturlige pesticider uden, at de er testet.
Grønne ærter danner f.eks. et pesticid på linie med dichlorprop. Ærterne indeholder stoffet i koncentrationer på 100.000 gange den politiske grænseværdi for dichlorprop - alligevel er ærterne ikke testet, endsige udfaset. Spiser Steen Klærke ærter? Bekymrer Steen Klærke sig særligt, hvis 'ærtestoffet' indtages med en kop kaffe, der efter sigende skulle indeholde ca. 825 flygtige kemiske stoffer.

Bare ærtesuppe
Hvis man bekymrer sig over, hvordan kemiske stoffer virker på hinanden, giver det et væld af muligheder for bekymring, som jeg vil lade kemifobikerne om at dyrke. For min skyld må man gerne benytte 'ærtestof' som ukrudtsmiddel, så kan man, hvis man sporer det i små koncentrationer, sige: "Jamen, det er jo bare ærtesuppe!"
Når jeg overordnet vurderer den økologiske landbrugsproduktion har den to muligheder:
Den kan under politisk beskyttelse sakke yderligere agterud i nostalgi og verdensomspændende naturforbrug (hvis øko-forbruget griber om sig), eller den kan sadle om, hæve udbyttet og udvande sig selv ved at acceptere den genteknologi, som nu udvikles til anvendelse i det konventionelle landbrug.
Det eneste, der er sikkert, er, at genteknologien på lang sigt sejrer med eller uden økologien. En politisk fraktion kan en overgang forhale en udvikling, men i længden går det ikke.
Jeg glæder mig til at købe de genteknologiske varer i butikkerne - til gavn for naturen og menneskeheden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her