Læsetid: 8 min.

Med halm på hjernen

4. juli 1998

Tiden er for dyrebar til at man arbejder livet væk. De fleste mennesker har bare ikke noget valg med stor gæld i hus og hjem. Men hvordan fortæller man det uden at lyde som en gammel hippie?

"Det virker så indlysende for mig. Hvis du vil have tid til at nyde livet eller nyde naturen eller nyde din familie, så går det ikke med et fuldtidsjob, hvor man kommer træt hjem. Men de fleste mennesker er jo nødt til det, for de skal betale af på deres gæld i huset eller i bilen eller hvad søren, de har købt sig. Det er måske derfor, det virker så kontroversielt på dem, når jeg siger: Byg et halmhus og slip for gælden."
Lars Keller smiler lidt usikkert. Han ved, hvad han mener, men han prøver formuleringerne af. Det er første gang, han bliver interviewet, og han har set frem til det "som en chance for at diskutere tingene og blive lidt klogere."
For han vil gerne finpudse og komme ud med sit budskab, selv om han ville kvie sig ved selv at bruge det ord. Han vil fortælle, at man kan slippe for at arbejde sit liv væk, hvis man slipper uden om gældsbyrden.
Han bor på Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi ved Ydby i Thy. Vindmølleland kalder Lars Keller, der selv er fra Læsø, området og peger ud over de mange snurrende Vestas-vinger på bakketoppene. Så forklarer han med et smil, at mange af møllerne ved gårdene er bygget af store svineavlere, der har sikret sig nogle gode skattefordele ved at bygge vindmøller.
Sidste år i april besøgte Lars Keller for første gang Folkecenteret mellem svinefabrikkerne. Han søgte noget fornuftigt at bruge sin tid på, og Folkecenteret, hvor man forsker i nye energityper, tiltalte ham. Så han er blevet. Inden da havde han læst russisk på Københavns Universitet og rejst - især i Norden og Østeuropa.
I starten boede den nu 25-årige Lars Keller i en gammel bus. mod at han lavede nogle timers arbejde hver dag for centret. Nu er han flyttet ind i et af de tilstødende huse. Til gengæld bager han rugbrødet til centrets ansatte og studerende.
Når han har brug for penge, tager han sig et job som lærervikar. Sådan har det fungeret fint i lidt over et år, siden han flyttede fra København.
"Nogle af mine kammerater arbejder hele dagen, og når de kommer hjem, sætter de sig og ser fjernsyn. For at slappe af siger de."

Intet imod tv
"Nu må I ikke misforstå mig. Jeg har intet imod fjernsyn. Og nogen vil hellere arbejde end være hjemme, fordi de godt kan lide deres arbejde, eller fordi de ikke gider være derhjemme sammen med konen og ungerne."
- Er det trods alt ikke den måde, der fungerer fint for langt de fleste mennesker?
"Måske, men jeg synes, det er trist, at enten arbejder man - eller også slapper man af. I stedet for selv at skabe værdier i fritiden, lader man sig underholde af andre. Hvis man nu arbejdede på halv tid, så var man ikke kørt ned, så havde man stadig et overskud til at levere noget i sit eget liv."
Sommeren over skal Lars Keller arrangere byggeriet af et halmballe-hus på centret. Huset skal indgå i projektet 'Den Grønne Landsby' på stedet.
Men det er ikke bare det økologiske aspekt i at bygge et hus i naturmaterialer, der tiltaler. Lars Keller ser det som en måde at slippe uden om gældsfælden på - at bygge sit eget hus. Og halmballer er velegnede.
"Halmballer er virkelig gode byggeklodser. Når du har brugt tre af dem, har du en kvadratmeter væg. Bruger du mursten, skal der mange flere til, og så er halmballer vildt godt isolerende. Mange af udgifterne ved et bygge et hus går til håndværkerne. Man kan lære teknikken i en halmmur på to dage. Så man sparer virkelig penge, når man selv deltager," forklarer han, mens han viser billeder af amerikanske pragtvillaer opført af halmballer pudset med ler eller cement.

Europæiske kontakter
Han har lånt et lille kontor på folkecentret, hvor byggetilladelser, papirer fra bygningsmyndighederne, internationale tidsskrifter om halmhuse og Folkecenterets nystartede nyhedsbrev om emnet, som han laver, ligger i sirlige bunker.
De er langt fremme i USA, forklarer han. I Danmark er det endnu nyt at bygge halmhuse. Derfor er han ved at knytte kontakter til ligesindede i resten af Europa. I marts mødtes 60 halmhusinteresserede fra det meste af Nordeuropa på Folkecentret for at udveksle erfaringer.
Lars Keller lægger bogen med de amerikanske halm-paladser fra sig. De er mindst lige så dyre at bygge som almindelige huse, fordi de er arkitekttegnede og bygget af håndværkere. Og det er ikke der, halmhusenes potentiale ligger, mener Lars Keller.
"Når man selv er med til at bygge sit eget hus, sparer man penge. Sådan er det også i et murstenshus. Men det er nemmere for folk at overskride grænsen og selv deltage, hvis de bygger i halm. Og når man selv er med, begynder man måske også at tænke på ting som energibesparelse, plads osv. Så kan det være, man bygger et mindre hus, hvor der ikke er så meget, der skal varmes op. Hvor der er lidt mere solflade i sydsiden, så der kommer lidt mere passiv solvarme ind. Eller man placerer en solfanger på taget - eller en vindmølle. Der følger lidt med, når man bevæger sig ind på et grønt område. Det er det, jeg håber på - en kædereaktion, når først folk går i gang."
Lars Keller har sat sig for foreløbig at bruge et års tid på at sprede viden om mulighederne i halmhuse i Danmark.
"De værdier, jeg har at gøre godt med lige nu, er min tid og mine evner. Jeg kan ikke bruge resten af livet på at sidde i mit eget lille halmhus og spille den af. Jeg vil gerne videregive det, jeg har lært, så de kan nyde godt af min viden."

