Læsetid: 6 min.

Højt spil om fly og våben

29. juli 1998

Rustningsindustriens giganter omgrupperer sig. Ny fransk fusion skal styrke Europa i verden, men først og fremmest Frankrig i Europa

Et matador-spil med milliardindsats. Casino, poker. Der er noget af alt dette i det spil, der foregår inden for Europas højteknologiske fly- og rustningsindustri. En koncentration med det formål at hævde sig i konkurrencen med de amerikanske giganter og samtidig en løbende styrkeprøve mellem England, Frankrig og Tyskland.
Spillet kompliceres af en kamp mellem britisk-tysk liberalisme og fransk etatisme - hvor Frankrig er i defensiven, men spiller opfindsomt. De store manøvrer er kun lige begyndt.
I fransk politisk sammenhæng er det nogle højst bemærkelsesværdige beslutninger, der er blevet fremtvunget af udviklingen på denne front. Inden for et år har man oplevet, at en regering under socialistisk ledelse og med kommunistisk deltagelse har besluttet at privatisere (de facto) to af Frankrigs store statslige koncerner - Thomson og Aerospatiale - for at fusionere dem med private selskaber, hhv. Alcatel og Matra (filial af den store gruppe Largardère).
Det er privatiseringen af Aerospatiale og dette selskabs fusion med Matra, der er den sidste nye manøvre. Meddelelsen den 22. juli kom som en bombe efter nogle måneders hemmelige forhandlinger, og det er uden sammenligning årets vigtigste begivenhed inden for den europæiske rustningsindustri. Den franske stat bevarer lidt under 50 procent af aktierne, mens Matra får 30 procent til gengæld for at tilføre den nye gruppe sin aktivitet på ca. 25 mia. kr. Med en årsomsætning på 88 mia. kr. og ca. 60.000 ansatte bliver det verdens fjerdestørste gruppe i fly- og rustningssektoren, side om side med British Aerospace.
Operationen tager sig ud som en ny succes for premierminister Lionel Jospin. Det var præsident Chirac, der kort efter sit valg til præsidentposten i 1995 gav ordre til at iværksætte en omfattende restrukturering af rustningsindustrien. Det er præsidenten, der har den øverste myndighed over udenrigs- og forsvarspolitikken, og staten spiller en primær rolle i rustningsindustrien, dels som ordregiver, dels som medejer af denne industri.
Men Chiracs egen håndplukkede premierminister, Alain Juppè, formåede ikke at få taget hul på denne komplicerede proces. Han kørte fast i et forgæves forsøg på at privatisere Thomson og fusionere selskabet med en privat partner. Derimod kunne hans efterfølger Jospin allerede den 13. oktober 1997 - få måneder efter sin valgsejr - meddele, at Thomson var klar til fusionering med Alcatel - med Dassault Electronique og Aerospatiale som mindre deltagere og med den franske stats tilbagetrækning til under 50 procent. Det var det første store skridt, og det andet fulgte ni måneder senere med fusionen Aerospatiale-Matra.
Hermed er den franske rustningsindustri solidt regrupperet omkring to hovedpoler, elektronik (Thomson-Alcatel) og flyfabrikation (Aerospatiale-Matra). De andre aktører, heriblandt flyfabrikanten Dassault, må på langt sigt finde deres plads inden for dette system. Staten deltager stadig i kapitalen, men den faktiske privatisering har åbnet mulighed for fusioner med private. Det erklærede formål er at bane vej for en stor europæisk fly- og rustningsindustri - som det allerede er tilfældet med den civile flyproduktion i Airbus. Men den politik, som Chirac og Jospin synes enige om, går i første omgang ud på at styrke den franske industris relative stilling. Hvadenten man konkurrerer eller fusionerer, gælder det altid om i muligt omfang at sikre fransk førerskab.
Ved første øjekast ser det ud, som om Frankrigs stilling er styrket forud for fremtidige europæiske fusioner og kombinationer. Men der er et tysk-britisk modspil, hvor Frankrig risikerer at blive isoleret. Det er allerede tilfældet med det største militære rustningsprojekt i disse år, udviklingen af et nyt super-kampfly.
Her samarbejder British Aerospace og det tyske DASA (filial af Daimler-Benz) med Spanien og Italien om flyet Eurofighter, mens Frankrig stadig opretholder sit eget projekt Rafale, der risikerer at blive en økonomisk kakastrofe af mangel på aftagere. British Aerospace og DASA har også i længere tid haft kontakt om sammenknytning, og reaktionen på den sidste nye franske fusion peger i retning af en styrkelse af disse bestræbelser. Det bekræftes fra både tysk og britisk side, at forhandlingerne fortsætter.

