Pauline Hanson har splittet Australien med sit fjendtlige program over for asiater og aboriginals
"Pauline Hanson siger, hvad almindelige mennesker mener og tænker. Hun er oprigtig og fortæller sandheden."
"Jeg ønsker, hun bliver vores næste leder og fordriver alle de fremmede lykkejægere, der strømmer til Australien."
Røster fra et politisk møde med den 44-årige Pauline Hanson i en forstad til Adelaide.
Udenfor råber demonstranter slagord mod racisme og fascisme i megafoner. Ingen har nogensinde splittet Australien som den tidligere grillbarejer og servitrice, der efter delstatsvalget i Queensland for tre uger siden, har etableret sig som en tredje magtbase i Australien.
Mere end halvdelen af australierne skammer sig over fænomenet, der har udløst en bølge af uro og vrede i hele Asien. Men Pauline Hansons parti, One Nation, der blev stiftet sidste år, fik næsten en fjerdedel af stemmerne i Queensland, og nye meningsmålinger giver det 12 procent over hele landet. Hun er godt på vej til også at blive tungen på vægtskålen i forbundsparlamentet i Canberra efter næste valg.
26 år efter at Canberra officielt opgav sin politik med et "hvidt Australien" og åbnede døren for asiatiske indvandrere, er alle fortidens spøgelser blevet vakt til live og truer nu det politiske system på livet.
Med det statslige immigrationsprogram og særlige velfærdsprogrammer for den oprindelige befolkning, aboriginals, som springbræt er Hanson på knap to år blevet verdens mest berømte og berygtede australier.
"Asiaterne fører kriminalitet og sygdomme med sig og truer med at oversvømme landet," siger hun på sine møder, hvor hun kræver "nul-indvandring", beskyttelsestold for landbrug og industri. Hun kræver, at regeringen holder op med at "forkæle de fordrukne indfødte" og gør ende på "al tale om deres ret til australsk jord".
Hendes politiske held var, at det regerende Liberal Party for to år siden kasserede hende som kandidat i Ipswich, en arbejderforstad til Brisbane, fordi hun havde fremsat racistiske bemærkninger.
Takket være denne skandale kunne den dengang helt ukendte politiker vinde en jordskredssejr som uafhængig i en valgkreds, der blev anset for at være en uindtagelig Labour-højborg.
For at fastholde sine vælgere er koalitionsregeringen kommet hende i møde på flere vigtige punkter:
Den årlige indvandringskvote er skåret ned med en tredjedel, velfærdsprogrammet for de indfødte er blevet skrottet, og tilskuddet til deres organisation, ATSIC, er formindsket med et beløb svarende til omkring to milliarder kroner.
Pauline Hanson mener, at alle særlige velfærdsprogrammer for de oprindelige indbyggere er diskriminerende over for flertallet. I en bog, der udkom i fjor, anklager hun - uden historisk belæg - de indfødte for "gennem århundreder at have spist deres deres egne børn" og for nu at leve på skatteydernes bekostning.
Mange mener, at hun hader dem. I julen 1996 nægtede hun at tilgive to aboriginerbørn, der havde spyttet efter hende, og fik en domstol til at anbringe dem på en institution i en måned.
Det flerkulturelle samfund er hendes andet store tema: "Vi mister vor identitet og forvandles til et mindretal i vort eget land, som er blevet opbygget af hvide," siger hun og giver asiaterne skylden for arbejdsløshed, kriminalitet og narkotikaproblemer.
Asiaterne udgør i øjeblikket 4,5 procent af befolkningen, men dette tal ventes at stige til 7,5 procent i år 2031, hvis den nuværende indvandringspolitik fortsætter.
Selv om hendes egen delstat, Queensland - der har færre indvandrere end nogen anden del af landet - i mange år har nydt godt af pengestærke asiatiske turister, gik det racistiske budskab rent ind i valget.
Både Howard og oppositionspartiet Labour indser nu, at de er nødt til at tage hende alvorligt, og at det var en fejl at behandle hende som en paria. De er holdt op med at håbe, at hun skal forsvinde af sig selv, og samler sig nu til et modangreb.
Bo Gunnarsson er svensk freelance-journalist.
Oversat af Birgit Ibsen.