Fire gange husets pris
- Hvorfor skulle jeg overhovedet overveje at bygge mig et hus i halm?
"Hvis man har et par små børn og skal have et sted at bo, kommer man nemt til at skulle købe et hus til en million. For at betale det skal man betale mindst det samme i renter på et lån, og tjene det ind og betale skat. I sidste ende skal man vel tjene det firedobbelte af det, huset egentlig koster," forklarer han ivrigt.
"Men hvis du selv bygger dit hus, så tager det dig måske tre år, det er ikke urealistisk. Og du har så tre år sammen med dine børn. Og hvorfor skulle man få børn om ikke for at være tæt på dem? Du går glip af en årsløn hvert år. Men ved at bygge huset, kan du give dig selv en løn på en million i tre år. På den ene side regnes tid som penge, på den anden side som liv. Du kan jo ikke købe tre år af dit liv tilbage med dine unger eller din kæreste."
Lars Keller tvivler på, om andre vil se tingene som han. Det er derfor, han vil prøve argumenterne af. Teste dem og se om de holder.

Hippie-agtigt
"De ting, vi snakker om, er så indlysende for mig, men muligvis kontroversielle for andre. Så det kræver lidt overvejelser, om hvordan man vil formidle det. Det bliver nemt til noget hippie-agtigt: Back-to-nature og sådan. Og man kan ikke tale med folk, hvis man bliver klemt ind i en kliche som en langhåret hippie."
"Det drejer sig ikke så meget om holdninger, det drejer sig mere om oplysning. Hvis folk ikke ved nok om solfangere og vindmøller, er de tit imod at installere dem. Men det er svært at være imod, hvis man virkelig sætter sig ind i det."
- Ér det ikke en urealistisk tilbage-til-naturen-tanke du taler for?
"Jeg taler i hvert fald for den tætte kontakt i nærmiljøet. Men det holder selvfølgelig kun, hvis man har lyst til at gå hjemme og fortælle historier til sin søn eller snakke med sin nabo. Og for at have lyst til at være sammen med naboen, skal man have et eller andet fællesskab - kunne lave noget sammen. Sådan hænger det sammen for mig at se."
- Det virker for nemt og omkostningsfrit, at sige: Jeg vil lave mig et landsbysamfund, hvor jeg og mine venner har det godt.
"Jeg siger ikke, at man skal trække sig ud af samfundet og sidde for sig selv under en vindmølle og spise sine egne grøntsager. Samfundet fungerer kun, fordi man integrerer sig socialt og kulturelt."
"Hvis du ved noget, der kan sige det modsatte, så skal du spille ud med det. For jeg vil gerne lære lidt og komme lidt videre."
- Vi har et velfærdssamfund i dag, men alligevel ser vi, at der er store mangler inden for f.eks. pleje- og sundhedssektoren. Hvis vi skal møde de krav, kan vi vel ikke skrue samfundet ned på halvt blus?

Det effektive samfund
"Samfundet i dag har også en effektivitetsdagsorden, der gør, at folk bliver nedslidt. Ikke så meget fysisk som psykisk - vi bliver mere trætte og giver hurtigere op over for mange ting. Jeg lever ikke meget anderledes, end de fleste gør. Det er bare de økonomiske præmisser, jeg er kritisk over for. Jeg arbejder ikke mindre end andre - jeg lægger bare mit arbejde i nærmiljøet. Og jeg tror ikke en disse på, at det vælter noget i velfærdssamfundet, at folk tager det lidt mere roligt på arbejdspladserne. Det drejer sig tværtimod om at have mere energi til at tage sig af hinanden."
- Hvis man virkelig vil ændre ved nogle ting, så må man vel udover bare at sætte et personligt eksempel?
"Jo, men vi bliver lidt apatiske over for politik. Der sættes lighedstegn mellem demokrati og marked. Men som forbruger kan man ikke få de reelle oplysninger om, hvad produkter koster at fremstille - i forhold til deres miljøbelastning. Der er store huller i systemet. Og så bliver det sgu for indviklet at drive politik."
Lars Keller tænker lidt over ordene: "Det er svært at komme til at snakke om de her ting. Mange kan jo godt kan mærke, at de ikke er tilfredse med at leve et liv uden overskud til andet end arbejde og afslapning. Så det rammer dem dybt."

Skal det være progressivt
*Hvad rører der sig i ungdommen. Hvad kan vi forvente af idéer og oprør fra den generation der er på vej? Ér der noget på vej? Information søger i de kommende uger efter bud på idéer, der vil ændre ved de ting, vi tager for givet.
Vi starter i det små. I Thy - med en snak med Lars Keller om værdien af at have tid. Om gælden der stjæler tiden. Og om halmhuse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her