Denne situation er faretruende for Frankrig. Der er tegn på, at Daimler-Benz - der har fusioneret med Chrysler - er interesseret i at bakke ud af flyindustrien for atter at koncentrere sig om biler. DASA finder det i dag nødvendigt at erklære, at "vi er ikke til salg", men sandheden er måske, at British Aerospace, der har ord for at svømme i penge, både er interesseret i og i stand til at opsluge DASA. En sådan britisk-tysk fusion ville gøre en ende på den franske føring og umiddelbart forrykke balancen inden for konsortiet Airbus Industries, hvor Aerospatiale og DASA i dag har hver 37,9 procent, British Aerospace 20 procent. Det ville altså i givet fald betyde en rent britisk eller britisk-tysk dominans på ca. 60 procent - netop som Airbus er inde i forhandlinger om omdannelse af konsortiet til et aktieselskab.
Omdannelsen af Airbus sker efter fælles fransk-tysk-britisk beslutning og anses for en strategisk nødvendighed i konkurrencen med den nye amerikanske gigant, opstået ved fusionen af Boeing og McDonnell-Douglas i fjor. Airbus, der er europæisk industris hidtil største succes, hævder sig i stigende grad som konkurrent til Boeing på verdensmarkedet for store trafikfly.
Som i andre europæiske sammenhænge er den statslige franske deltagelse en klods om benet i Airbus og komplicerer omdannelsen til selskab.
Der er både fra tysk og britisk side en udtalt aversion mod statslig indblanding, og de 'bløde' privatiseringer, hvor den franske stat blot åbner kapitalen og reducerer sin egen andel til under 50 procent, tilfredsstiller ikke partnerne.
Som reaktion på privatiseringen af Aerospatiale har en talsmand for DASA således erklæret, at betingelserne for et fremtidigt europæisk selskab for fly- og rumfartsindustri ikke er opfyldt hermed. Staterne må "give afkald på enhver deltagelse, også minoritær", sagde talsmanden.
Iøvrigt er situationen i øjeblikket ikke egnet til nogen entydig fortolkning, fordi mindre grupper, filialer og alliancer inden for specielle sektorer spiller ind.
British Aerospace, der producerer missiler i en filial, som man har fælles med Matra, har således reageret positivt på nyheden fra Paris. Den betyder nemlig, at Matra - og dets moderselskab Lagardère, der i fjor blev vraget som partner for Thomson - "kommer ind i varmen".
Det er et bemærkelsesværdigt omslag, der er sket i den franske holdning til privatiseringer. Jospin, der endnu i valgkampen i fjor var erklæret modstander af nye privatiseringer, har som regeringschef accepteret de maskerede privatiseringer (med fortsat statslig deltagelse) som i tilfældene Thomson og Aerospatiale.
Han sætter indtil videre grænsen ved Air France, men det er nu også svært at privatisere dette selskab, så længe det sorterer under en kommunistisk trafikminister.

Indtil valget i fjor var Socialistpartiets doktrin, at Frankrig for at beskytte "de nationale interesser" måtte bevare kontrollen med de store statslige koncerner i de forsvars-relaterede industrier.
Men i regeringens tiltrædelseserklæring sagde Jospin tværtimod, at privatisering (eller "åbning af kapitalen") kunne besluttes, hvis de nationale interesser krævede det, d.v.s. hvis det var nødvendigt for at styrke den konkurrencemæssige stilling, sikre ny kapitaltilførsel og muliggøre integreret samarbejde med partnere i Frankrig og i Europa.
Jospin er tilsyneladende overbevist om, at de to poler, der nu er opstået i den franske rustnings- og flyindustri, styrker Frankrig i den fortsatte 'turnering' på dette område.
Den nye fusion var klar nogle få dage efter finalen i fodbold-VM, og det var hverken matador eller poker, Jospin havde i tankerne, da han sagde i en privat kommentar til den nye fusion: "Det franske landshold er på banen!"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu